Artikler

Af Asger Aamund

Den 5. november 2013, Den Korte Avis. Omtale af Anders Samuelsens bog ”Comeback Kid”.

Lederen af Liberal Alliance, Anders Samuelsen, er kun 45 år, men har allerede i praksis oplevet et helt
menneskelivs drama med fortvivlelse, sorg og nederlag, men også glæder, sejr og triumf. Sammen med
Hanne Sindbæk har han begået selvbiografien ’ Comeback Kid’, der er en åbenhjertig beretning om en
radikal og konfliktsky Hamlet- skikkelse, der efter en nådeløs tur i den glødende, politiske smeltedigel
opruster sig og omsmeder sig til en handlekraftig liberal partileder, der tør og vover pelsen i den hårde
kamp for at sikre liberale holdninger indflydelse i det stadig mere statsdirigerede Danmark.

Anders Samuelsens politiske odyssé begynder med en tilværelse som radikal strandvasker, en skikkelse, der
skvulper hid og did i den politiske brænding i stigende konflikt med radikal politik, men uden det endelige
opgør. Det endelige ideologiske brud med de radikale indtræffer reelt, da Samuelsen i et interview med
Weekendavisen udtaler at vi radikale ” elsker forbryderne, hader militæret og vil have samtlige flygtninge til
Danmark” Den politiske landsforvisning fra det gode radikale selskab fuldbyrdes ved partiets landsmøde i
2005, hvor Samuelsen chokerede forsamlingen med en tale, der stillede spørgsmålet: ”Hvad nu, hvis vi gik
til valg på IKKE at vælte Fogh?” Marianne Jelved udtalte bagefter, at Fogh var en farlig mand. Samuelsen var
i hvert fald en færdig mand i det Radikale Venstre og indledte nu en række samtaler med Naser Khader, der
havde set, at der var en bred åbning i dansk politik for et liberalt midterparti. Efter at have listet rundt om
den varme grød et godt stykke tid tog Khader og Samuelsen endelig mod til sig og stiftede Ny Alliance, der
trods en populær opblussen i virkeligheden var dødsdømt fra starten. I sin bog lægger Samuelsen ikke skjul
på, at både han selv og Naser Khader er ekstremt konfliktsky. Det er ikke et godt karaktertræk at have, når
man stifter et parti med en politiker som Gitte Seeberg, der er ekstremt konfliktsøgende. Det endte
naturligvis i ballade og sammenbrud. Samuelsen og Khader ønskede, at Ny Alliance skulle føre liberal
politik. Seeberg ønskede en frontal kollision med dansk Folkepartis ’menneskesyn’ og hvad deraf følger.
Ved folketingsvalget i 2007 kunne de tre stiftere ikke en gang blive enige om at pege på Fogh Rasmussen
som statsminister. Vælgernes dom var hård: Alliancen slæbte sig med nød og næppe ind i Folketinget med
5 mandater. Hanne Sindbæk skildrer brutalt den fortsatte nedtur for the come back kid: Malou Aamund
bliver træt af det evindelige rod og kaos i partiet og skrider ud til Venstre. Jørgen Poulsen stempler Dansk
Folkeparti som en nazistisk bevægelse, og endelig forlader Gitte Seeberg partiet samtidig med at Jørgen
Poulsen ekskluderes. Khader kan ikke klare presset og forlader Ny Alliance. Her begynder Samuelsens rejse
fra pudseklud til mand. En politiker, der er forladt af Gud og mennesker. En mand, der ikke kan vise sig på
Christiansborg uden at blive begravet i onde vittigheder og perfide bemærkninger. Meningsmålingerne for
Ny Alliance ramte 0,0 procent. Konen skred fra Samuelsen, som nu lå i politiske og personlige ruiner. Men
der var stærke og villige hænder, der stablede Anders på benene igen og hjalp ham tilbage på hesten igen.
Det var hans stærke søster Mette Bock, folketingskollegaerne Villum Christensen og Leif Mikkelsen , Lars
Kolind og ikke mindst Lars Seier Christensen og Kim Fournais fra Saxo Bank. Nu begyndte Samuelsens lange
march tilbage til dansk politik, men nu med folk omkring sig, der var enige og ambitiøse. Nye stærke
kandidater meldte sig under fanerne på det reelt nye parti Liberal Alliance: Ole Birk Olesen, Simon Emil
Ammitzbøll, Joachim B. Olsen og Thyra Frank, der til stor fortrydelse for medier og politiske modstandere
gav partiet et menneskeligt ansigt. Kompetente kommunikationsfolk som Søren Kenner skabte gennem en
række landsdækkende annoncer og kampagner på de sociale medier en gennemslagskraft, der skaffede
det genrejste parti en solid succes ved valget i 2011, hvor Liberal Alliance kunne drage ind i det nye
folketing med hele 9 mandater. Den lange, mirakuløse rejse er medrivende og spændende beskrevet af
Hanne Sindbæk, også den private side I Anders Samuelsens liv, der ligesom i eventyrerne endte med en ny
kærlighed som kronen på the come back kid’s foreløbige livsværk.

Bogen er pligtlæsning for alle, der planlægger en politisk karriere. Hvis man ikke er afskrækket og løbet
småklynkende bort efter endt læsning, er man klar til politik .Alligevel sidder jeg tilbage med en klar
fornemmelse af en udbredt mediemodvilje mod Liberal Alliance, som konstant skildres som et højreradikalt
og ultra-liberalistisk parti. Liberal Alliance ligger i virkeligheden lige på midtersporet blandt de liberale
bevægelser og partier i EU. Dansk politik har imidlertid flyttet sig en del til venstre i de senere år, og derfor
kommer et liberalt midterparti som Liberal Alliance til at fremstå som ekstremister. I årtierne efter anden
verdenskrig var vi et arbejdssamfund.Op gennem 70erne blev vi et omsorgssamfund. Og nu er vi på vej ind i
formynderstaten, hvor flertallet af vælgerne lever af overførselsindkomst. Et monstrum skabt af de røde og
blå partier i samdrægtig forening. Er der virkelig behov for et liberalt parti, nu da formynderstaten er blevet
en realitet? Ja, mere end nogensinde.’ The come back kid’ står kun ved begyndelsen til sit livsværk.