TAK FOR GODE SOM FOR ONDE ÅR
”Sølvstænk i de gyldne lokker” var en landeplage, som sangeren Victor Cornelius introducerede i 1952. Stensikker gæst hver eneste søndag i Giro 413 i mange årtier herefter. Her ved markeringen af Danmarks 50 års medlemskab af EU mindes man sætningen om de gode og de onde år, som passer meget godt på vores hverdag i det europæiske fællesskab. Da vi modstræbende sagde ja til at træde ind i Fællesmarkedet, som var den falske varebetegnelse for den snævre politiske sammenslutning, der var det oprindelige formål med EF, var det fordi socialdemokratiet og den borgerlige side af Folketinget skamløst markedsførte Fællesmarkedet som udelukkende et kommercielt samarbejde til glæde for især den danske landbrugseksport. Et flertal af vælgerne hoppede på limpinden og stemte ja, men den folkelige modstand var udbredt især på venstrefløjen og i kultureliten, som havde lugtet lunten. Der står højt og tydeligt i præamblen i Rom Traktaten, som vi tilsluttede os, at samarbejdet forpligter til en stadig snævrere sammenslutning af de europæiske folk, altså en evindelig politisk fusionsproces indtil harmoniseringen er en realitet i form af et Europas Forenede Stater efter amerikansk forbillede.
Hertil kom, at både det socialistiske og kulturradikale Danmark var besat af tanken om, at det tyske Bundeswehr i virkeligheden var den genopståede Wehrmacht befolket med gamle nazi-officerer, der pønsede på en revanche for nederlaget i 1945. Det var således med blandede følelser, at den danske befolkning lod sig slæbe ind i Fællesmarkedet, hvor vi anså Englands deltagelse for garantien mod et tysk Neuropa, som var den nazistiske vision af et Europa under Hitlers ledelse. EU kom derfor så skævt fra start, at det ikke senere har været muligt at forene den folkelige vilje med EU-ledelsens ambitioner. Vælgerbefolkningerne i Danmark, Belgien, Sverige, Finland, Visegrad -landene i Østeuropa, Norditalien og Bayern ønsker et konstruktivt og tæt samarbejde om handel, forskning, trafik og industri, men ikke en politisk udvikling hen imod en europæiske forbundsstat, som netop er EU-kommissionens mål og planer. Tyskland og Frankrig har i årtier arbejdet med modeller for dannelsen af en europæisk forbundsstat, planer der dog alle er løbet ud i sandet.
Der er således i dagens EU to modsatrettede bevægelser, der får Unionen til at minde om det hus i ’Den Grimme Ælling’, H. C. Andersen beskriver som så ”elendigt, at det ikke selv vidste, hvad side det skulle falde til, og så blev det stående”. EU-kommissionen arbejder målrettet på at realisere en centralt styret formynderstat i en føderal ramme. Det er derfor, at Kommissionen ønsker autoritet over et fælles EU-forsvar, finanspolitikken – altså retten til at opkræve skat og afholde offentlige udgifter-, migrantpolitikken og også udenrigspolitikken, der ønskes fjernet fra medlemslandene. Den modsatte bevægelse kæmper for decentralisering og større national og regional frihed. Den er stærkt repræsenteret i Belgien, Catalonien, Baskerlandet, Korsika, Norditalien og Visegrad-staterne. Men også stigende grupper af borgerlige vælgere i de øvrige EU-lande ønsker stop for den fremadskridende centralisering af EU-samarbejdet.
Gør vi her ved 50- års jubilæet status over vores gode og onde år med EU, er der en hel del at glæde sig over. Den interne frihandel mellem EU-medlemmerne har været en stor fordel for dansk erhvervsliv og den nationale velstand. Også at vi har fået fælles tekniske normer og standarder i EU, har forenklet og rationaliseret den tidligere struktur, hvor man skulle søge om godkendelser og importtilladelser i samtlige europæiske lande. Ofte var denne proces svær at føre til ende, fordi den blev forhalet i det uendelige for at beskytte den hjemlige industri mod konkurrerende produkter udefra. Også den fælles skiltning og trafikregulering har været en fordel både for den flyvende og kørende færdsel, ligesom de åbne Schengen-grænser har sparet os for meget bøvl og kontrol, i hvert fald indtil Mutti Merkel lukkede op for migrantsluserne i 2015. Samarbejdet har også givet os valutastabilitet og deltagelse i en række nyttige forsknings- og udviklingsprogrammer.
De onde år er først og fremmest repræsenteret ved det demokratiske underskud i Unionen. EU-parlamentet er nærmest et rådgivende, men afmægtigt repræsentantskab uden ret til at fremsætte lovforslag. EU-kommissionen er ikke folkevalgt, men udpeget af medlemsstaterne, altså et departementstyre uden parlamentarisk forankring. Alligevel arbejder dette bureaukratvælde på at skabe en føderativ stat som i USA, men uden de demokratiske processer og forfatningsmæssige forudsætninger, der er grundstenen under Amerikas Forenede Stater.
Efter 50 år i EU må vi konstatere, at Unionen i dag politisk har sat sig mellem to stole uden mulighed for at rejse sig op og komme videre. EU-kommissionen får ikke mulighed for at realisere sin plan om EU-Forbundsstaten i et demokratisk tomrum, og de mere frihedssøgende medlemsstater er ikke stærke nok til at nedbryde det eksisterende centralstyre i Kommissionen og gennemtvinge en afpolitisering og decentralisering af EU-samarbejdet. Så nu da det 50-årige EU har fået sølvstænk i de gyldne lokker, må vi andre forberede os på at gennemleve endnu 50 gode som onde år med Unionen. Sådan som vi plejer.
Det er ufatteligt så meget EU under Merkel og Scholz er kommet til at ligne USA under Obama og Biden. Det kan med sikkerhed konstateres at folkets styre i EU og USA, er erstattet af et lobbyistvælde hvor de største og rigeste virksomheder bestemmer.
I USA er der et oprør i gang, hvor der gøres op med de ikke-folkevalgte og deres enorme magt over budgetter, tilskud, projekter og skatter. Dr. Anthony Fauci er et eksempel der om nogen repræsenterer det groteske.
For nyligt er den socialistiske EU top afsløret i en omfattende korruptionsskandale. Det styrker mistanken om at EU’s topledere beskæftiger sig med politik på grund af de rigeste interessenter.
Findes der overhovedet korruption i et lobbyistvælde? Og er de utallige skandaler i virkeligheden bare en konsekvens af styreformen?
Der er vist gode grunde til at frygte
at EU kan udvikle sig til en ny sovjet-union.
Under Stalins styre blev der gjort et stort
nummer ud af at opstille en demokratisk
facade. Man havde et “parlament” der
dog var helt uden magt, og man havde
en grundlov der var spækket med borger-
og menneske-rettigheder. Det var bluff
det hele. Stalin var diktator, og hans
politik var blodtørstig, ubarmhjertig
og rablende vanvittig. Millioner af komplet
fredelige, uskyldige og harmløse borgere
blev beskyldt for at være spioner, sabotører,
statsfjender og reaktionære agenter. Bønder
blev henrettet for at have spist nogle af
deres egne kartofler, andre blev myrdet
for at have en traktor eller en mark med
korn. En veldrevet bondegård kunne føre
til en dom på 25 års strafarbejde. Når de
25 år var gået, lagde man 10 år ekstra
til. De fleste kom aldrig hjem igen fra den
udørk i Sibirien de var blevet placeret i.
Det russiske folks lidelser under Lenin
og Stalins paranoide og psykopatiske
regimer var ufattelige. Læs Solsjenitsyns
bøger og “Kommunismens sorte bog”.
Og se Hodjas blog, Snaphanen, 24nyt.dk
og JPs klummer.
Hvilke rædsler mennesker kan blive
udsat for under et totalitært styre,
er Otto Gambier et godt eksempel på.
Han var en ung turist og studerende
der gerne ville have en plakat med
hjem som souvenir. Han tog den med
fra sit hotelværelse. Det blev opdaget
og han dømtes til 15 års fængsel.
Oveni blev han tortureret eller mishandlet
så groft at han blev blind og hjerneskadet.
Den 22-årige døde kun 7 dage efter at
være kommet tilbage til USA, som løs-
købte ham efter 7-8 måneders fængsel.
EU har også et parlament uden magt til
andet end snak. Man må ikke foreslå
eller afskaffe love. Kommissærerne er
ikke folkevalgte. Løfterne om at man
ikke ville blande sig i medlemsstaterne
lokale sager og interne forhold, har
man ikke overholdt.
Med de MSM og hjernevaskede vælgere
man har nu om dage, er det måske uden
betydning hvad vi skriver her. Den typiske
vælger stemmer jo med glæde på partier
som er udemokratiske, totalitære eller
som i årtier er rendt fra alle løfter. Eller
er det stemmeoptællingen der er upræcis?
Se artiklen om at danskerne gladeligt
stemmer ja til deres egen undergang.
(Hedegaard hos Document)
Indvandring, marxisme, krig og pladderhumanisme ruinerer Europa og USA
Indlægget taler for sig selv, men statskontrollerede nyhedsformidlinger vil aldrig orientere befolkningen om de rædsler,
de selv stemmer for med den regering, der
sammensættes.
Vi er hjælpeløse, stakkels næste generationer.
Afskaffelse af Store Bededag. Nationens største problem er uintegrerbare muslimer. Store bededag eksisterer ikke i deres kalender – lol. Den står således på 4 år med pøbelkrati. År på år bliver DK til lidt mere bananstat 24,25,26…..100 %. Forekommer faktisk som en ustoppelig proces. Pøbelen vælger pøbelhøvding !
Enig Vimmerby
Der er plusser og minusser ved næsten alt.
Men minusserne kan være så mange og store,
at plusserne ikke betyder ret meget. EU er
alt i alt en katastrofe der bliver større og
større. For det Tyskland styrede EU har kynisk
eller “humanistisk” iværksat masseindvandringen
fra Afrika og Arabien. Noget som kan nedbryde
landenes økonomier, demokratier og lov og
orden. Og de åbne grænser trækker i samme
retning.
Det er rigtigt at danskerne blev narret til at
stemme ja til EF. Især de radikale var langt fremme
i skoene med at påstå at Romtraktaten var helt
harmløs, så man bare skulle stemme ja for
den daglige husholdnings skyld.
I England, Frankrig, Belgien, Spanien, Sverige
og Tyskland har indvandring haft mange voldelige,
blodige og grusomme konsekvenser. Og dertil
kommer store mængder af sociale ulykker og
tragedier på sundheds- og velfærdsområderne.
Overbefolkning i nogle byer betyder boligmangel,
trafikpropper og trafikulykker m.m.
Den flerdoblede kriminalitet betyder mindre frihed
og tryghed. De åbne grænser tillader indsmugling
af narkotika, våben, handlede kvinder og giftige
dyr og planter.
I længden kan de millioner af kulturfremmede føre
til at EU-landenes oprindelige befolkninger mister alt.
Deres lande, byer, boliger, kvinder, skoler, butikker,
hospitaler, penge, velfærdsordninger, kultur og meget
mere. Og ret hurtigt kan de blive 3. klasses borgere i
deres eget land.
Som tiden går kan mængden af trusler, overfald,
røverier, mord og nedbrændte biler, huse, skoler
og kirker m.m. blive meget stor. For på et tidspunkt
vil antallet af fremmede være så stort at de kræver
regeringsmagten overflyttet til sig selv. Og for at
understrege et sådant krav kan attentater og mange
arter af terror anvendes.
Der har været væsentlige økonomiske fordele ved
et stort marked, men når EF er gået fra handel
til at drive politisk fjernstyring, er det farligt. Og
masseindvandringen kan blive dødsstødet til
Europas velstand, fred, sikkerhed, demokratier
og hele civilisation.
I forvejen kører det hele ikke for godt, og EUs
ideologiske, feministiske, overambitiøse og
kortsynede politik kan ende i fattigdom og
elendighed for næsten alle europæere.
Læs også om Danmark, EU, WEF, WHO, FN og
USA hos Hodja og Snaphanen.
Dødsstødet til Europa, ja det kan
EU og pladderhumanisterne levere. Det er der mere om på Hodjas blog,
hvor man kan læse “Går Europa mod sammenbrud?”, under 5. januar.
Der er et farvebillede med en mand i en gummibåd der råber “Save
Ukraine”.
Under samme opslag er der en oversigt over hvad der er galt i Danmark.
Se kommentarerne.
6. januar findes noget om overdødelighed/mystiske dødsfald plus
“Svar til flere om Ukraine”.
Hvad har globalisterne, WEF, Mette og folkemordstinget gang i?
Fuldkommen enig, desværre.
Du har så inderlig ret.
Af Karsten Pultz.
En undersøgelse fra Cleveland i staten Ohio med 50.000 deltagere viser, at jo flere COVID-19-vaccinationer man har fået, desto større risiko er der for, at man får COVID-19.
Lad mig lige gentage for at skære det ud i pap: Jo flere covid-vacciner, man har fået, jo større risiko er der for at få den sygdom, man er vaccineret imod.
Fra newspeek.info
Danmarks medlemskab af EU er grundlovsstridigt af mindst to grunde.
1) Grundlovens paragraf 77 tillader kun Folketinget at overlade beføjelser til “mellemfolkelige myndigheder”. EU er i al væsentlighed en “overstatslig myndighed”, hvorfor medlemskabet er i strid med Grundloven.
2) Samme paragraf gør det også krystalklart, at sådanne beføjelser kun kan afgives i et “nærmere bestemt omfang” – altså at man på forhånd ved nøjagtig hvilke begrænsninger, der hermed pålægges fremtidig dansk lovgivning og fortolkning heraf i al fremtid. Sandheden er som bekendt bekendt den stik modsatte. Alt, hvad EU beslutter, kommer helt bag på det danske Folketing. Således er vort medlemskab også af denne grund i indiskutabel strid med Grundloven.
I øvrigt – alle fordele, som erhvervslivet måtte have fået, har det fået af EF. EU er en ren politisk dimension, som ikke har til ført erhvervslivet yderligere fordele.
TIng tager tid. Især når der findes truende store mindretal som kortsynede halvblinde populismeelskende jordhulenationalister i de forskellige lande.
Så bliver det ofte eet skridt frem og eet tilbage. Hvor man kunne leve med to skridt frem og eet tilbage.
Har lige læst om, hvor få brexiters der er i øjeblikket i England.
Har lige læst om hvor dårligt de statsstøttede medier informerer og hvor langt ned det generelle uddannelses og oplysningsniveau er faldet.
Det passer med at en styrende elite har fået mere magt og derfor interesserer sig mindre for befolkningens udannelse og oplysning.
Det er logisk fordi færre beslutninger behøver befolkningernes indsigt og stillingtagen.
Til gengæld er langt mere uddannelse erstattet af propaganda, indoktrinering og ideologi.
Konsekvenserne er at påstande der er både er langt ude, forvirrende, unaturlige og usande bliver taget for pålydende.
Sorry – IKKE paragraf 77, men paragraf 20.
Mange – især vores ‘elite’ – lider af den fejlagtige opfattelse, at EU’s fremtid blev udstukket af Jean Monnet og principperne i Rom-traktaten. Faktisk blev planerne for EU nøjagtigt beskrevet for 99 år siden, nemlig i 2. del af Hitlers “Mein Kampf”. Her forestiller han sig et Neuropa under tysk ledelse og med Tyskland som den førende magt, omgivet af et antal lydtater. i hele området er der fælles penge- og finanspolitik, fælles retsregler, fælles forsvar og socialpolitik. Jøder og unerwünschhte Elementen er aflivet eller fordrevet.
I dag er EU så godt som Judenrein og de øvrige mål er også snart nået. Det tyske lederskab holder dog fortsat lav profil, men er reelt nok. Unionen styres af en ikke-valgt kamarilla efter forbillede fra National Sozialistische Deutsche Arbeider Partei – ganske som beskrevet i hin bog.
Om de danske politikere og herskende (læs: snyltende) klasser i 1972 havde læst bogen, ved jeg ikke – den er utroligt detailleret, kringlet og sprogligt dårlig – men skal jeg lade tvivlen komme dem til gode, tror jeg det ikke.
I hvert fald stemte danskerne sig Heim ins Reich og vort Anschluss den 1. januar 1973 beseglede vor skæbne. Von hier nur Finsternis…
Europa blev stærkt på at nationerne lærte af hinandens dumheder og en konstant konkurreren. Nu forfalder Europa langsomt til, at være en stor lad so.
50 år eller ej – Vi må håbe at skarpe analytikere som Asger fortsat orker at holder den borgerlige dialog kørende langt fremme i overhalingsbanen. Om ikke 50 år, så forhåbentlig længe endnu; idet der jo ikke er megen hjælp at hente hos den såkaldte fjerde statsmagt.
Nu indenfor de seneste par år, er den fjerde statsmagt/folkets Rottweilere, blevet bestukket med nyopført partiskole i Århus (aka Danmarks Medie og Journalisthøjskole) – Som et sindbillede på journalistuddannelsens tilstand, har arkitekterne, formentlig som et udslag af raffineret sarkasme, ladet bygningens facader beklæde med tomme bogreoler.
Nu fik jeg benævnt foretagendet som partiskole, men der er vel, ret beset, tale om et sanatorium; her helbredes/bortsaneres, gennem rød hjerne-vask og strygning, farlige borgerlige dyder såsom: Mod, tapperhed, ordholdenhed, retfærdighed, ansvar, osv. osv. – Hvis man ikke havde sin gode borgerlige optimisme, så så fremtiden sgu dyster ud.
https://da.wikipedia.org/wiki/Danmarks_Medie-_og_Journalisth%C3%B8jskole#/media/Fil:DMJX_Aarhus.jpg
Bygningen ligner ærligt talt en stabling af overdimensionerede mælkekasser
Danskerne er ligesom gallerne i ”Asterix indta’r Rom”, fanget i et EU med bureaukrater og gatekeepere.
Erindrer man styrkeprøven i tegneserien, bliver Asterix og Obelix sendt fra skranke til skranke og etage til etage, efter forskellige formularer og attester. Obelix bliver næsten drevet til vanvid i processen, men Asterix overlister til sidst bureaukraterne ved at bede om attest nr. 118, der ikke eksisterer.
Bureaukraterne er dog ikke beviste om at attest nr. 118 er opdigtet, og ender derfor med desperat at søge efter den, hvilket ender med at skabe totalt kaos i bureaukratiet. Bureaukraternes overhoved giver derfor Asterix attest nr. 117 bare for at slippe af med ham.
Læren er at danskerne bliver nødt til at være besværlige, nødt til at stille krav og nødt til at være opfindsomme.
Indtil danskerne finder den indre galler og får Asterix og Obelix typer frem i forreste række, er danskerne dømt til at være Cæsars og EU’s bitch.
Der er nu grund til ALARM:
WHO presser nu på for at få overstatslig magt til at
diktere alle lande hvad fremtidige “pandemier” skal
medføre af krav og TVANG overfor borgerne. Det
fortæller Document.no
WHOs politik er totalitær og hensynsløs, og enhver
som forstår hvad det kan udvikle sig til, vil blive
grebet, om ikke af dyb frygt, så af dyb bekymring.
Mette F bør tilbagekalde sin støtte til WHO.
Danmarks tungeste byrde er politikerbyrden
Nægter tvangsvaccinering med den modbydelige gift.
Læst rigeligt om de virkninger og hensigter, der er
med vaccinen. Så må vi gøre oprør.
Når intelligensen falder, og det gør den i Europa, er det nemmere og nemmere, for politikere, regeringer, bureaukrater og lobbyister, at få tingene til at gå deres vej. Samtidig er vi totalt svigtet af medier og journalister, som er en del af problemet.
Man bliver nød til at orientere sig via alternative kilder.
Vedrørende vaccineskandalen fx. via lægen John Campbell på YouTube og nok snart Rumble.
På samme måde skal man søge alternativ information om økonomi, indvandring, politik osv.
99% af hvad der går gennem msm er vrøvl, løgn og fordrejninger.
At det er så voldsomt stod først klart for mig vedrørende behandlingen af Trump, før troede jeg det var 25/75.
EF var i sin oprindelige udformning, intet mindre end genialt. Frihandel og fælles standarter er alt andet lige en rigtig god ide og til alles bedste; Men politikere vil altid mere, og EF blev til EU (Unionen var ikke stendød) og med med den totale mangel på vilje til at standse indvandringen fra Afrika og Stormellemøsten er EU blevet stadig mere dysfunktionelt! Hvis de ville, så kunne de, men viljen er ikke tilstede, og i dag er lande som Frankrig og Sverige sammenbruddet nær, og det bliver kun værre.
EU vil gerne fremstå som et alternativ til USA, men med et afrustet EU, nu da briterne har meldt sig ud, fremstå EU svagt, splittet og både vilje og evneløst. Både Tyskland og Frankrig har med deres nølende holdning til krigen i Ukraine, diskvalificeret sig til at være leder af EU.
Danmark har sine forbehold, men politikerne forsøger hele tiden at omgå og udvande dem. Jeg er sikker på at danskerne føler sig snydt når retsforbeholdet ikke beskytter os mod den stadig mere aktivistiske domstol ved Rhinen, som tilsyneladende ikke kan få dysfunktionelle indvandere nok! En domstol der er så aktivistisk at den overtager den danske udøvende magts (regeringes) beføjelser og dens fortolkninger af lovene er faktisk ny lovgivning så også den lovgivende magt (folketinget) er på flere områder sat ud af funktion.
Vi er nok for små til at stå uden for, men vi bør befinde os i periferien!
Asger Aamund roder undtagelsesvis lidt rundt i fakta.
Danmark har ikke været medlem af EU i 50 år. EU så dagens lys 1. november 1993.
Det var i øvrigt præcis på 100-årsdagen for min bedstefars fødsel. Han fik dog lige netop ikke mulighed for at kunne kalde sig EU-borger. Han døde nemlig på min egen fødselsdag få måneder tidligere 99 år gammel og mere end rigeligt mæt af gode som dårlige erfaringer.
Hvis man her små 30 år senere i Schweiz skulle skrive en bog i to bind om de første 29 gode og onde år uden EU, ville det blive til et meget kort første bind og et meget langt, kedeligt, usammenhængende og ikke-konstruktivt andet bind uden nogen form for EU-positiv pointe.
Schweiz var siden sin fødselsdag, konstitutionens indgåelse, og stadig, en dybt demokratisk forankret og neutral konføderation med minimal nødvendig centralisme mellem relativt ligesindede uden ambition om at opgive den nationale (kantonale) selvstændighed i modsætning til en fra starten af lidet demokratisk funderet, føderation med målet om maksimal mulig centralisme, mellem meget ulige sindede med ambition om at neutralisere enhver national selvstændighed.
Dette år den 1. august fejrer Schweiz derfor denne fornuftige model for 732. gang.
EU kommer næppe til at fejre sin 50.
Næ, der rodes ikke rundt i fakta:
1. januar 1973 trådte Danmark ind i EF, og med Maastrichtaftalen i 1993 skiftede EF navn til EU.
jeg skriver jo højt og tydeligt flere gange, at vi i 1973 trådte ind i EF, altså Fællesmarkedet, men det letter tekstforståelsen, når vi ser tilbage, at vi nu markerer 50 år i EU og ikke hele tiden at skulle skrive, at vi markerer 20 år i EF og 30 år i EU.
Ja, der er IKKE noget forkert i at skrive 50 år i
EU, for om man sætter “pølse for eller pølse
bag, pølsen beholder dog sin smag”. EF/EU
har været som en kvælerslange eller krokodille
der i starten var lille, svag og sjov, men som,
når den er vokset op til en længde af 5-10 meter,
er dødsensfarlig. Man kan så godt i starten
kalde den lillebror, men når den er blevet
til BIG BROTHER som holder dig fast, er det ikke
sjovt længere. Men slangen eller krokodillen
er stadig den samme.
Jette skriver:
“Næ, der rodes ikke rundt i fakta:
1. januar 1973 trådte Danmark ind i EF, og med Maastricht-aftalen i 1993 skiftede EF navn til EU.”
Hvis Jette havde haft ret, ville “EU” være en ny betegnelse for “EF”.
I så fald kunne man have sparet sig den tykke Maastricht-aftalen.
Og Jette har da heller ikke ret!
Admin (Asger Aamund) skriver:
“jeg skriver jo højt og tydeligt flere gange, at vi i 1973 trådte ind i EF, altså Fællesmarkedet, men det letter tekstforståelsen, når vi ser tilbage, at vi nu markerer 50 år i EU og ikke hele tiden at skulle skrive, at vi markerer 20 år i EF og 30 år i EU.”
Det forstyrrer forhåbentlig ikke tekstforståelsen, at Danmark blev medlem af EF 1. januar 1973 og at EU dannedes 1. november 1993 ved Maastricht-traktaten S ikrafttræden, hvorefter de to størrelser sameksisterede en tid.
Danske vælgere stemte i øvrigt nej med 50,7 % til Maastricht-traktaten, hvorefter Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Venstre, Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti. måtte redde EU-trådene ud mht.
– Retlige og indre anliggender
– Forsvar
– Unionsborgskab
– Euro
Således kunne Danmark også blive medlem af det nyfødte EU 1. november 1993.
EF skal i øvrigt have ophørt med at at eksistere 1. december 2009, da Lissabon-traktaten trådte i kraft.
Ja, EF er stendød, men det er unionen bestemt ikke!
Til gengæld skal man skam holde tungen lige i munden som EU-borger, hvis man vil gøre sig håb om at følge med, som tiden går.
Der rodes ikke rundt i fakta,
https://www.eu.dk/da/faq/alle-faqs/hvornaar-kom-ef-til-at-hedde-eu
I øvrigt, er det fuldstændig ligegyldigt, hvad vi kalder det – oplevelsen er den samme!
Enig med den nervøse i det meste,
men idéerne om frihandel og standardisering er indlysende
og enkle idéer som enhver normalt begavet kan forstå, så det
er der vel ikke noget genialt i. Og i praksis blev EF brugt som
lokkemad, for fra starten var det meningen at EF kun skulle
være første skridt mod en totalitær union. Afskaffelsen af
grænsekontrollerne var alt for firkantet, radikal og lumpen,
for den var en gave til diverse bander og mafiaer. Og har
medvirket til undergravningen af nationernes selvstændighed
og interne sikkerhed. Indsmugling af narko har medvirket
til at en del unge mennesker er endt som syge vrag.
Nølende holdning til krigen? Jamen er man ikke allerede gået
alt for langt med aggressiv politik? Er det ikke meget dumt at
risikere at den udvikler sig til 3. verdenskrig? Sandheden om
krigen er slet ikke så sort-hvid som MSM påstår. Og den
startede i 2013-14.
Ja, der er IKKE noget forkert i at skrive 50 år i
EU, for om man sætter “pølse for eller pølse
bag, pølsen beholder dog sin smag”. EF/EU
har været som en kvælerslange eller krokodille
der i starten var lille, svag og sjov, men som,
når den er vokset op til en længde af 5-10 meter,
er dødsensfarlig. Man kan så godt i starten
kalde den lillebror, men når den er blevet
til BIG BROTHER som holder dig fast, er det ikke
sjovt længere. Men slangen eller krokodillen
er stadig den samme.
EU samarbejdet har givet os en vis valutastabilitet, men forøget gældssætning, et forøget pengeudbud og deraf følgende inflation. Inflation virker som en ekstraskat der særligt rammer middelklassen og underklassen.
Middelklassen og underklassen burde være oprørte over hjemlige og EU politikkeres tyveri af købekraften og deres udhuling af opsparingerne.
EU og USA bruger milliarder på forsvaret af Ukraines grænse men peanuts på EU og USA’s egne grænser.
EU strategien burde være forhandlet til at give middelklassen og underklassen, bedre uddannelser, sikkerhed i form af et fælles teknologisk forspring og fremtidige jobs på grundlag af forskningsmæssige styrker.
I stedet må stadigt flere arbejde i to jobs for at overleve og flere må finde sig henvist til socialstaternes almisser.
Hvorfor udsletter EU’s socialister deres egen under og middelklasse? Og hvorfor stemmer under og middelklassen stadig på socialister?
Ja, det er, mildest talt- ubegribeligt!
Danmark er blevet en ubegribelig
og uforståelig politisk galeanstalt.
Et eksempel er skattereglerne for
handel med krypto-valuta og bit-coin.
En dansker der har købt bit-coins
for store beløb, men kun har tabt
på det, afkræves nu 2.8 millioner
kr. i skat af en indtægt han aldrig
har haft. Man vil have skat af tab
og underskud. Kan det blive mere
sindssygt?
Nogle danskere i Åbenrå som havde
købt lidt dagligvarer 350 meter over
grænsen, fordi den tyske moms er
langt mindre end den danske moms,
fik bøder af kommunen på 35.000
kr. som blev trukket fra deres
bistands-hjælp. Derefter havde de
ikke penge til mad, varme og husleje.
De var ude af Danmark en halv
times tid, og det syntes borgmesteren
eller nogle bureaukrater burde
straffes hårdt. For i den halve time
havde de jo ikke stået til rådighed
for arbejdsmarkedet. Siden viste det
sig at kommunen vistnok var ude i
ulovligheder. Småligt var det ihvertfald.
Og så er der jobcentre som bruger 10-15
år på at “afklare” om en kronisk syg dansker
kan få flexjob eller pension. Og de har for-
fulgt kræftsyge helt ind på hospitalerne.
Og de har også begået ulovligheder i
iveren efter at spare på de syge. Reglerne
for job-anvisningen fylder 30.000 sider.
Mink-branchen har stadig ikke fået
erstatning for de ulovligheder som
Mette regeringen udsatte dem for,
for snart tre år tilbage.
Blot fire eksempler på overgreb og
magtmisbrug mod danskere ramt af
sygdom, ulykke eller invaliditet/nedslidning.
Ud af tusindvis af eksempler.
Ærlighed betaler sig og med ærlighed kommer man længst?
Ærlighed var mantraet under det gamle og nu forældede kristne moralkodeks. Det nye moralkodeks tillader løgne lige så længe det gavner en sag, et fællesskab eller politiske ledere.
Problemet er at mange når langt med lobbyisme, opportunisme, kreativ bogføring og lyriske omskrivninger.
1. Mellemøstlig indvandring er berigende, selvom den giver underskud og forøget kriminalitet
2. Vind og solenergi er fremtiden, selvom atomkraft er billigere og mere driftsikkert
3. Velfærdssamfund betyder at flest muligt skal være afhængige af det offentlige
4. Censur er accepteret, når det kaldes indgriben mod misinformation
5. Love kan overtrædes, hvis man har 90 mandater
Hvad kræver det at opdage at man bliver gaslightet?
Ps. Og mænd kan føde børn…
Svaret er måske: forsætlig uvidenhed om det økonomiske system. Der findes ingen øvre grænse for gældssætning, dvs. pengeskabelse, så længe inflationen holdes under smertegrænsen. Danmark har i dag en gæld/BNP på 300% og en inflation på 9%, det er åbenbart ikke smertefuldt nok.
https://www.godepenge.dk har prøvet at oplyse om dette i nogle år, men der ingen der lytter, måske er det præsentationen det er galt med, men de prøver da i det mindste.
Kilder:
https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/nyt/NytHtml?cid=39966
https://www.imf.org/external/datamapper/datasets/GDD
https://www.imf.org/en/Blogs/Articles/2022/04/11/blog041122-dangerous-global-debt-burden-requires-decisive-cooperation#post/0
EU er ikke summen af nationalstaterne, så nationalstaternes krise er ikke EU’s krise. EU lever tværtimod af nationalstaternes ulykke, for den skaber netop den nødvendighed, der “berettiger” et “stadigt snævrere samarbejde.”
Vi vil fortsat blive bondefanget længere og længere ind i Det Europæiske Projekt via afstemninger med modhager, hvor Nej er midlertidigt opsættende, og Ja er definitivt.
Vi vil derudover “sidde med ved bordet” i stadigt flere beslutningsprocesser, hvis endelige afgørelse præsenteres befolkningen som fait accompli’er.
Hele meningen med Lars Løkke Rasmussens idé om en “midterregering” handler om at udgrænse de fløjpartier, der blokerer for, at vi kan “komme videre i Det Europæiske Projekt.”
Og at vi skal videre i Det Europæiske Projekt – det er de gamle partiers eneste vision for Danmark.
“Rom blev ikke bygget på én dag”:=
Danmark blev medlem af De europæiske Fælleskaber i 1973 efter en folkeafstemning 2. oktober 1972 hvor 63,4 procent af vælgerne stemte ja;
Ugen før havde Norge stemt nej med 53,5% imod; så langt er vi vel alle enige!
Men hvorfor dette resultat? Min subjektive opfattelse er at danske vælgere i 1972 var rationalistiske nok til at forstå at det engelske marked for mejeri- og slagteriprodukter var af fundamental betydning for landets økonomi og velfærd; i Norge var situationen helt anderledes, men der stemte befolkningen nej for at beskytte norsk suverænitet især med hensyn til beskytte landbrugssektoren selvom mindre en 10% af befolkningen var beskæftiget i landbruget i 1972;
I dag er situationen anderledes, men Asger Aamunds beskrivelse af dagens EU er dog for fyldt af fejl og misforståelser til at kunne stå uimodsagt:=
“EU-kommissionen arbejder målrettet på at realisere en centralt styret formynderstat i en føderal ramme. Det er derfor, at Kommissionen ønsker autoritet over et fælles EU-forsvar, finanspolitikken – altså retten til at opkræve skat og afholde offentlige udgifter-, migrantpolitikken og også udenrigspolitikken, der ønskes fjernet fra medlemslandene”.
Faktum er at EU-Kommissionen er helt afhængig af medlemslandenes (Ministerrådets) godkendelse af de enkelte lovforslag, som den har eneret til at fremsætte, mens Europa-Parlamentet debatterer og kan ændre lovgivning der foreslås af Kommissionen som derefter endeligt debatteres og vedtages af Ministerrådet.
Vil den nuværende krig i Østeuropa mellem Rusland og Ukraine så kunne medføre ændringer for EU-samarbejdet? Det har forhåbentlig for de fleste danskere medført en bedre forståelse og accept af nødvendigheden af både EU og NATO; for 20 år siden (i forbindelse med Sovjetunionens opløsning og Ukraines suverænitet) ville Ukraine søge om EU medlemsskab; dengang blev landet rådet til at udvikle sig både politisk og økonomisk for at kunne blive med i EU; det har landet virkelig gjort i mellemtiden;
At en vis hr Putin, en tidligere KGB-general, nu ønsker at skabe et nyt russisk “kejserrige” (som Otto Von Bismarck i 1864 da han ledede den preussisk-østrigske hærs angreb på Danmark) vil forhåbentlig ikke lykkes, men snarere medføre at EU-samarbejdet styrkes, så vi i Europa sammen med USA og med støtte fra andre demokratiske lande i verden, vil kunne bygge en fredelig og bedre verden for os alle.
Europas Forenede Stater er en ide, som går helt tilbage til middelalderen/renæssancen. Store personligheder som William Penn, George Washington, Victor Hugo og mange flere har gennem tiderne advokeret for ideen, som det fremgår af den læseværdige artikel på Wikipedia:
https://en.wikipedia.org/wiki/United_States_of_Europe
Winston Churchill advokerede både før og efter Anden Verdenskrig for ideen. Vel at mærke uden Storbritannien som en del af unionen.
Under Anden Verdenskrig foreslog den tyske udenrigsminister Ribbentrop en europæisk føderation. Ideen blev afvist af Hitler. Hitler betragtede alle nabolande som fjender og ønskede tysk overherredømme i Europa. Hermed kan “Skjoldungen”s historieforfalskende kommentar afvises.
Jeg er enig med Churchill. Det er godt med en europæisk union, især mellem de tidligere slagsbrødre Tyskland og Frankrig. I Ukraine kan vi se, hvor destruktivt krig er for menneskeskæbner, velfærd og økonomi. Lad os undgå det i hjertet af Europa.
Det er en anden sag, om Danmark skal være med i Unionen. Jeg er nået frem til, at Danmark ikke er et europæisk, men nordatlantisk land. Vi deler værdier og skæbnefællesskab med USA, Storbritannien, Norge, Grønland, Færøerne og Island. Det katolske Sydeuropa virker meget langt væk åndeligt talt. Der er en frihedstrang og selvstændighed ved det nordatlantiske menneske, som er uforeneligt med en europæisk centraladministration.
Misforstå mig ikke. EF/EU har bragt både velstand og fred. De europæiske diktaturer er forsvundet (Spanien, Portugal, Grækenland og hele østblokken). Ved økonomisk omfordeling er tidligere fattige områder som Portugal, Irland og Skotland oplevet et velstandsløft. Det gælder også Danmark. Uden EU’s landbrugsstøtte havde vi ikke landbrug i Danmark.
Så kræmmeren i mig siger: Så længe der er penge i skidtet, så lad os endelig fortsætte med at være medlemmer af EU. Men vi bliver aldrig kernemedlemmer, vikingesjæle som vi er.
Utroligt at den gamle skrøne om at EU har skabt fred i Europa stadig florerer. Bortset fra de mange højtlønnede og helt eller delvis skattefri jobs i Bruxelles har EU intet skabt. Det er blot en monetær omfordelingscentral, som vi alle havde været bedre tjent med uden.
EU-kommissionens ambitioner er usvækket. Eliten arbejder vedholdende og målrettet på at centralisere alle væsentlige politiske og økonomiske beslutninger i Bruxelles. Fx EU-landenes finanspolitik, dvs. retten til at opkræve skat og afholde offentlige udgifter, desuden udenrigspolitik og migrantpolitik, forsvarspolitik og nu også EU-Omsorgspolitik for alle EU-ældre.
Overlader Danmarks politikere det danske folk til EU-magten, for at kunne sidde med til højbords i EU-magtens centrum – på bekostning, af Danmarks ve og vel?
Arbejdskraftens frie bevægelighed
Fri bevægelighed for arbejdskraft og kapital er en grundlæggende grundsætning i EU, der har til formål at skabe europæisk harmoni og en blanding af europæiske nationer. Men siden ekspansionen i Østeuropa har forskellene i gennemsnitsindkomsterne skabt et pres for storstilet migration.
Denne migration har negative omkostninger for både de østeuropæiske lande, der mister deres mest kvalificerede arbejdskraft, og også de vestlige økonomier, som har oplevet en stor tilstrømning af arbejdskraft.
Et problem med stor tilstrømning af arbejdskraft er presset på boliger og offentlige tjenester, selv om migranter ofte er nettobidragydere til skatteindtægter.
Migration koncentreres ofte i bestemte områder, og der kan let være en opfattelse af, at migranter er skyld i køer i sundhedsvæsenet og til boliger. Det var en faktor bag Storbritanniens afstemning om at forlade EU i juni 2016.
Hjerneflugten
Det er problemet med lande, der mister deres mest kvalificerede og mobile arbejdskraft. Ifølge The Economist er tabet af faglært arbejdskraft et væsentligt problem i mange østeuropæiske økonomier. (Economist Jan 2017)
Meningsmålinger blandt bulgarske medicinstuderende viser, at 80-90 % planlægger at emigrere efter endt uddannelse. Den erhvervsaktive befolkning i Letland er faldet med 25 % siden 2000.
Udstrømningen af migranter har ført til lavere økonomisk vækst.
Ifølge en rapport fra IMF: “Empirisk analyse tyder på, at den kumulative vækst i realt BNP i 2012 i gennemsnit ville have været 7 procentpoint højere i CESEE uden udvandring i 1995-2012, hvor kvalificeret udvandring spiller en vigtig medvirkende faktor.” IMF 20. juli 2016.
I betragtning af den store geografiske ulighed bør EU gøre mere for at bruge EU-midler til at håndtere migrationsspørgsmål og tilskynde til investeringer i EU’s lavtlønslande.
“CESEE” henviser til følgende lande:
Albanien, Hviderusland, Bosnien-Hercegovina, Bulgarien, Kroatien, Tjekkiet, Estland, Ungarn, Kosovo, Letland, Litauen, Makedonien, Moldova, Montenegro, Polen, Rumænien, Rusland, Serbien, Slovakiet, Slovenien, Tyrkiet og Ukraine.
30 år med EUs indre marked
Det indre marked er vores Europæiske Unions “bankende hjerte”; det “fylder 30 år” i år.
Det gør det muligt for EU-borgere at arbejde, bo og studere i ethvert EU-land og nyde produkter fra hele Europa. Ved at fjerne juridiske og bureaukratiske barrierer giver det indre marked også os europæere mulighed for frit at drive handel og anden virksomhed inden for alle 27 medlemslande.
Det er juvelen i kronen på vores integration, og dette hjemmemarked med over 446 millioner mennesker er grundlaget for Europas styrke, både i og uden for Europa.
Jvf:= https://www.linkedin.com/feed/update/urn:li:activity:7020653379907465216/