Perspektiv

Af Asger Aamund, den 12. juni 2020

Hele verden så med på tv, da den flere gange tidligere dømte afro-amerikaner George Floyd blev langsomt
myrdet af den sadistiske politimand Derek Chauvin. Obduktionsrapporten viste, at Chauvin vidste, hvad han
havde gang i. Floyd havde læsioner på den del af ansigtet, der vendte ned mod asfalten som resultat af et
voldsomt pres af politimandens knæ. Chauvin havde således ikke kun til hensigt at fastlåse arrestanten,
men også at skade ham. Knælåsen bruges rutinemæssigt i USA ved voldsomme anholdelser, og det var
denne også. Floyd var en bomstærk atletisk bygget mand, der tilmed var tårnhøj af forbudte euforiserende
stoffer, men der er ingen hverken forklaring eller undskyldning for Chauvins og hans passive kollegers
hjerteløse drab på arrestanten. Der er vist ingen tvivl om, at Chauvin og flere andre politifolk vil blive idømt
hårde straffe for mordet på Floyd.

Reaktionerne på Floyds drab sprængte alle retsstatens dæmninger og efterlod USA i kaos og strid. Det
kunne næppe ende med andet, da medier, Demokratiske politikere og opinionsdannere længe har
kolporteret en myte om, at politi og retsvæsen er gennemsyret af systemisk racisme, og at de fleste hvide
politimænd konstant er på udkik efter sorte unge mænd, de kan bruge som skydeskive. Kendsgerningerne
ser imidlertid noget anderledes ud. Ifølge en opgørelse fra Fox News skuddræbte politifolk i 2019 ti
ubevæbnede afro-amerikanere. Et af de ti ofre var en kvinde, der blev skudt ved en klar politifejl. Den
pågældende politimand er blevet tiltalt for drabet og afventer sin dom. De øvrige ni drabsofre havde alle
voldeligt modsat sig arrestation eller havde forsøgt at flygte fra anholdelse. Det er jo meget få hændelser i
en nation med 325 millioner borgere.

FBI oplyste i maj måned 2020, at 48 politifolk blev dræbt ved kriminelle handlinger i 2019, heraf var de 40
ofre hvide. Dette har åbenbart været helt i orden, da denne triste meddelelse ikke udløste hverken
protester eller demonstrationer. Sorte amerikaneres drab på andre sorte er derimod det virkelige problem
og har altid været det. Ifølge kriminologen, professor Barry Latzer blev næsten 200 000 afro-amerikanere
myrdet af andre sorte borgere i perioden fra 1976 til 2014. 95 procent af alle sorte drabsofre blev dræbt af
andre sorte amerikanere. En artikel i tidsskriftet American Greatness oplyser, at mere end 80 procent af de
hvide amerikanere er klart modstandere af racemæssig diskrimination, men medier og Demokratiske
politikere messer ustandselig om det hvide Amerikas overherredømme over det farvede Amerika.
Problemet er imidlertid, at det sorte Amerika er voldsomt overrepræsenteret i kriminalstatistikkerne. USA’s
sorte befolkning udgjorde i 2017 12 procent af totalen, men hele 33 procent af de indsatte i fængslerne, og
sådan har det været så langt tilbage i tiden, øjet rækker. Og kan man ikke finde på en løsning, må man jo
vænne sig til det. Og det er, hvad det amerikanske samfund har besluttet sig til.

De store indvandrergrupper fra Europa, Latinamerika og Asien har gennem historien bevæget sig socialt
opad fra løsarbejdere til mellemklasse, der som bekendt sværger til retsstaten, hvor den frie borger kan
virke og færdes trygt. Det skete dog ikke for afro-amerikanerne, der blev tvangsimporteret og blev brutalt
behandlet som tobenede trækdyr, indtil slaveriet endelig blev ophævet efter den amerikanske borgerkrig.
De sorte amerikanere blev dog stadig anset for laverestående væsener og havde de største vanskeligheder
med at opnå borgerrettigheder, uddannelse og karriere langt op i det 20. århundrede. Siden Martin Luther
King’s død er der dog sket enorme fremskridt for det sorte Amerika, og der er i dag ingen love eller
bestemmelser i USA, der stiller den sorte mand ringere end den hvide. Afro-amerikanere er flot
repræsenteret i retsvæsenet, i politiet og i medierne. Mange sorte studieværter og kommentatorer
indtager prominente pladser på de populære tv-stationer. Der vil sikkert altid være en del hvide
amerikanere, der foragter deres sorte medborgere. Det hvide overherredømme eksisterer ikke mere, men
myten om det lever videre i bedste velgående. Den moderne borger vil betragtes som et offer og have en
diagnose, så man kan aftvinge samfundet omsorg og respekt. Den moderne taber vil identificeres på sin
seksualitet og sin etnicitet. Den accelererende spaltningsmyte i USA ser derfor de hvide som slavefogeder
og de sorte og farvede som de facto slaver, der har fortjent deres retfærdige oprør, deres afbrænding og
plyndring af butikker og politistationer, deres mord og knivattentater på ordensmagten. George Floyd er
forsvundet i ildstormen. Men det bedste af det hele: det er Trumps skyld alt sammen.