Artikler

Af Asger Aamund, bestyrelsesformand, Berlingske Tidende, den 4. april 2016

»LA er en oase i den politiske ørken. I Danmark er politisk ansvarlighed, samfundssind og handlekraft
sandet til og henligger som ruiner i det golde landskab. I stedet hersker leflen og knæfald for døgnets
folkegunst. Da flertallet af vælgerne nu står uden for arbejdsmarkedet og modtager overførselsindkomst,
står vi nu i en parlamentarisk virkelighed, hvor det flertal, der ikke arbejder, kan stemme sig til de penge,
der til hører det mindretal, der arbejder. Derfor er Folketinget domineret af fordelingspolitiske partier, der
ikke har et offensivt, økonomiske vækstprogram som politik, men derimod prioriterer kampen mod
uligheden, fodslaw, solidaritet med de svageste og en dominerende offentlig sektor. V, S, DF, Rad. og Enh.
er alle forpligtet til denne linje. Det er imidlertid en kendsgerning, at velstand er forudsætningen for
velfærd. Hvis ikke Danmark kan øge den brede folkelige velstand, får vi ikke råd til et førsteklasses
servicesamfund. Virksomhederne er i vid udstrækning konkurrencedygtige, men samfundet er det ikke.
Danmark er hægtet af væksttoget og har de største vanskeligheder med at tiltrække kapital, teknologi,
skarpe virksomheder og kloge hoveder. Problemerne tårner sig op: Ingen penge til ny medicin på
hospitalerne, hvis ikke vi fyrer sygeplejersker. Forsvaret er skåret ned til en milits, der snart kun består af
Tivoli-Garden. Migranter vælter ind over grænsen, de fleste med en arabisk kulturbaggrund, der er næsten
umulige at integrere. Universiteterne er ikke elitære institutioner, men folkeuniversiteter. Vore gamle på
plejehjemmene får skiftet ble til jul og påske og lever af Gulag-mad. Køen til almennyttige boliger er vokset
til det uendelige, fordi asylanter skal have førsteret. Det siger vist konventionerne, så vi må hellere makke
ret.

Jo, der er stærkt brug for LA, som har præsenteret konstruktive løsninger på afgørende områder. Det
gælder en genopretningsplan for økonomien, en kontant løsningsmodel på migrantkrisen og en
fremtidsrettet EU-politik. Det ser dog ikke ud til at LAs drøm om at være tungen på vægtskålen kan
realiseres, så længe partiet kun råder over 13 mandater. Lars Løkkes politiske linje indbyder ikke til
vækstreformer med de borgerlige partier, men til fordelingspolitiske løsninger med DF og S. LA får således
ikke megen indflydelse i denne folketingssamling. Men fornuftigt har LA truffet den beslutning, at det er
bedre, at præsentere de rigtige løsninger, der ikke kan gennemføres, end at stemme for de dårlige
løsninger, der udvisker partiets mål og identitet. LA er det arbejdende Danmarks eneste håb. Hvis vi ikke
havde dem, måtte vi opfinde dem.«