GAMMEL EDDIKE PÅ NYE FLASKER FRA VENSTRE

Venstres formand har netop publiceret 10 borgerlige principper, der skal tegne Venstres kommende politiske indsats. Der er ingen konkrete planer, men mere end samling små skåltaler, der kan anvendes i al fremtid ved festlige lejligheder i partiet. Luftige hensigtserklæringer, der aldrig forældes, fordi de aldrig bliver virkelighed.  De 10 principper flugter fint med, hvad der allerede står i Venstres partiprogram, men ligger galakser væk fra den praktiske politik, partiet har ført de seneste 20 år.

 Ud over det obligatoriske troskabsløfte til ’klimakampen’, vil Venstre nu arbejde på, at ’gøre Danmark og danskerne rigere’, man forlanger nu ’en stram og konsekvent udlændingepolitik’ og kræver, at ’det danske forsvar skal styrkes’. Ser man på Venstres praktiske politiske resultater side 2001, hvor de overtog regeringsmagten, er der dog ikke rigtig noget at komme efter, hvad angår borgerlige og liberale resultater. Anders Fogh Rasmussen stjal Socialdemokratiets mærkesager og gjorde dem til god Venstrepolitik. I perioden 2001-2010 steg det offentliges udgiftsniveau med ikke mindre end 80 milliarder kroner. Venstre indførte den berygtede iværksætterskat (Verdens eneste), som brandbeskattede risikovillig kapital til nystartede virksomheder. Iværksætterne flygtede ud af landet, og bortset fra IT-virksomheder består det danske iværksættermiljø i dag stort set af neglesaloner og café lattevogne.

Op til folketingsvalget forlod Venstre sit liberale Dannevirke og inviterede Socialdemokratiet til et regeringssamarbejde, nu da de to partier havde mere, der samlede, end der delte dem. Venstres nuværende formand Jacob Ellemann Jensen støttede helhjertet op om Lars Løkkes valgløfte om, at anvende hele det fremtidige økonomiske råderum på 75 milliarder krone til en udbygning af velfærdssamfundet. Ikke et ord om vækst som forudsætningen for velstand.

Venstre bærer et stort ansvar for den totalt fejlslagne integration af migranter fra islamiske kultursamfund. Ifølge finansministeriet koster importerede klienter fra islamiske lande skatteyderne 90 milliarder kroner hvert år. Et beløb, der svarer til næsten fem gange forsvarsbudgettet. Venstre har været med i samtlige politiske forsvarsforlig så langt tilbage i tiden, øjet rækker. Resultat er et jammerligt forsvarsberedskab, nok verdens ringeste. Danmark kan i dag ikke en gang stille med en sølle brigade til det fælles NATO- forsvar.

Venstres ti fremtidsfantasier er rigtig nok sød læsning. Venstres resultater er derimod for en liberal demokrat en drik sur eddike.

Asger Aamund

9 Thoughts to “GAMMEL EDDIKE PÅ NYE FLASKER FRA VENSTRE”

  1. Ole B Jensen

    Et af Danmarks største problemer er nok at alle de gamle borgerlige partier er holdt op med at være borgerlige. De er blevet til lyserøde socialistiske og kulturradikale partier der lader som om de er borgerlige, der foregiver at være på danskernes side, der hykler løs om at de går ind for demokrati, velfærd og en bedre nutid og fremtid for Danmark og danskerne. Men bag den søde snak og bjergene af valgflæsk er der ikke andet end tomhed, svigt og korrupte handlinger. Man leverer hele tiden det modsatte af hvad man lover. Man er ufolkelig, udansk og ligeglad med hvad danskerne påføres af kriminalitet, lidelser, familietragedier, tab, sygdomme og ulykker.

    Tindrende klare eksempler er alle de gamle borgerlige partiers tilslutning til Marrakech-traktaten, Vs brudte valgløfter i 2015 som førte til indrejse af yderligere mindst 200.000 kulturfremmede, og DFs handlingslammelse 2015-2020.

    Og hele infrastrukturen, fra forsvaret, politiet, retsvæsnet, sundhedsvæsnet, den sociale velfærd – – til den offentlige service på snesevis af områder, har undergået en deroute uden lige gennem de sidste 25-30 år. De gamle partier er utroværdige, latterlige og landsskadelige.

    Inde på Christiansborg har danskerne nærmest ingen venner tilbage. Dem der er, er så få at de er uden indflydelse og intet bestemmer.

    Man kan frygte at der ikke vil være ret meget andet end sur eddike til fremtidens danskere. Eller kan der ligefrem blive tale om at bægeret vil flyde over med en drik der er direkte giftig?

  2. tavsen

    Venstres deroute er selvforskyldt. At følge røde mediers ønsker er katastrofal. Hvornår har MSM haft ret i deres forudsigelser? Uforståeligt at partiet satte valgets vinder på porten. Var det 6 eller 8 mandater flere mandater, han vandt til Venstre?

    Derefter parerede Venstre igen ordre fra MSM og valgte Ellemann som formand. En vindbøjtel, som havde meldt sig ud af Venstre i protest mod partiets indvandrerpolitik.

    Vi har desværre ikke haft et ægte borgerligt parti siden De Uafhængige kom i FT i 1973 med 4 mandater, som forsvandt allerede efter 2 år. Som var normen for valg dengang. GOOD LUCK NYDANMARK

    1. Min far syntes, at de Konservative var blevet for røde og meldte sig ind i De Uafhængige. Han blev godt nok sur, da de hurtigt forsvandt ud af billedet.

      1. tavsen

        Fuldt forståeligt. Jeg blev skuffet, da Glistrup i 1975 ikke igen lavede forbund med dem. Men vel menneskelig forståeligt, at han ville opstille de mennesker, som havde kæmpet for ham.

        Men MSM har for stor magt. De alene bestemmer, hvad danskerne skal tro og tænke.

        Fra dagens leder i EB.
        “Ekstra Bladet gravede sagen frem i 2015. Og det er vigtigt, at års granskning har nået et resultat. Det er vigtigt for retsfølelsen.”

        Samtidig med de dækker over / undlader at informere om radikales misgerninger.

  3. Peter Winther

    Asger, det er svært at finde huller i din historik og argumentation omkring Venstre siden 2001, og de nu igen igen forsøgte “nye klæder”.

  4. Piotr

    @ Tavsen. Du skriver, at vi ikke har haft et ägte borgerligt parti siden 73.
    NB er absolut borgerlige indtil det modsatte er bevist!
    Läs bare NBs nylige plan bl.a. for beskatning (tror faktisk Aamund har väret inde over dom konsulent ;-)….
    Om vi fortsat skal have muligheden som “liberale demokrater” er NB
    vores sidste chance, idet resten på hoppeborgen er röde, nogle end og
    ultra röde.
    Iövrigt herligt at läse dine kommentarer, det viser at du ikke totalt ligeglad med vort fädreland. Tak for det.
    Stem NB! SIAD!
    P.

  5. tavsen

    Piotr

    Tak for dine venlige ord 😉

    Jeg priser mig lykkelig for at være født i DK og den vestlige verden. Vokset op med vestlige goder, som nu bliver besudlet af islams trællesyn.

    Men bosiddende på Vestegnen kunne jeg allerede i 1985 se, at jeg hastigt var på vej til at komme i mindretal. Det indrettede jeg mig efter den gang, hvis danskerne ønskede at være fultidsslave, så skulle jeg ikke stå i vejen for een eneste.

    I stedet for PS, skriver jeg NB

  6. Den Nervøse

    Der er ikke meget tvivl om, at iværksætteskatten stort set er den værste katastrofe, der har ramt Danmark siden Erik Scavenius blev slået med beundring over de tyske sejre og siden udlændinge loven af 1983!
    Risikovillig kapital vil altid være en mangel i et voldbeskattet samfund, for har man først fået pengene beskattet, må man nødvendigvis disponerer med uendelig forsigtighed, så pengene ikke går tabt, for det er ikke let bare at tjene nogle nye, og så bliver man nemt overforsigtig og køber et par statsobligationer!
    Det er også besynderligt at se socialdemokraterne være mere liberalkonservative under Helle Thorning og Bjarne Corydon end Venstre under Anders Fogh og såmænd også mere end Venstre under Lars Løkke!

  7. Næsten samtlige danske iværksætter eliteselskaber, de såkaldte Unicorns ( værdi på mindst 1 milliard USD om året) er finansieret af udenlandske Venture Capital selskaber, der ikke rammes af iværksætterskatten. Danske politikeres stivsind og inkompetence har kostet samfundet umådelige summer i manglende vækst og velstand.

Leave a Comment