Perspektiv

Af Asger Aamund, den 4. december 2015

I sin rystende roman om de kommunistiske koncentrationslejre i Sovjetunionen skildrer Alexander
Solzjenitsyn kulden, sulten og brutaliteten, der er fangernes hverdag. Vi følger straffefangen Ivan Denisovitj
en enkelt dag i den sibirske kz-lejr og rystes og bevæges over de grusomheder, de indsatte udsættes for.
Ikke desto mindre slutter den korte roman med en lykkelig Ivan Denisovitj, der falder i søvn på sin briks
med et glad smil om munden. Han har i dagens løb tiltusket sig en cigaret og en skive pølse, men frem for
alt har han fundet spidsen af et afbrækket knivsblad. Med dette prægtige universalværktøj kan Ivan
reparere sko og tøj for medfangerne, hvad der kan føre til ekstra brød og tobak. Alt i alt en herlig dag.
Solzjenitsyn viser os, at livskvalitet er en relativ størrelse, hvad der endnu en gang blev demonstreret, da
Lars Løkke Rasmussen overrakte en lykkeligt smilende Anders Samuelsen et afbrækket knivsblad i form af
en reduktion af registreringsafgiften på biler. Liberal Alliances glade dag i den blå Gulag. For Samuelsen var
det ubestrideligt en champagnebrusende principiel sejr, da registreringsafgiften aldrig tidligere har kunnet
reduceres. Søren Pape blev også så glad for sit tildelte afbrækkede knivsblad ( en fastfrysning af
grundskylden), at han var ved at gå ud af sit gode skind af bare fryd.

Ellers var der ikke meget at råbe hurra for. I finansloven for 2016 er der sat flere midler af til migranter,
ældre og politiet. Til gengæld har uddannelse, forskning og det kommunale råderum fået et hak i trynen.
Finansloven er kemisk renset for vækstinitiativer, der styrker landets internationale konkurrenceevne og
indtjening, hvad der jo nok kunne være brug for. Sundhedssektoren vil i de kommende år mangle milliarder
af kroner til moderne medicin. Pengene er ikke i sigte og regionerne taler i stedet om at fyre sygeplejersker
for at finansiere de eksploderende medicinudgifter. Uanset, at der er bevilliget en ekstra milliard til
ældresektoren, dykker serviceniveauet på plejehjemmene fra det dårlige til det skandaløse. Vrede og
magtesløse pårørende klager over, at oldemor ligger hele natten og skvulper i sit eget skidt, da der ikke er
omsorgspersonale til stede, der kan hjælpe den gamle dame på toilettet. Nu skal vore ældre medborgere
tilmed gennem en ydmygende afvaskning med vådservietter i stedet for et dagligt bad.
Forsvaret er reelt under afvikling til trods for politikernes hule forsikringer om det modsatte. Vi råder i dag
kun over en letbevæbnet milits, hvis kernetropper udgøres af Tivoli-Garden. Det vælter ind over landets
grænser med migranter i en ukontrollabel strøm, der skal have tag over hovedet, klæder og mad.
Migranterne skal integreres i det dyre danske omsorgssystem, hvor de fleste vil være på kontanthjælp til
evig tid, da alle undersøgelser viser, at kun få migranter besidder faglig kunnen til at kunne begå sig på det
danske arbejdsmarked. Finansieringen af det fremtidige danske velfærdssamfund blæser i vinden, da de
toneangivende partier på Christiansborg er totalt ligeglade med de kontante og konstruktive råd, de
modtager om planer, der kunne bringe vækst og velstand tilbage til hele samfundet.

Det er nødvendigt med en skattereform, der reducerer det samlede danske skattetryk til et niveau, der
atter kan tiltrække teknologi, kapital, skarpe virksomheder og kloge hoveder til Danmark. Vi skal ændre
vores skattelovgivning fra at være en straffeekspedition mod vore egne borgere til at være befordrende for
initiativ og virkelyst. Og frem for alt skal vi skaffe rigeligt med risikovillig kapital til vore potentielle
iværksættere. Det er netop iværksætterne og firmastarterne, der i alle markedsøkonomier skaber de nye
arbejdspladser, som fører til fornyet vækst og velstand. Dette kommer imidlertid ikke til at ske så længe
fordelingspartierne ( Socialdemokraterne, DF, SF, Enhedslisten, Alternativet) sidder på flertallet af
pladserne i folketinget og vækstpartierne ( Venstre, LA, Radikale , konservative) på mindretallet.
Som kompensation har statsministeren været på indkøbstur hos Tiger, der som bekendt er en populær
butikskæde med et vareudvalg af nyttige og unyttige genstande til 10 kroner. Lars Løkke har købte 100
produkter til under en tier stykket, der tilsammen skal være de mange bække små, der gør en stor å.
Plukker vi lidt i vækstpakken fra Tiger, finder vi flere fine initiativer: derude, hvor Nordsøen ruller hårdt
mod land, er det småt med bredbånd og mobildækning. Der sidder udkantsdanskerne endnu i deres
tanghytter og skriver breve i tranlampens skær i håbet om at postbuddet en dag kommer forbi og tager
brevet med. Udkantsdanmark får nu bredbånd og mobilmaster. Det jo fint nok. Det bliver ligeledes muligt,
som regeringen nævner, for sejlklubber at bygge en kystnær bådhytte og for søspejderne en bålhytte, hvad
der ikke er tilladt i dag. Vi aner øget beskæftigelse i håndværkerfagene på strækningen fra Fanø til Nissum
Bredning. Iværksættere, der hidtil har vægret sig mod at etablere deres virksomheder på Ærø, kan nu lade
investeringerne få frit løb, da den nye vækstpakke reducerer billetprisen på Faaborg-Ærøfærgen.
Ærøborgerne går en gylden fremtid i møde.

Der er også planer – ikke realiteter – om lettere finansieringsadgang for landbrug og for køb af fast
ejendom på affolkede egne. Dagligvarebutikkerne får nu mulighed for at udvide med ekstra butiksareal og
17-årige kan få kørekort. Løkkes Tiger-plan hedder officielt ’ Vækst og udvikling i hele Danmark’, men burde
nok have heddet ’Vækst og udvikling i Udkantsdanmark’. Hverken denne eller den forrige regering har
kunnet producere planer for en offensiv vækst, der kunne skabe bred, national velstand. Vi må i stedet
forberede os på et liv i skyggen med ryggen op mod muren. Vi må håbe, at vi, ligesom Ivan Denisovitj, kan
vænne os til, at livskvalitet er et relativt begreb, hvor vi må være lykkelige for mindre end det, vi havde før.