Kronikker

Kronik i Jyllandsposten, mandag den 14. oktober 2019

Danske korrespondenter for TV og aviser sender dagligt begejstrede reportager hjem om Donald Trumps
rutsjetur mod afgrunden og forventede afsættelse som USA’s præsident. Hvis man kun orienterer sig
gennem DR og TV2, kan man føle sig sikker på, at den lede Præsident Trump står umiddelbart over for en
stensikker og ydmygende afsættelse. Det store flertal af Clinton-glade danskere kan således glæde sig til
fede tider, hvor der atter sidder en demokratisk, progressiv og klimabevidst præsident i Det Hvide Hus. De
mange Trump-hadere i Danmark skal imidlertid ikke glæde sig for tidligt, for vi står slet ikke over for en
rigsretsproces, der fører til exit for præsident Trump. Derimod har Demokraterne i USA’s parlament
organiseret et dagligt og perfidt medie-show, en omfattende reklamekampagne for en senere
rigsretsproces. Formålet er at anrette et dræbende karakterattentat på præsident Trump, der ødelægger
hans muligheder for et genvalg næste år. Også selv om rigsretsprocessen må opgives.
En afsættelse af en præsident kan heldigvis ikke gennemføres af et enkelt parti. Det kræver en politisk
enighed hen over midten, således at både demokrater og et passende antal republikanere står sammen om
processen. Det foreliggende juridiske grundlag er i dette tilfælde så tyndt, at demokraterne muligvis kan
mobilisere de nødvendige 218 stemmer i Repræsentanternes Hus (RH), men aldrig de afgørende 67
stemmer i Senatet, som skal godkende nedsættelsen af rigsretten.

Rigsretten kan kun etableres efter en formel forundersøgelse, der ifølge forfatningen skal vedtages af RH og
ikke kun af RH’s formand, som er Nancy Pelosi. Det har hun hidtil tøvet med at iværksætte. Og det med god
grund. For det første vil en formel afstemning i RH sætte processen officielt i gang, og hvad enten den fører
til sejr eller nederlag for Demokraterne, så vil sagen række langt ind i 2020, hvor en ny præsident skal kåres.
Processen vil opsluge Demokraternes valgkampagne, som i forvejen ligger i ruiner, da partiet de seneste tre
år reelt har været fraværende i lovgivningsarbejdet, fordi alle kræfter har været kastet ind i
hadekampagnen mod præsident Trump. Nancy Pelosi er således faldet i den fælde, at hun har begravet sig i
den daglige mobning af Trump, men har forsømt sit primære hverv som Demokraternes leder, nemlig at
organisere en valgkampagne, der styrker partiets stilling i RH efter næste valg. Den opgave har hun svigtet
monumentalt. Pelosi er sig også bevidst, at 31 RH-demokrater er valgt i kredse, der stemte Trump ind som præsident i Ved den kommende afstemning i RH om etableringen af den formelle forundersøgelse, må de 31 RHmedlemmer bekende kulør og stå ved deres afgørelse i den kommende præsidentvalgkamp, hvad der vil
være katastrofalt, hvis de har stemt for, og rigsretssagen falder sammen. Og så har Pelosi endnu et
dilemma: Demokraternes selvbestaltede, uformelle undersøgelseskomité har indstævnet Det Hvide Hus og
Udenrigsministeriet til at udlevere en række dokumenter og udskrifter. Det vil blive dem nægtet, da
indstævningsretten først træder i kraft efter, at RH har vedtaget etableringen af den formelle
forundersøgelse. Desværre for Pelosi & Co, så virker retten begge veje, så man kan forvente, at Præsident
Trump vil indstævne et omfattende materiale fra sine hovedfjender hos Demokraterne. Ankermanden bag
anti-Trump kampagnen er formanden for efterretningskomiteen i RH, den berygtede Adam Schiff, der selv i
det Trump-fjendtlige Washington Post bliver portrætteret med en lang Pinocchio- næse, fordi han
beviseligt ikke kan skelne mellem sandheden og løgne. Trump vil med garanti indstævne Schiffs mails,
sms’er og telefonsamtaler for de seneste tre måneder. Og nu har Schiff sat endnu en informant i spil. Vi går
festlige tider i møde.

Informanten (whistleblower), der satte hele sagen i gang, viste sig hurtigt kun at løbe med sladder uden at
have førstehåndskendskab til sagens kerne, som er Præsident Trumps telefonsamtale med Ukraines
Præsident Zelensky. Informanten vil på et senere tidspunkt blive identificeret og afhørt under vidneansvar
og tvunget til at angive sine kilder og hvem, der er arkitekterne bag det seneste politiske mordforsøg på
præsidenten. Men allerede nu ved vi, at informanten har konsulteret Adam Schiff om sin rapport, der er
udarbejdet med et advokatfirma og med topplacerede Demokrater.

Anklagen mod Præsident Trump var, at han havde tilbageholdt en større lånepakke til Ukraine med mindre
Præsident Zelensky kunne producere belastende materiale om tidligere vice-præsident Joe Biden og
dennes søn Hunter Biden, der i en periode havde siddet i bestyrelsen for et ukrainsk naturgas-selskab.
Trump offentliggjorde prompte en udskrift af samtalen, der ikke indeholdt en trussel om ’noget for noget’,
hvad der ville være strafbart. Præsident Zelensky har offentligt udtalt, at han ikke følte sig presset til noget
som helst under samtalen med Trump. USA’s tidligere ambassadør i Ukraine blev afhørt af Schiff-komiteen,
hvor han pure afviste konspirationsteorien om Trump som afpresser i Biden-sagen. Det bliver således ikke
helt nemt at gennemføre en rigsretssag mod Præsident Trump, når den forurettede part nægter sig
forurettet. Men så må man jo flytte målstolperne og håbe på bedre held næste gang. Anklagerne er da også
skamløst blevet udvidet til at omfatte ’ulovlig obstruktion’ og ’intimidering af vidner’. Man henviser til, at
det originale bånd med Trump/Zelensky samtalen er anbragt på en fortrolig server uden adgang for
politikere og medier. Ja, mon da ikke, da præsident Trumps samtaler med Mexicos præsident og med den
australske premierminister er blevet lækket af stikkere i Det Hvide Hus. Nok er nok. Med ’intimidering af
vidner’ henvises til Trumps aggressive udfald mod Adam Schiff og hans medsammensvorne, men den
holder næppe i rigsretten.

Nancy Pelosi holder meget af at understrege, at ingen – og specielt ikke Donald Trump – er hævet over
loven. Det gælder således også Joe Biden og hans søn Hunter, som uden kendskab til hverken Ukraine eller
naturgasindustrien alligevel indkasserede tre millioner $ i bestyrelseshonorar fra firmaet Burisma, mens Joe
Biden som vicepræsident var ansvarlig for USA’s relationer til Ukraine. Burisma var under mistanke for
korruption, men Joe Biden fik anklageren fyret med trussel om at indefryse økonomisk bistand til Ukraine.
Må USA’s præsident ikke gennem sit justitsministerium undersøge, om den sag er mistænkelig? Jo, han ikke
bare må, det er hans embedspligt. Alle vi, der gennem en årrække har været involveret i handel med Kina,
ved af smertelig erfaring, at en kontrakt kræver flere års hårdt arbejde og vanskelige forhandlinger. Det
forekommer utænkeligt, at Hunter Biden kan træde ud af sin fars vicepræsidentielle fly i Beijing og få dage
senere valse tilbage til Airforce 2 med en millionkontrakt i lommen. Mon ikke dette er værd at kigge
nærmere på?

Nancy Pelosi har drukket af natpotten og mener i ramme alvor, at det er rimeligt, at den siddende
præsident i tre år har været offer for falske anklager og løgnagtige skueprocesser, hvorimod Joe Biden som
præsidentkandidat blandt mange andre kandidater skal være beskyttet mod al kritik og granskning. Det
burde ellers være i Demokraternes interesse, at deres spidskandidat Biden renses og fremtræder hvid som
sne, før den hårde valgkamp skydes i gang i 2020. Nancy Pelosi sprang ud fra ti meter vippen og opdager
først nu, at der ikke er vand i poolen. Hun kan kun håbe på, at noget vil vise sig meget hurtigt. Noget, der
udgør håndfaste, belastende beviser mod præsidenten. Som sagen står nu, er den ” en suppe kogt på
skyggen af en ko, der døde af sult” ( Abraham Lincoln). Og DR og TV2 burde skamme sig over tre års
uophørligt hadefulde angreb på USA’s lovligt valgte præsident. Men forude venter der en velfortjent
ørkenvandring for Demokraterne og fire år til i Det Hvide Hus for Præsident Trump.
Asger Aamund