ER USA I OPLØSNING?

Det er en gammel, politisk tradition i USA, at Demokrater og Republikanere kan arbejde sammen, når det gælder. Der er naturligvis ideologiske og politiske forskelle mellem de to partier, men de har hidtil sjældent stukket så dybt, at de ikke kunne forliges om de vigtigste opgaver. Men siden Obama blev præsident i 2008 er grøfterne mellem de to partier blevet stadigt dybere. Republikanerne følte i stigende grad, at Obama-regeringen udviste foragt for alle, der ikke havde studentereksamen, og Demokraterne så de Republikanske vælgere som primitive bonderøve, der ikke forstod faren ved den globale opvarmning og ’den systemiske racisme’ i det amerikanske samfund.

Denne bevægelse fra stigende politisk uenighed hen imod accelererende had og fjendskab tog yderligere fart under Trumps præsidentperiode og har nu nået sin foreløbige kulmination under præsident Biden. Republikanere og Demokrater i Kongressen kan ikke samarbejde om noget som helst, og blandt vælgerne er det nu nærmest umuligt for borgerlige og socialister at være i stue sammen. En helt ny opinionsmåling fra University of Virginia’s Center for Politics viser, at omkring halvdelen af de adspurgte borgerlige vælgere havde sympati for en opsplitning af USA, således at de borgerlige stater dannede deres egen føderation. Omkring 41 procent af de Demokratiske vælgere så gerne, at man skivede de Republikanske delstater ud af Amerikas Forenede Stater. Hvis denne måling omfattende 2000 amerikanske vælgere er repræsentativ, er vi allerede så langt i skilsmisseprocessen, at ægtefællerne ikke mere bare skændes, men seriøst overvejer et nyt liv hver for sig.

Det borgerlige USA er inderligt imod, at deres børn kommer grædende hjem fra skole, hvor lærerne har udfordret deres kønsidentitet, så de nu ikke ved om de er drenge, piger eller noget midt imellem. Republikanere ser en ensretning af universiteterne og medier, hvor det ikke mere er muligt at udtrykke borgerlige holdninger uden at blive stemplet som fascist og racist. De ser en socialisering af forsvaret, tiltagende centralstyring fra Washington og åbne grænser for illegale migranter, som så ikke mere er illegale. Republikanerne oplever grænseløs kriminalitet og nye og tårnhøje skatter, der skal finansiere gigantiske hjælpepakker, der kanaliseres ind i delstater og byer, der sjovt nok er styret af Demokrater.

Omvendt mener Demokratiske vælgere og politikere støttet af presse, tv og de sociale medier, at borgerlige vælgere er racister og fascister, tilhængere af ’hvidt overherredømme’, der undertrykker kvinder og sorte og brune amerikanere. De borgerlige ses som socialt ansvarsløse rovdyr blottet for solidaritet med samfundets svageste. Republikanere tænker kun på at rage til sig. Hadet mellem de to grupper er ifølge undersøgelsen så stærkt, at de gensidigt betragter hinanden som udgørende ’en klar og overhængende fare’ for det amerikanske demokrati.

Ingen løsning, ingen forsoning er i sigte. Bidens demente lederskab skubber dagligt USA endnu et skridt mod afgrunden og fortabelsen. Og hvis Trump vinder præsidentvalget i 2024, eksploderer USA i vold fra kyst til kyst. Det er ikke til at bære. Men det ser ud til, at det bliver vi nødt til.

12 Thoughts to “ER USA I OPLØSNING?”

  1. tavsen

    Ellers skal medierne nok få opløsningen til at accellerere. MSM ønsker en splittet befolkning, det giver det bedste materiale til overskrifterne.

    Prøv at se denne video. En kæmpe invasion, som medierne nok skulle overse.

    https://publish.twitter.com/?query=https%3A%2F%2Ftwitter.com%2FBillFOXLA%2Fstatus%2F1439245698768285711&widget=Tweet

  2. Thomas Poulsen

    Normalt siger man at USA altid vælger at gøre det rigtige, måske lidt sent, men de når det altid alligevel.

    Hvis adminsitrationen ikke udskiftes til en republikansk ved næste valg i 2024 så er løbet definitiv kørt, dette er absolut sidste chance.

    Alt hvad Biden-administrationen har rørt ved i dens korte tid ved magten er gået helt galt.

    Kaos ved grænsen mod syd,
    Kaos ved tilbagetrækningen i Afghanistan,
    En infrastrukturreform, som indeholder mange andre elementer end infrastruktur,
    Forsøg på øget gældsætning, som ikke engang demokraterne selv kan blive enige om,
    Skyhøj stigning i kriminaliteten.

    Hertil en masse besynderlige optrin fra en dybt senil præsident, som endnu ikke har deltaget i et rigtigt pressemøde.

    Biden går den forkerte vej ind i det Hvide Hus,
    Biden kan ikke huske navnet på den australske præmiereminister og vælge at kalde ham for “ham fyren nedenunder fra”. Biden kaldet den tidligere præsident for Obama, Biden påstår at han besøgte en synagoge skønt han aldrig har været der osv.

    Det skræmmende er at alle de store vestlige medier nægtet at dække dette.

    Biden siger ofte at han vil samle USA, men gør ved enhver given lejlighed det stik modsatte.

    1. E. Frederiksen

      Uhyggeligt – ud over alle grænser.
      Verden er fuldstændig a’lave.
      Tak for en – som altid – fantastisk klumme Asger,
      der fortæller sandheden.

  3. Bent A

    OPLØSNING OG FORFALD BREDER SIG OGSÅ I DANMARK OG EUROPA. Men på grund af MSMs journalistik som fordrejer, fortier og manipulerer i eet væk, har flertallet af borgerne ikke observeret hvor slemt det står til. Kun netaviserne giver et realistisk billede af hvad der sker i verden. Meget burde gøres for at få flere til at læse dem. Pjecer og flyveblade om situationen burde uddeles til alle danske hjem.

    Her hos Aamund og hos snaphanen, 24nyt.dk, uriasposten, 180 grader, document, prageru og hodja kan man hente masser af vigtige og værdifulde oplysninger. Der i dag en artikel om at Afghanistans fald til Taliban er ildevarslende. Fordi det vil opmuntre islamisterne til nye og mange flere angreb på Europa. Det må forventes at Europa går en usikker, farlig og blodig fremtid i møde. Se den korte avis.

    Pt. kan danske vælgere vel kun satse på NB. Men det er overordentligt naivt at tro at NB alene kan få det skæve skib Danmark rettet op. Hvis NB ikke får støtte af yderligere et nyt dansksindet og ægte konservativt parti, vil skibet kæntre og gå til bunds lige som det svenske folkeskib. Indenfor en overskuelig og ret kort fremtid.

    1. E. Frederiksen

      Bent A
      Enig med dig.
      Forsøger selv at udbrede viden om de omtalte nyhedsformidlere.

  4. Bent A

    PS: Det danske samfund er blevet ringere og ringere de sidste mange år. Det er gået tilbage med friheden, trygheden og sikkerheden. Familieværdierne og mange traditioner er blevet undergravet. Det er gået den forkerte vej med sundhedsvæsnet, postvæsnet, forsvaret, politiet, den sociale velfærd, retssystemet og meget mere. Og indvandrings- bolig-, klima-, skole-, corona- og penge-politikken er ikke præget af den store fornuft. Infrastrukturen er der blevet smadret løs på i flere år. Fængselsvæsnet, ældreplejen og hjælpen til hjemløse samt nødstedte børn og unge er tæt på sammenbrud.

    I sundhedsvæsnet er patienter og pårørende visse steder udsat for grove overgreb og svigt, men styrelsen for patientsikkerhed er en syltekrukke. Klager syltes i årevis.

    Oveni alle skandalerne har vi MSs kværnende propaganda som får store statstilskud. Og selve demokratiet/folkestyret skranter også. I dagens Danmark diskrimineres danskerne ofte i forhold til de kulturfremmede. (Mange mænd oplever sig som retsløse. Eller rammes af hetz) Og kriminalitetens ofre ignoreres ofte, fordi de kriminelle betragtes som meget mere interessante.

    There is something rotten in the state of Denmark.

  5. Bent A

    MSMs kværnende propaganda….

  6. H. Vind

    Facebook og Instagram er p.t.ramt af et større nedbrud.
    Man kan end ikke se Mette Frederiksens profil.

    Det er næsten som i de gode gamle dage.
    Undertegnede vil nyde, hvert sekund det varer. 🙂

  7. Ursula Overgaard

    DET LETTE SPIL – Folkets uvidenhed eller mangel på indsigt, muliggør forførelse af de godtroende. Her har eliten frit spil. Derfor sidder de ved magten trods fattige evner, trods slette hensigter, trods at de sætter landets værdier over styr, for at lufte deres egoer og deres vidtløftige forfejlede ideologi. Vi ser det ved demokratiets og retssystemets forfald, og gennem mediernes censur. Ved at fordreje demokratiet m.m. sikrer eliten sig en gradvis magtovertagelse.

  8. Ib Skaale Christoffersen

    Jeg var på ferie i USA 3 måneder før presidentvalget hvor Thump vandt. På det tidspunkt sagde alle journalister at Hillery ville vinde stort. Alle de steder jeg var, bortset fra downtown i de forskellige byer sagde dem jeg spurgte, vi stemmer ikke på Hillery. Og så er der jo ikke andre muligheder end Thump.

  9. Bent A

    # Ursula Overgaard: “Trods fattige evner, trods slette hensigter”. Den var go’. For det er da netop hvad der kendetegner de fleste politikere, journalister og nogle bureaukrater.

    Når vælgerne monstro at opdage hvad der foregår, inden det er for sent?

  10. Jeg deler til fulde Asger Aamunds bekymring over den udspaltning af det amerikanske samfund, der udfoldes i disse år. Hvordan kommer USA så ud af konflikten mellem anti-statslige “patrioter” og det demokratiske woke-segment? Der findes faktisk folk med stort format, der ønsker at bekæmpe denne opspaltning. Det bedste eksempel er demokraten Tulsi Gabbard, der sætter landets forbrødring højere en partipolitik. Check disse interviews ud: https://www.foxnews.com/category/person/tulsi-gabbard
    Faktisk findes der også et venstreorienteret parti i Danmark Nyt Centrum-venstre, som er kritisk overfor woke-bølgen og den naive migrationspolitik: https://www.ncv.dk/vestlige-frihedsvaerdier
    Hvis NB, DF og Asger Aamund virkelig mener at situationen i Danmark er farlig, så burde de opfordre folk til at give NCV en vælgererklæring. Det lave antal vælgererklæringer fortæller imidlertid, at dette ikke sker. Det kan desværre kun betyde fordækt spil, at NB og DF foretrækker, at der er migrations-problemer, som de kan kapitalisere stemmer på.
    Altså, at det for dem er mere vigtigt at Danmark er borgerligt, end at vi får løst migrationsproblemerne.

Leave a Comment