HADETS PARLAMENT

I et velfungerende folkestyre bruger vælgerne parlamentsvalgene til at belønne gode politiske resultater og straffe de dårlige. Hvis det var tilfældet i USA, burde det kommende midtvejsvalg være en smal sag at vinde for de borgerlige politikere. Med republikanerne ved magten fra 2016 til 2020 skabte regeringen rekordvækst i økonomi og beskæftigelse, selvforsyning med energi, bremse for illegal indvandring, fred mellem Israel og de sunni-muslimske stater samt covid vacciner på rekordtid. Omvendt har Demokraterne under præsident Bidens ledelse med en sikker hånd på rattet kørt det amerikanske samfund i sænk. USA er atter afhængig af udenlandsk energi. En forrygende inflation har tredoblet priserne på benzin, fødevarer og byggematerialer.  Mange lønmodtagerfamilier må nu hver dag vælge, om de vil have varme i huset eller varm mad på middagsbordet (heat or eat). USA måtte luske ud af Afghanistan med halen mellem benene efterladende militær udrustning til næsten 90 milliarder USD. Kriminaliteten i storbyerne er kommet helt ud af kontrol, og mange millioner illegale migranter strømmer uhindret ind over grænsen fra Mexico.

Hvis vælgerne ville have de gode tider tilbage, burde de ubesværet stemme på det borgerlige parti til valget den 8. november. Det er imidlertid ikke sund fornuft og omtanke, der bestemmer valgets resultat, men en joker, hvis navn er HAD. Uanset, at USA’s befolkning stønner under byrden fra Bidens økonomiske og politiske kaos, er det en kendsgerning, at halvdelen af amerikanerne hader tidligere præsident Trump og dermed det republikanske parti med en flammende lidenskab, der kan få dem til at handle mod egen interesse. ” It’s the economy, stupid!”, sagde præsident Clinton, men hvad hjælper det, når man hellere vil se blod end velstand. Og her er vi nu. Siden 2016 har medier, Demokratiske politikere og kommentatorer udført et grænseløst karakterattentat på Donald Trump med det primære formål at fjerne ham ved en rigsretsproces og sekundært at svine ham sådan til, at vælgerne ikke turde give ham en ny periode som præsident i 2024. Trump er blevet beskyldt for landsforræderi, afpresning og bestikkelse af udenlandske statschefer, korruption og sabotage af forfatningen samt forsøg på statskup. Alle disse anklager har vist sig at være pure opspind fra Demokraternes mytefabrik, men resultatet er ikke desto mindre, at halvdelen af USA’s befolkning hader både Trump og det republikanske parti så intenst, at de foretrækker et parlament, der fortsat ledes af Demokraterne, som har smadret den amerikanske familieøkonomi.

Alle 435 sæder i Repræsentanternes Hus er på valg, men kun 34 i Senatet, da senatorerne er valgt for 6 år ad gangen. Opinionsmålingerne peger på en smal republikansk sejr i begge kamre og ikke mere på grund af had-faktoren. Men det ville også være nok til at sætte USA på vinderkurs igen, fremad mod en vækstpolitik som i perioden 2016-20. Da Demokraterne ikke har nogen gode resultater, men kun fiaskoer at prale med, har man i valgkampen fremført det argument, at midtvejsvalget handler om selve demokratiets overlevelse. Sådan at forstå, at stemmer man borgerligt, bliver det Trumps fascistiske stormtropper, der kommer til at befolke Kongressen. Farvel til folkestyret og goddag til slyngelstaten. Både præsident Biden og eks-præsident Obama har rejst rundt med denne skingre advarsel til vælgerne. Det er jo lige skrapt nok, når man nu ved, at Biden og Demokraterne de sidste to år har haft travlt med at erodere retsstaten og fjerne ytringsfriheden på vej mod den formynderstat, der synes at være Demokraternes politiske mål. Sovjetiseringen af det amerikanske samfund har medført repressalier mod borgerlige journalister, vilkårlige arrestationer af dissidenter, chikane mod Højesteret og en nedlukning af den frie debat på landets universiteter.

Det er derfor ikke demokratiet, der er på valg, men udelukkende de politikere, der står på stemmesedlerne. Demokratiet er godt beskyttet af USA’s forfatning, der er skabt i urolige tider, og som netop gennem balance og kontrol sørger for at magten ikke kan samles hos en diktator eller kongemagt, men er fordelt mellem føderationen og delstaterne. Som juraprofessor Jonathan Turley bemærker, så er forfatningen konstrueret til at kunne overleve i de værste tider med de værste ledere, og det er netop, hvad den har gjort.

Danske medier med DR og TV2 i spidsen har ukritisk slugt spøgelseshistorien om demokratiet, der er på valg og er som sædvanlig et fromt ekkokammer af den Demokratiske propagandamaskine. Danske tv-seere og avislæsere er således bibragt det indtryk, at USA nu er som Weimar republikken i Tyskland, der i 1933 havde valget mellem demokratiet og nationalsocialismen. I USA står valget således mellem Joe Biden og Adolf Trump. Joh, denne diskrete pointe har vi forstået. I USA har den tidligere parlamentsformand Newt Gingrich vurderet, at Republikanerne på tirsdag løber med 44 nye sæder i Repræsentanternes Hus og 3-5 sæder i Senatet. Hvis det sker, er kajakken vendt på dødsruten og USA er på ret kurs igen.

7. november 2022

58 Thoughts to “HADETS PARLAMENT”

  1. tavsen

    Synd at covid kom og ødelagde de flotte resultater. Fra WH officielle side

    https://trumpwhitehouse.archives.gov/briefings-statements/president-donald-j-trump-delivered-record-breaking-results-american-people-first-three-years-office/

    President Donald J. Trump Has Delivered Record Breaking Results For The American People In His First Three Years In Office
    Issued on: December 31, 2019
    QUOTE
    We are making America stronger, prouder, and greater than ever before.

    President Donald J. Trump

    PROMOTING ECONOMIC PROSPERITY FOR ALL: President Trump’s pro-growth policies have led to an economic boom that is lifting up Americans of all backgrounds.

    1. Politik er tit organiseret ondskab plus idioti

      Demokratiet i USA er truet, men det er pga. de røde democrats
      som arbejder på at forvandle landet til en fascistisk politistat.
      Også de europæiske fascister går ind for at Europa skal under-
      kastes et totalitært styre med centralisering, planøkonomi,
      rød omstilling, diktatorisk fjernstyring, millioner af regler,
      tusinder af tvangsordninger, formynderi og overvågning og
      statsstyring af hver eneste borger 24 timer i døgnet og ned
      i de mindste detaljer.

      Det kan udvikle sig til et kafkask “1984” samfund hvor den
      enkelte borger er totalt retsløs og afmægtig, og hvor hver
      eneste familie i landet er frataget ethvert privatliv, ethvert
      økonomisk råderum og enhver form for frihed. (en udvikling
      der også truer danskerne)

      Men om vælgerne nogensinde vågner så meget op at de
      vælger de fascistiske og nihilistiske partier fra, er nok ret
      tvivlsomt. Selv partier som i årtier ikke har budt vælgerne
      på andet end svigt, forræderi, forringelser og nedbrydning
      af velstand, velfærd, sundhed og tryghed, får stadigvæk
      massevis af stemmer fra de glemsomme og ensrettede
      vælgere.

      Hvis man tvivler på at politikere kan omskabe et samfund
      til et rædselskabinet, en torturanstalt og et satanisk labora-
      torium, bør man skynde sig at læse bogen “1984” og bøger
      om de frygtelige forhold i Sovjet-unionen, Nazi-tyskland,
      Mao-Kina, Cambodia, Rumænien og nutidens Sverige og
      England. Eller man kan se Snaphanens og Hodjas videoer.

      1. Der var engang et yndigt land

        Ja, de danske massemedier er næsten værdiløse.
        Værst er dog DR, TV2 og de store aviser JP, Berlingeren
        og Politiken. Som vist alle fem styres af globalister og
        marxister/feminister. Man er bedre hjulpet med at
        følge med på nettet. Der får man tit noget at vide,
        som er i 100% modstrid med hvad MSM fortæller.
        F.eks. har mange undgået Pfizers svindelprodukter
        ved at se Hodjas videoer om giftvirkninger.

        Ind i mellem er der selvfølgelig nyttige oplysninger
        at hente, også hos MSM. Men hvis man tror på det
        hele og ikke sorterer mange falske påstande fra,
        bliver man vildledt ang. samfundets tilstand.

        Danmark af i dag er en bananstat og noget af en
        galeanstalt. Til skade for næsten alle danskere.

        Nogle eksempler: 1: Energi-krisen og inflationen
        kan komme til at koste mange danskere at de må
        gå fra hus og hjem. Men krisen er skabt af de
        “grønne” klima-tosser hvis co2-politik er skrupskør.

        2: Ligestillings-fanatikerne har skabt en familie-
        og skilsmissepolitik hvor mændenes værdi sættes
        til under en tiendedel af en kvindes værdi. Med
        andre ord, ligestillingen og kvindesagen er endt
        i svindel, hykleri, diskrimination og magtmisbrug.
        Børn og forældre terroriseres med politistats
        metoder.

        3: Sundhedsmyndighederne anbefaler Pfizer
        covid-vaccine til småbørn. Selvom de slet ikke
        har brug for den, og selvom den kan skade dem.
        Søren Brostrøm er måske den største synder i det
        spil?

        4:En indvandrer dræbte to danskere med vanvidskørsel.
        Han fik ingen straf, men blot en mild advarsel og han
        måtte undvære kørekortet i 1 år. Han kører nok
        videre uden det.

        5: En bøde på 37.500 kr. til en dansk kvinde for en
        lille smuttur 350 m over grænsen for at købe billig
        mad. Det er Aabenraa kommune der står for den
        strenge straf. Så er det billigere at slå to danskere
        ihjel ved at køre skørt og hensynsløst.

        6: Der er nu ventetider i sygdomsvæsnet på op
        til 14 år. Og i 3½ år har Mette Mink siddet på hænderne.

        7: Der bruges 13-14 milliarder på jobcentrene. De
        skaffer ingen jobs, og de tyranniserer de arbejdsløse.
        Er de syge kan de blive forfulgt helt ind på hospitalerne.

        8: Der mangler penge og resourcer overalt, og der skal
        spares og spares. Men regeringen vil gerne bruge over
        500 milliarder kroner på en meningsløs krig mod co2.

        9: DR har udviklet sig til en folkefjendsk propaganda-
        fabrik. Men det støtter de gamle partier da gerne med
        knap fem milliarder om året.

        1. E. Frederiksen

          Der var engang et yndigt land
          Pragtfuldt indlæg.
          Så fuldstændig enig.

      2. E. Frederiksen

        Politik er tit organiseret ondskab plus idioti
        100% enig i det vanvid, du beskriver.
        Frygteligt.

        1. Jette

          Præcis – organiseret ondskab, det er nedenstående et eksempel på:

          Den synkroniserede hetz mod mod Søren Pape, som sansynligvis har sit ophav i socialdemokraternes spinmaskine, er en både ubehagelig og modbydelig oplevelse.
          Ikke alene, har man ødelagt Papes karriere – man har endvidere vundet valget, med flere “ukorrektheder” og halve sandheder! Alt sammen for at skygge over de virkelige skandaler – Mink og FE.
          Er det virkelig en retsstat værdigt???

  2. De syv små dværge

    Det er nok mest sandsynligt at de mange skandaler og den
    smadrede økonomi får flertallet af vælgere til at frasortere
    Biden og vælge Trump. Ellers begår de jo på det nærmeste
    kollektivt selvmord og ødelægger USA 100 eller 200 år frem.
    Det propagandaskabte had stikker nok ikke særlig dybt,
    undtagen hos rabiate “demokrater” og woke feminister.
    Hos Hodja er der en skarp satire-video om Joe Biden.

    Det som kan ændre valget fra den ene til den anden
    side, er det at democrats sidder på magtapparatet lige nu.
    Det sætter dem måske i stand til at manipulere sig frem
    det resultat de ønsker. Det næste kan så blive gestapo-staten
    eller en borgerkrig. Først om nogle uger får vi at vide hvad
    det endelige resultat bliver.

    1. tavsen

      Så er det jo mærkværdigt, at den gode Hillary Clinton ikke brugte det argument i stedet for hendes mange løgne om Russian Collusion. Den dom blev ikke meget udbredt. Mon NBC fortalte dig om den?

      Hun kunne også uden videre omtale vælgere som

      “Basket of deplorables” is a phrase from a 2016 presidential election campaign speech delivered by Democratic nominee Hillary Clinton on September 9, 2016,

      TÆNK, hvis Trump havde luftet et så infamt menneskesyn?

    2. I Obamas præsidentperiode lå USA’s BNP nogenlunde på niveau med det danske omkring 1,6 procent. Under Trump steg BNP til 4 procent i 2019. Dette skyldes en omfattende skattereform af indkomstskat og selskabsskat kombineret med en radikal regelforenkling og afbureaukratisering af erhvervslivet. Og ikke mindst nye handelstraktater med USA’s største handelspartnere, Mexico og Canada med kraftig job skabelse i USA til følge. Hvad var det lige for konkrete reformer, som Trump arvede fra Obama? Kilden NBC NEWS er absolut utroværdig, da den siden 2016 har været en del af Demokraternes mytemaskine rettet mod det borgerlige USA.

      1. Niels O

        Jeg kan finde et hav af andre kilder ved at google. Skal vi begynde på det nu?

        Men de kilder vil du vel også kalde utroværdige.

      2. E. Frederiksen

        Hej Asger Aamund
        1000 tak for det oplysende lille indlæg.
        Bare vi dog havde mennesker som dig,
        Rossmann og Klaus Ewald (fra 24nyt),
        det er hårdt tiltrængt.
        En stor del af regeringen virker som en
        forvokset børnehave.

  3. Den Nervøse

    Jamen hvordan kan det være anderledes? 71,7% af eleverne på journalist uddannelsen ville stemme rødt – blodrødt oven i købet, Enhedslisten ville blive størst. 10% ville stemme på Løkke og kun den lille forkølede rest ville stemme blåt! Selv Tanten (Berlingske) der har sendt en korrespondent til staterne, svælger i hadet mod Republikanerne!
    Man skal være blind og døv hvis ikke man kan se at dansk journalistik er dybt dybt tendentiøs, værst er Deadline, Politiken og Information, men selv erklærede borgerlige medier drypper af uhæderlighed. De lyver sjældent, men valg af historier, vinklingen af dem og valg af såkaldte eksperter (typisk andre venstreorienterede journalister) som de så interviewer, givet et skævvredet billede. Man får virkelig en besynderlig opfattelse af verden hvis ens nyhedskilder er Politiken og så de to elektroniske kanaler DR og TV2 i forskellige varianter.

  4. Michael Andersen

    Income and Poverty in the United States: 2019

    Census Bureaus rapport om “Indkomst og fattigdom i USA” for 2019 viser tydeligt, at præsident Trumps økonomiske succes før pandemien, blæste forbi ethvert andet præsidentskab.

    For det første rapporterede Census Bureau, at den reelle median husstandsindkomst voksede til $ 68,703 i 2019, en imponerende stigning på 6,8% i forhold til 2018.

    Det var den største etårige stigning i medianindkomsten, der er registreret, helt tilbage fra 1967.

    Det var også 45 procent mere vækst på et enkelt år ($ 4.379) end Obama / Biden producerede i hele deres 8 år i embedet ($ 3.021).

    Som det var tilfældet i Trumps første tre år, var de økonomiske fordele udbredte.
    Mens den samlede vækstrate var 6,8%, voksede den reelle medianindkomst med endnu større 7,9% for sorte amerikanere, 7,1% for latinamerikanske amerikanere og 10,6% for asiatiske amerikanere. Alle rekordhøjder, ligesom de nye indkomstniveauer for hver af disse grupper.

    Nu nærmer vi os valgdagen, og man skal huske på at præsident Joe Biden vendte Trumps politik, ophævede Trumps skattelettelser, øgede reguleringen og udvidede Obama-æraens politikker, og producerede den svageste økonomi siden anden verdenskrig.

    Præsident Trump producerede det stærkeste arbejdsmarked i moderne tid, herunder 2019’s historisk positive tal.

    U.S. Department of Commerce
    U.S. CENSUS BUREAU
    https://www.census.gov/content/dam/Census/library/publications/2020/demo/p60-270.pdf

  5. Piotr

    @ Niels Nullermand! NBC News? “are you nuts?”
    (er det ikke underligt, jeg savner NP og hans idioti)!

    Det er grove løjer, at stå model til den omgang “fake News” DDR & TV2 serverer for seerne, omkring Trump. TV2 har en eller anden ung trunde til at berette, at hun kender til familier, der nu ikke længere taler sammen p.gr.a. Trump!
    WOW! det er f…… nyheder! Heldigt for TV2 at de er statsejede.

    DDR har sendt Lilian K til et rally, hvor hun spørger en dame, om det ikke er løgn hvad Trump påstår om valgsvindel i 2019? Damen svarer: “but there are plenty on proofs, dear!”.
    Lilian jagter straks nogle fra DNC der hader Trump, der er jo det opgaven lyder på fra DDR.
    Begge kanaler fortæller lystigt om de grumme ting republikanerne vil gøre, men ikke hvorfor. Vi må forstå at Republikanerne er onde mennesker, der skyder & myrder, bare se Pelosi (sic!).

    Det får kæmpe indflydelse på hele den vestlige verden hvis GOP/Trump vinder majoriteten i de 2 kamre. Det glæder vores frihed!
    Elon er i gang med at sætte Twitter fri af censuren, hør bare hvordan de venstre-liberale hyler.
    OG, nu vil Carlsberg ikke reklamere på Twitter længere, fordi der nu kommer ytringsfrihed under ansvar! Øj-da, snup en tudekiks, woke-idioter!

    SIAD! P.

  6. Piotr

    Apropos: Socialisme & Frihed. Stat eller Frihed.
    Læs venligst Rustads indlæg på Document fra idag 7/11.

    SIAD! P.

  7. Niels O

    Jeg var “republikaner” ind til 2016. Men er ikke af den grund demokrat nu.

    1. Jonas Hansen

      Er du amerikaner? Eller ligger du bare i med Steinhetz

  8. tavsen

    Ja i 2016 startede splittelsen af USA, fordi Demokraterne IKKE kunne anerkende Trump som præsident

    Joe Biden gik til valg på at forene landet. Har der været antydninger af det? Kun angreb på Republikanerne, og millioner der vader uhindret ind i USA.

    Mon ikke kommunistiske Venezuela lærte af Fidel Castro, da han blev træt af at høre om politiske fanger. Så tømte han fængslerne, sendte dem til Miami, hvorefter kriminaliteten eksploderede. Og amerikanerne tav. Uden grænser, intet land

    Her en hæderlig kvinde, der efter 27 år i mediebranchen (TV-anchor m.m.m.) sagde stop. Hun ville ikke fortsætte med at fylde mennesker med løgn.

    https://twitter.com/KariLake/status/1575893306487103498

    LAD RETFÆRDIGHEDEN VINDE

  9. Karsten Lund

    Pure opspin udtænkt og begået på en “løgnefabrik” og en statsstøttet “propagandamaskine” er hvad danskerne stødte på mange år før amerikanerne, når ovennævnte tog Mogens Glistrup og Fremskridtspartiet under konstant uærlig behandling til nu stor selvpåført skade for danskerne.

    Det er helt utroligt, at der ikke er flere amerikanere, der kan se, hvad der lige nu sker for øjnene af og ørerne på dem i USA.

    Tåbelig vælgeraccept af “ansvarlige” politikere og politisk aktivisme begået under dække af såkaldt journalistik er desværre nu et globalt fænomen.

  10. Ivan Dybdal

    På DR og Tv2 redigerer “de røde lejesvende” stadig nyhederne. Så i går i Tv2 Nyhederne et helt utroligt indslag fra USA-korrespondent, der skar midtvejsvalget ned til en – ganske vist 5 minuttet lang – maggiterning: Midtvejsvalget handlede om man var for eller imod skoleskydninger. Han nævnte nogle tidligere. Gæt hvem, der var de skyldige? Vi så interviews med amerikanere, der gik til skydetræning (herunder skolelærere).
    Værten i studiet kunne – hvis der var nogen, der endnu ikke havde fattet det – konkludere: “Godt det er mere fredeligt herhjemme!”

    1. ino

      TV’s USA-korrespondenter udspreder fortsat grundløse løgne og udviser fortsat bundløs uvidenhed, men retorikken er blevet skærpet. Nu taler de med store bogstaver om TRUMPS LØGN. Det gælder begge kanaler.
      Når argumentationen er svag, hæves stemmen som bekendt.

      1. Jette

        Det er vist ikke kun i USA at der spredes løgne…
        Herhjemme, er hverken Minkskandalen eller FE-sagen – blevet ordentlig undersøgt og selvom de røde partier og Statsministeren, bedyrer at der ikke er noget at komme efter – passer det ikke.
        Grundloven er brudt – mindst en gang. Alligevel går højtuddannede, voksne mænd og kvinder til valg på noget, de udmærket ved er løgn og giver selvsamme Statsminister og regering, mandat til at fortsætte. Hvis de kan lyve om det, hvad kan de så ikke lyve om?
        Er det virkelig en retsstat værdigt??

        1. E. Frederiksen

          Enig Jette
          “Herhjemme, er hverken Minkskandalen eller FE-sagen – blevet ordentlig undersøgt og selvom de røde partier og Statsministeren, bedyrer at der ikke er noget at komme efter – passer det ikke.”
          Mette er jo tilsyneladende også bange for yderligere hurtig advokatgennemgang af de 2 sager.
          Jeg er rasende over den måde, sagerne takles af “den røde garde”.

    2. Jette

      Jo – det er muligt, at det er mere fredeligt herhjemme…
      Men det er så som så – med demokratiet.
      https://www.skivefolkeblad.dk/artikel/4be17fce-3500-4627-a72e-4024eb6b04ea/

  11. Ole Madsen

    Vi kalder os ‘homo sapiens’, det tænkende menneske. Men mennesket (menneskeheden) er ikke styret af rationel tankevirksomhed. Mennesket er styret af irrationelle følelser. Tænk blot på klimahysteriet. Som Asger skriver, er folkestemningen i USA i høj grad styret af had, og hvis stemningen ikke er styret af had er den styret af misundelse eller frygt.

  12. tavsen

    Havde det været en demokrat, der fik tilsendt et brev med hvidt pulver, så ville det have været ude på alle MSM-medier. Som værende bevis på højrefløjens ondskab.

    Men nu ramte det Kari Lake, så er det i orden. Hun har selv været ude om det. Sådan at droppe sin journalistiske karriere.

    https://www.foxnews.com/video/6315131907112
    Kari Lake: We will not be intimidated
    Arizona gubernatorial candidate Kari Lake joined ‘Tucker Carlson Tonight’ to provide an update after packages with a white powder substance were sent to her campaign headquarters.

      1. tavsen

        he he

        Når nu almægtige cnn har bragt det, så skulle der vel ikke være noget til hinder for danske statslige medier bringer den?

        Men der kommer nok en petithistorie om en demokratisk guvernør, der er blevet buhet af

        1. Niels O

          Så du bragte fake news, men det generer nok ikke store ånder.

          1. tavsen

            Showing 40 out of 1,260 results found for: boo democrat
            foxnews.com/search-results/search?q=boo%20democrat

            Let’s go Brandon 😉

            Nyeste tale af Biden
            https://www.youtube.com/watch?v=7iwfEKISHrs

        2. Niels O

          Foxnews? Really?

          Hvad skal jeg med det?

          “Overall, we rate Fox News right biased based on editorial positions that align with the right and Questionable due to the promotion of propaganda, conspiracy theories, pseudoscience, the use of poor sources, and numerous false claims and failed fact checks. Straight news reporting from beat reporters is generally fact-based and accurate, which earns them a Mixed factual rating.”

          https://mediabiasfactcheck.com/fox-news-bias/

          1. Træt

            Biased media “fact” check

  13. Niels O

    Plejer det ikke altid at være sådan, at den modsatte fløj end præsidenten vinder ved Midtvejsvalget?

  14. Michael Andersen

    Danske medier taler sort om det amerikanske valg.

    Hensigten med forfatningen, som defineret i uafhængighedserklæringen, er at etablere en regeringsform, der beskytter de umistelige rettigheder for befolkningen i USA.

    Regeringsformens mål er at beskytte amerikanerne mod udenlandsk invasion (artikel I, afsnit 8 og artikel IV, afsnit 4) og begrænse regeringsformen fra at gribe ind i amerikanernes rettigheder (artikel I, afsnit 9 og bill of rights).

    Enhver, der bevidst hæmmer regeringens forfølgelse af disse to mål, skader forfatningen og er dens modstander.

    I stedet for at begrænse regeringen til at lade amerikanerne bestemme deres sociale normer, blev målet for de progressive, at bruge regeringen til at diktere normerne. Forfatningen begrænsede kraftigt, i hvilket omfang dette kunne gøres, så den måtte ignoreres – og undergraves – for at muliggøre progressive visioner.

    Derfor er det forkert når progressive medier og venstreorienterede politikere, beskylder republikanerne for splittelse.

    Vælgerne siger nej til demokraterne som er modstandere af forfatningen og ja til republikanerne som er tilhængere af forfatningen.

    Hvorfor er forfatningens målsætninger sort snak for danske medier?

  15. Niels Poulsen

    Midtvejsvalget viste sig overraskende at være en nitte for Trump og Republikanerne. Normalt får den siddende præsident bøllebank til midtvejsvalget, uanset partifarve. Det skete ikke for Biden. Det er bemærkelsesværdigt, når verden står i en økonomisk krise med høj inflation.

    Men hvis Republikanerne som ventet får flertal i Repræsentanterne Hus er der grund til bekymring for USA’s fremadrettede opbakning til Ukraine i nationens eksistenskamp mod Ruslands ulovlige invasion. Biden har samlet de vestlige demokratier i kampen mod gangsteren Putin. Trumps republikanere virker ligeglade med Europa, og de mest yderligtgående af dem ønsker et stop for militær hjælp til Ukraine.

    Man må håbe, at Biden finder en vej til at sno sig uden om de yderligtgående blandt Republikanerne i Repræsentanternes Hus, så demokratiet kan sejrer over diktaturet i Europa.

  16. Michael Andersen

    Når det kommer til Donald Trump, har de fleste stærke tilhængere en “accepter ingen erstatninger”-politik. DeSantis er allerede kommet i problemer med MAGA-verdenen, og den vil ikke være villig til at overføre troskab til nogen anden, så længe Donald Trump er en levedygtig kandidat.

    Det er rigtigt, at nogle af de kandidater, Trump håndplukkede til at stille op – især Mehmet Oz – ikke levede op til forventningerne. Hvorfor det er Trumps skyld, er et mysterium.

    Ingen taler om, at Trump gættede rigtigt med J.D. Vance i Ohio, der vandt med 150.000 stemmer. Det er det gamle “Get Trump”-spil klædt ud som seriøse politiske kommentarer. Det virker stadig ikke.

    GOP skal vinde tre af de resterende fire senatsvalg for at vinde kontrol over det øverste kammer – et mål inden for rækkevidde, da republikanerne fører i Nevada og Wisconsin. Og partiet er inden for spytteafstand af et flertal i Repræsentanternes Hus.

    Republikanerne havde et ret godt midtvejsvalg på trods af, hvad eksperter hævder.

  17. Espen Kehler

    Demokrati er den mindst ringe styreform

    Demokratiet vandt og den bindegale vaneforbryder fik en begmand.
    Man kan narre folk en vis tid, men ikke alle og ikke hele tiden.

    Det er forunderligt, hvor let vi mennesker lader os forføre.

    1. Michael Andersen

      Hunter Bidens laptop gemmer på ulovligheder. Det samme gør omstillingen af de føderale myndigheder, til at føre “Lawfare” mod befolkningen.

      Det gælder retten til selvbestemmelse i skolerne, det gælder illegal indvandring og dispositioner under Covid. Ulovlighederne forventes at få vide konsekvenser med et republikansk flertal i Repræsentanternes Hus.

      Kari Lake har potentialet som fremtidens leder og derfor gør RHINOs og Demokrater fælles front, deres problem er at der skal flyttes et betydeligt antal stemmer for at ændre guvernørvalget i Arizona.

      MAGA-modstanderne er ikke nervøse for Ron DeSantis, de er til gengæld rædselsslagne for Kari Lake i Arizona.

      Arizona bliver interessant.

  18. Massemedierne skjuler og fortier alt muligt.

    Hvem der vinder i USA er
    meget usikkert. Når democrats er færdige
    med at tælle brevstemmer op, vil det nok
    vise sig at demokrats har vundet det hele.
    Derefter vil Biden, Nancy og Obama Hussein
    kunne fortsætte med deres succés-politik.
    Det skal nok blive godt. Hvis man har
    stærke nerver, og trænger til nogle gode gys,
    kan man se Snaphanens og Hodjas videoer.

  19. Niels Poulsen

    Der er godt nyt fra USA angående nogle af de republikanske valgbenægtere. Berlingske skriver:

    “Vi har i dag set, at flere af de såkaldte valgbenægtere har anerkendt deres nederlag. Det er godt for USA.

    Tag Tudor Dixon i Michigan, som påstod, at Bidens sejr i 2020 var stjålet. Hun har nu ringet til sin modkandidat, demokraten Gretchen Whitmer, og erkendt nederlag.”

    Den politiske kommentator, Mirco Reimer-Elster, kalder i øvrigt de republikanske valgbenægtere (election deniers) for Kuk-Kuk Klan. Den Kuk-Kuk Klan kan man udvide med klimabenægterne og vaccine-modstanderne. Det skal dog retfærdigvis siges, at Trump ikke er kuk kuk, hvad angår vacciner, som han er stor tilhænger af, hvilket fremgår af følgende klip-mosaik på YouTube:

    https://www.youtube.com/watch?v=hSfeCqKty9o

    1. Nicolai E

      Nuller Pølsen er sjov. Nuller Pølsen tramper lystigt rundt i virkelighedsbenægtelse og fremtræder helt kuk-kuk…

  20. Kommunisme/nazisme/islamisme har ødelagt mange millioner menneskers liv

    Niels Poulsen er Sofus fra høloftet,
    en radikaler der har ladet sig hjernevaske
    af sit parti og MSM. Et ekko af Steffen Kretz
    og Biden, af Greta Tunfisk og Fauchi/Mette
    og Søren Brostrøm. Ingen selvstændige
    tanker, kun ekkoer. Ingen ægte viden,
    kun en masse bedreviden og påståelighed.
    NP vil nok aldrig nedlade sig til at læse
    Aamunds artikler og Hodjas blog eller
    bøger om totalitære regimer.

    1. Niels Poulsen

      “Hodjanernes blog” består mest af forfalskede billeder (memes) fundet på internettet, bl.a. et hvor Klaus Schwab og Lars Løkke optræder som sadomasochistiske homoseksuelle. Det er nok ikke det bedste sted at søge information, hvis man er seriøs.

      1. Nicolai E

        Nuller Pølsen er sjov. Nuller Pølsen mener selv hen er seriøs selvom Nuller Pølsen lystigt tramper rundt i virkelighedsbenægtelse og fremtræder helt kuk-kuk…

  21. Ivan Dybdal

    Donald Trump omtales hele tiden i medierne. Han er nærmest blevet et hade ikon ligesom Adolf Hitler.
    Når jeg hører Jesper Steinmetz eller Steffen Kretz rapportere om borgerkigen i USA eller læser næsten en hvilken som helst artikel, hvor en Kloge-Åge siger sin mening om et hvilket som helst samfundsproblem (f.eks om det katastrofalt ringe tilskud til dækningen af ortopædiske indlæg i skoene), tager jeg tid på, hvor længe det tager før de nævner skræmme eksemplet DONALD TRUMP!
    (Han er lidt for hurtig, skarp og velformuleret, så han får de fleste andre politikere til at fremstå som amatører. Jeg tror det er det, der har gjort ham til et hade ikon. Alle glæder sig nu over han ikke vandt Midtvejs valget i USA, selvom han slet ikke deltog ! 🙂
    Alle håber han snart forsvinder, så de slipper for at sige navnet hele tiden)

  22. Niels Poulsen

    Resultatet af midtvejsvalget overgår min vildeste forventninger. Jeg så det slet ikke komme. Trumps længe planlagte angreb på demokratiet og retsstaten i USA er efter Republikanernes historiske dårlige valgresultat endt som et rivegilde hos the Grand Old Party. Jeg håber da ikke, at modgangen vil få Trump til at krybe i et ydmygende musehul og aflyse sit kandidatur som præsidentkandidat for Republikanerne tirsdag 15. november. Et primærvalg mellem Trump og DeSantis vil være en gave for popkorn-spisende humorister. Mit råd til Trump og DeSantis vil være: Brug alle de beskidte kneb, I kender. Gå til den. Og lad taberen blive bitter og samle en stor opposition mod vinderen.

    Gad vide, hvordan de fåtallige danske konspirationsteoretikere vil stille sig til den forestående borgerkrig hos Republikanerne? Trump er jo for covid-19 vaccinerne og praler af at have reddet millioner af mennesker globalt set. DeSantis har modarbejdet myndighedernes covid-19 indsats. Begge er naturligvis vaccineret og har fået booster-stik.

    1. Michael Andersen

      Hvilket resultat?

      Der er omvalg i Georgia med afstemning 6. dec.
      Pennsylvania har genvalgt en død, Tony DeLuca.
      Maricopa er langsomme til optælling.

      Mitch McConnell styrer GOPs midler for at sikre sit eget genvalg.

      NP, det virker til at der kun gengives udskamninger fra dansk mainstream.

      Det endelige resultat foreligger midt i december!

      1. Niels Poulsen

        Hold da op, hvor er du uvidende. Tony DeLuca var på valg til Repræsentanternes Hus i Pennsylvania. Ikke til Repræsentanternes Hus i kongressen.

    2. tavsen

      Niels Poulsen
      “Trumps længe planlagte angreb på demokratiet ”

      Demokratisk bliver du aldrig, så hvorfor ikke afskaffe valg, så er din frygt illusorisk?

      1. Niels Poulsen

        Jeg tabte alt for Trump, da han opildnede den brogede flok af sine bevæbnede følgere til stormløbet på Kongressen 6. januar 2021 for med vold at forhindre at den republikanske vicepræsident Mike Pence i at godkende det legitime valg af Joe Biden som USA’s præsident. I dag afsoner flere af dem lange fængselsdomme, mens Trump som bagmanden indtil videre er gået fri, hvor mærkeligt det end kan lyde.

        Det vil altid stå som en skamplet på det republikanske parti blandt tilhængere af frie valg, demokrati og retsstat, mig selv inklusive.

        1. Michael Andersen

          Inflation, økonomien, det stjålne valg i 2020, Obama/Biden-administrationens ødelæggelse af Amerika, den sydlige grænsekrise og løgnene fra medierne, var de vigtigste emner for amerikanerne.

          Præsident Trump støttede 174 kandidater, der vandt deres valg og kun 9 kandidater tabte.

          Det er omtrent 95% vindere og 5% tab.

          Ingen steder kan man finde sådan en høj vinderprocent.

          Men demokraterne vælger døde eller demente.

          1. Niels Poulsen

            Din blinde hengivenhed til Trump, støtter hans egen kyniske udtalelse om sine fans:

            “I could stand in the middle of Fifth Avenue and shoot somebody, and I wouldn’t lose any voters.”

            Men nu er Ron DeSantis dukket op, og han kan vinde valg uden anklager om valgsnyd, i modsætning til Trump. Det er nye tider i Det Republikanske Parti, men det er forventeligt, at den lille hjernedøde samling af højreradikale konspirationsteoretikere i Danmark bliver de sidste til at sige farvel til Trump, dead man walking.

  23. Michael Andersen

    Meningsmålinger viste en bølge af støtte til Dr. Mehmet Oz efter Fettermans katastrofale debat, og de fleste meningsmålinger i de sidste dage af kampagnen havde Oz foran. Det så ud til, at Fettermans gås var kogt, men mens han gemte sig for offentligheden i flere måneder, bankede det lokale parti tidligt brevstemmer.

    Tucker Carlson:

    “Takket være tidlig afstemning var Fettermans margin allerede i banken. Næsten 70% af demokraterne havde stemt tidligt i Pennsylvania. Det gjorde kun 20 procent af republikanerne”.

    For to og et halvt år siden så den sidste administration og dens republikanske allierede i Kongressen, passivt til, mens det demokratiske parti brugte påskuddet om COVID til at omskrive valglove rundt om i landet for at få sine egne kandidater til embedet. De gjorde det ikke ved et uheld. De vidste, hvad de gjorde.

  24. Ivan Dybdal

    Hvis man kan stemme ved et valg uden ID kontrol, så vil det altid give ballade, fordi tilliden til resultatet svækkes. Derfor bør det undgås. Det kan alle vel indse? 🙂

  25. Michael Andersen

    Update.

    Det forlyder fra netværket bag Kari Lake i Arizona, som bla. er Turning Point USA, at man trækker valgresultaterne i langdrag for både Arizona og Nevada.

    Det gør man ved langsomt at offentliggøre de tidlige stemmer først, der overvejende er demokraternes. Republikanernes stemmer offentliggøres sidst.

    RINOer og demokrater sætter tempoet ned, fordi usikkerheden om styrken på republikanernes valgsejr, måske skaber splid republikanerne imellem.

    Eftersom der kan være noget rigtigt i påstandene fra TPUSA, gør man klogt i at afvente de endelige resultater.

  26. Ivan Dybdal

    PS. Husk 🙂
    1. Der skal altid være ID-kontrol af, at vælgeren der stemmer, er berettiget til at stemme.
    2. Udfyldelsen af stemmesedlen skal foregå hemmeligt.
    3. Afstemningen bør foregå på den samme dag eller på 2-3 hinanden efterfølgende dage.

    Ad 1. Er der ikke ID-kontrol, ved man ikke hvem, der har stemt.
    Ad 2. Er der ikke hemmelig afstemning, er det ikke demokrati
    Ad 3. Afgives stemmerne over længere tid, er det ikke det samme vælgerne stemmer om.

  27. Ivan Dybdal

    PPS. “We won’t have free and fair elections worth respecting until we bring back Election Day.” November 10, 2022 by Daniel Greenfield Frontpage magazine.
    http://www.frontpagemag.com/bring-back-election-day-save-america/

Skriv et svar til Niels Poulsen Annuller svar

Bekræft at du ikke er en robot *