USA: ER KONTRAREVOLUTIONEN PÅ VEJ?

Siden Joe Biden for elleve måneder siden blev præsident i USA, har Demokraterne i samarbejde med

regeringen og hovedmedierne arbejdet fanatisk på at ændre landet fra et markedsøkonomisk, decentralt folkestyre til en centralt dirigeret socialistisk formynderstat. Midlerne har været forrygende inflation, tårnhøje skatter, hjernevasket undervisning, forsyningskaos, åbne grænser og apartheid, der brændemærker alle hvide personer som systemiske racister og udbyttere af farvede mennesker.

Efterhånden som armoden og frihedstabet breder sig i det amerikanske samfund, viser alle målinger, at Biden-regeringens popularitet synker som en sten i vand. Alle regeringens projekter er katastrofale for det traditionelle, frihedselskende amerikanske samfund, men som jeg skrev her på siden den 3. oktober, er hadet mellem de to store politiske grupperinger stærkt og rodfæstet. Borgerlige amerikanere anses af Demokratiske vælgere som sociale rovdyr blottet for solidaritet med samfundets svageste. For de borgerlige vælgere fremstår Demokraterne som afsporede anarkister, der ansporer til grænseløs kriminalitet og økonomisk kaos. I Kongressen er Demokrater og Republikanere stort set ophørt med at tale sammen endsige samarbejde. Ingen løsninger er i sigte.

Men nu kan vi se konturerne af en kontrarevolution fra skarer af borgere, der har fået nok. Første tegn var forældregrupper, der samlede sig i protest mod, at deres børn skulle undervises i Kritisk Raceteori, der stempler alle hvide som hadske udbyttere af sorte og brune mennesker. Protesterne omfattede også skolernes nye kønsfilosofi, hvor også børns køn er et valg og ikke biologisk bestemt. Dernæst led Demokraterne et sviende nederlag i Virginia, da vælgerne indsatte en Republikansk guvernør, og var på nippet til at gøre det samme i New Jersey, som ellers altid har været en solid Demokratisk bastion.

Og nu bliver der oprettet et helt nyt universitet i Texas, der bliver kemisk renset for ensretning og venstresnoet meningstyranni. I stedet skal University of Austin være funderet i ytringsfrihed, fri forskning og fri udveksling af tanker og ideer, altså traditionelle akademiske dyder, der videnskabeligt, kulturelt og økonomisk har skabt den vestlige verdens demokrati og velstand. En af stifterne, professor Peter Boghossian udtalte til FOX NEWS den 9. november, at University of Austin er et modtræk til de eksisterende universiteter, der er styret af totalitære kræfter, som fremmer ensretning og meningstyranni og ikke den frihed i undervisning og forskning, der er al fremskridts forudsætning. Austins nye universitet vil fra efteråret 2022 kunne tilbyde flere studier på master-niveau.

Præsident Biden har ganske vist stadig endnu tre år til at gennemføre nye attentater på den amerikanske frihed og velstand. Men for hver dag er der stadig flere og flere, der vender kajakken og padler væk fra Demokraternes centralistiske formynderstat. Måske er der alligevel håb forude. Som Donald Trump sagde for et par dage siden: ”Er I begyndt at savne mig?”

18 Thoughts to “USA: ER KONTRAREVOLUTIONEN PÅ VEJ?”

  1. S. Hansen

    Vel skrevet, Asger!

    Det går nemlig i den rigtige retning derovre. Og når fornuftens vinde blæser over USA, kommer de også på et tidspunkt til at blæse over Europa og Danmark.

  2. tavsen

    ”Er I begyndt at savne mig?”

    Han er uforbederlig: Forståeligt de blodrøde medier elsker at hade ham.

    Gulag revival

    https://americangulag.org/ Latest Political Prisoner Updates

  3. Bent A

    En god og dækkende beskrivelse af den amerikanske situation. Som vel næsten ikke kan undgå at udvikle sig meget dramatisk. For nu véd democrats alt om at enten vinder de
    eller også falder de. Og faldet kan blive stort og dybt. Og for republikanerne er situationen
    den samme. Vinder de ikke, taber de. Og vil kunne forblive tabere, trælle og undersåtter
    de næste 100 år, i en uhyggelig, vanvittig og ondsindet totalitær stat, hvor samtlige borgere
    vil blive undertrykt jernhårdt og ubarmhjertigt. USA risikerer at blive en ny Sovjet-union eller et nyt Kina-Nordkorea.

    De næste tre år kan blive et nervepirrende race mellem den røde og den blå blok. De røde vil anstrenge sig til det yderste for at vinde alle valg, og vil fortsætte med samme metoder
    som hidtil. De vil også forsøge at lukke munden på enhver opposition, og massevis af borgere vil blive arresteret under næsten ethvert påskud. Dertil kommer det kaos der er ved at blive skabt af uduelige og samvittighedsløse politikere.

    Heldigvis er der stater og områder som demokrats vil have meget svært ved at få kontrol
    over. Og man kan derfor håbe at det ad fredelig vej vil lykkes at få demokratiet tilbage.
    Ellers vil situationen nemt kunne udvikle sig til borgerkrig. Democrats fik magten ved en
    slags statskup via manipulation af brevstemmer mv., og nu er der kun tre muligheder:
    amerikanerne falder til føje og bliver fanger i deres eget land, folkestyret vender tilbage
    via valg og forhandling, eller der bliver oprør og krigslignende tilstande.

    Europas og verdens videre skæbne afhænger meget af hvad der sker i USA indenfor de næste tre år.

    1. S. Hansen

      Det er derfor vi og republikanerne skal blive ved med at kæmpe. For ellers ender det, som du beskriver.

      Under 2. verdenskrig var de allierede også klar over konsekvenserne, hvis de opgav. Tænk, hvis Hitler havde været den første med atombomben. Det var tæt på.

      Man skal være bevidst om konsekvenserne af et nederlag. Omvendt må man aldrig miste troen på og viljen til sejr. Ligesom man aldrig må miste troen på sig selv. Vi kæmper for vores børn, børnebørn og fremtidige generationer. Derfor kan vi aldrig overgive os.

      1. tavsen

        S. Hansen
        Som ung så jeg filmen Kampen om det tunge vand

        imdb.com/title/tt0059263/
        Norwegian resistance tries to stop German efforts to produce an atomic bomb component during World War II.

        https://www.ekkofilm.dk/anmeldelser/kampen-om-tungtvannet/

    2. Carsten Hansen

      Husk nu, at i USA er rød republikanernes farve og blå demokraternes. Altså det modsatte af hvad det er her.

  4. S. Hansen

    CNN er en af de mest yderligtgående venstreradikale TV-stationer i USA. De har mistet store, store dele af deres seertal, siden sleepy & creepy Joe Biden blev præsident.

    Læg mærke til, at danske mainstream medier kun citerer CNN. Senest i den ulykkelige sag mod Kyle Rittenhouse. Danskerne fyldes med løgn og bedrag fra de danske medier.

    Det er vores opgave at lukke danskernes øjne op.

    1. Svend Erik Kristensen

      Tror ikke det rigtigt er gået op for folk i Danmark, at CNN er et venstreorienteret medie…

  5. Niels Thyge Riisgaard

    Tak til Asger Aamund for at dele sine holdninger og analyser med danskerne – hvis så blot de ville lytte og følge ham! DRTV og dansk MSM er et upålideligt sammensurium med inspiration fra CNN og BBC, og derfor er danskerne et uoplyst folk vedr. USA og Vestens moralske forfald og de dermed forbundne trusler mod os.
    Svært at se, hvordan amerikanerne kan forliges i ‘forenede stater’. De hader jo ligefrem hinanden. Måske kunne ødelæggelserne standses, hvis de dannede en konføderation. Men den nuværende kriminelle bande i Washington omkring en depraveret og dement præsident tilsiger snarere en opdeling af USA i en række mindre stater. Tidligere kunne man frygte en borgerkrig, men nu kan man frygte, at den udebliver!

  6. Finn A. Skov

    Næste år er der midt vejs valg, og “Demokraterne” bliver forhåbentlig blæst af banen.
    Biden bliver sikkert ikke siddende indtil da, han virker mere og mere åndsformørket.
    Hvad “Demokraterne” disker op med af nye svinestreger i mellemtiden, er så det spændende.

  7. Niels Thyge Riisgaard

    Hvad var der i vejen med min kommentar tidligere på dagen? Den blev jo vraget.

    Med venlig hilsen

    Niels Thyge Riisgaard
    nt.riisgaard@hotmail.com

    1. S. Hansen

      Jeg har også konstateret, at denne blog helt automatisk vrager kommentarer med links, som ikke er politisk korrekte. Det er sikkert den software, der ligger bag bloggen, og har ikke noget med Asgers holdninger at gøre.

  8. H. D. Vind

    Man, altså demokrater, måtte være dybt inspireret af den såkaldte “skandinaviske velfærdsmodel”, eksempler på hvilken er det danske såkaldte velfærdssamfund; men man var måske for ivrig efter uden videre blot at påtvinge amerikanerne et tilsvarende formynderisk og umyndiggørende system og havde måske ikke tilstrækkelig forståelse for, at sådan noget tager tid. Lang tid!

    Gennem 50 år er danskere således fra vuggestuen, over skolen, i gymnasiet og sågar i traditionelt vidensbaserede, akademiske højborge, blevet indoktrineret til at tro på venstre-segmentets falske ideologi. Og staten finansierede hele tiden propaganda via medier, som skulle holde “lærdommen” om de socialistiske dogmer ved lige; ikke mindst i den voksne, mere modne, normalt selvstændigt og kritisk tænkende del af befolkningen. 
    Resultatet var imidlertid værd for en socialdemokrat eller socialist at vente på! For sidstnævnte må salami-revolution siges at være vejen frem.

    Som en anden nemesis rammes demokraterne nu af egen overivrige hovmod. De var ikke nær så snedige som deres europæiske ideologiske meningsfæller. Eller også skyldes mishaget ved demokraterne ganske enkelt, at menigmand tidligt har indset, at de bliver fyldt med løgn, og at de allerede inderst inde ved, at de socialistiske dogmer aldrig rigtigt har ledt til meget, der virkelig fungerer.

    I det vilde, rebelske Australien, befolket af individualister og efterkommere af straffefanger og fredløse, fandt formynderisk, totalitær fascisme ad anden vej forbavsende hurtigt fodfæste. Der skal mennesker, der udmærket tidligere kunne tage vare på sig selv, havde et arbejde, hus og hjem, sygesikring mm., nys have regerings velsignelse til at sygne hen på gaden, som hjemløse, efter at have mistet deres arbejde, frakendt den ellers retmæssige arbejdsløshedsforsikring, og uden medicinsk behandling, hvis ellers lægen har ambitioner om at beholde sin bestalling.

  9. Thomas Poulsen

    Da Trump gik forsigtig ned af en spejlglat rampe beskrev MSM mulige helbredsmæssige problemer.

    Da biden faldt 3 gange på vej op i Airforce One fremførte samme medier at det var op grund af en kraftig blæst.

    Vi skal bekæmpe de røde totalitære sataner overalt 24/7/365.

    1. E. Frederiksen

      JA Thomas, det skal vi, der er allerede ved at gå ad H til for tiden.
      Og tak til dig Asger for endnu et af dine fantastiske indlæg.
      Godt det også kan læses på 24nyt.

  10. S. Hansen

    Værd at følge på Twitter, hvis man gerne vil have stærke og øjeblikkelige efterretninger fra USA:

    @SteveHiltonx
    @ThomasSowell
    @newsmax
    @BryanDeanWright
    @Nigel_Farage
    @FoxNews
    @realDailyWire
    @tedcruz
    @DonaldJTrumpJr
    @TuckerCarlson
    @RealCandaceO
    @TheBabylonBee
    @benshapiro
    @TrumpJew2

    Derudover kan man få gode efterretninger om klimahysteriet her:

    @BjornLomborg

Leave a Comment