VELKOMMEN I CIRKUS CORONA

Efter først at have ignoreret Covid19 smittebølgen i Europa slog danske medier og politikere om i hysteri og dommedagsprofetier, der hastigt flyttede danskernes rædsel for at blive kogt i klimaopvarmet havvand til frygten for en langsom kvælningsdød af massedræberen Corona. Epidemien blev hurtigt politiseret af regeringen, der som gode socialdemokrater ikke lod nogen lejlighed gå fra sig til at realisere formynderstaten, hvor folkestyre betyder, at folket bliver styret. Og for journalister er en god nyhed noget, der handler om undergang, katastrofer, død og ødelæggelse. Hver evige eneste dag i nu to år har dagens panel af sundhedseksperter og politikere sekunderet af en presse altid oppe i det rødglødende felt råbt:” ulven kommer, enden er nær!”

Der var ingen ende på restriktioner og nedlukninger, påbud og forbud. Gryden blev holdt i kog af medierne, der kunne berette om nye og dødsensfarlige mutationer og varianter, der var meget vanskeligere at bekæmpe end de eksisterende.  Panikken bredte sig naturligvis hurtigere end samtlige Covid varianter. Den danske slavesjæl bøjede nakken. Christiansborg faldt til patten, og folket lærte at elske sine plageånder. I supermarkeder kan man nu opleve Corona-vanvittige kvinder, der skriger og hvæser af kunder, der ikke har anlagt mundbind nøjagtigt efter forskrifterne eller som er kommet for tæt på deres Covid beskyttelseszone. I den anden end af skalaen befinder sig en voksende del af befolkningen, der anser vaccinerne for virkningsløse eller kun udviklet af medicinalindustrien for at tjene maksimal profit eller for gøre muslimer infertile.

Hvis vi nu frigør os for hysteriet og manipulationerne og kaster et nøgternt blik på virkeligheden, tegner der sig et noget andet billede end den medieskabte tur med spøgelsestoget.  Globalt er 5 millioner mennesker omkommet af Coronarelaterede årsager. Næsten alle er imidlertid ældre, svagelige mennesker eller patienter, der led af alvorlige sygdomme som KOL, kræft, diabetes, der havde svækket immunsystemet. Der har været meget få dødsfald blandt yngre, sunde mennesker. Vacciner mod polio, gul feber og kopper giver livslang beskyttelse. Vacciner mod influenza giver kun flygtig beskyttelse i 6-8 måneder og endda kun omkring 60 procents beskyttende effekt. Her befinder Corona-vaccinerne sig også. Det er førstegenerations vacciner, der mirakuløst blev udviklet på rekordtid. Der er plads til forbedring, men vaccinerne giver en vis beskyttelse mod den hastigt muterende Covid 19.

Vi har været værre ting igennem end denne epidemi. Den Spanske Syge for hundrede år siden dræbte mellem 50 og 100 millioner mennesker( Medical Press). AIDS kostede 36 millioner livet, indtil man udviklede HIV-hæmmende lægemidler. Pesten, Den Sorte Død, der ramte Europa omkring år 1350, kostede 40-50 procent af alle mennesker livet i de smittede områder. Det kan ikke nytte noget at udnævne den nye variant, Omikron til den næste pestlignende dræber, hvad medierne er godt på vej til. Omikron angriber ikke lungerne og giver kun traditionelle forkølelses-symptomer. Den blev først fundet i Sydafrika, hvor den vist allerede er ved at opgive ånden. Den 29. december blev der i Sydafrika, der har 60 millioner indbyggere, konstateret kun sølle 4000 nye smittede med Covid ifølge avisen Mail & Guardian.

Vi har haft påbud om mundbind siden 29. november, hvor der kun blev opgjort få tusinde smittede. Inkubationstiden for Covid 19 er 2-10 dage, så hvis mundbind var effektive mod smittespredning, burde vi medio december kunne se en udfladning af smittekurven. Smitten steg derimod med raketfart og ligger nu på over 20 000 nye tilfælde dagligt. Mundbind har ingen effekt, men ingen magt på jorden kan få beslutningstagerne til at kassere dem. Fordi enhver politiker vil hellere gøre det forkerte, end ikke at gøre noget.

Regering og sundhedsmyndigheder burde vælge Florida som rollemodel for Covid-bekæmpelse. Delstatens guvernør, Ron de Santis er en særdeles fornuftig mand, der ikke lader sig køre over af hysteriske politikere og dommedagsmedier. Han har åbnet samfundet. Virksomheder, skoler, restauranter og sportsbegivenheder fungerer normalt, men stimuleret af kampagner til alle om at lade sig vaccinere. Det burde vi også gøre. Covid 19 er ikke Den Sorte Død. Væk med maskerne. Og skal vi ligesom med influenza have et stik om året, er det rigeligt det værd for at generobre det åbne samfund.

Jeg ønsker alle læsere og debattører på denne side et glædeligt nytår.

43 Thoughts to “VELKOMMEN I CIRKUS CORONA”

  1. Lene Mortensen

    Så sandt, så sandt… Godt nytår til dig og dine. 😄 Mvh Lene

  2. Jette

    Meget enig.
    Hysteriet vil ingen ende tage! Det var en al for voldsom nedlukning i begyndelsen og af samme grund – er det svært, for politikerne – uden at tabe ansigt, at håndtere Corona på et fornuftigt leje!!
    Mundbind har ingen virkning – højst en symbolsk!
    Vi skal leve med det og efter min mening – bør kun de gamle og svagelige vaccineres, præcis som det gøres i forbindelse med influenza

  3. Thomas Poulsen

    Korana er tusinde gange farligere end Corona

    Godt nytår Asger.

    1. Ja, den er ikke sådan at komme af med. Her hjælper hverken nedlukning eller vaccination.

  4. Fantastisk artikel der er delt og håber nogle af de kloge virologer får lidt stof til eftertanke her, og ikke bare levere skræmmekampagner som gør det hele værre end det er.

    Delt på facebook og godt nytår til Asger

  5. I Sverige bruger ingen mundbind og Sverige har langt langt færre smittede end Danmark har pt selvom der er 10mill menesker i Sverige.

    1. Christina

      Men det kan også være fordi Sverige tester mindre…og så finder man jo mindre…

      1. Klaus K.

        Det er nemlig korrekt, og det betyder at smittetallene er kunstigt skabt. De skabes nemlig af de bedrageriske tests.

  6. Susanne kjær laursen

    Kære Asger
    Tak for en rigtig god evaluering af ; corona, politikere,sundhedsfarlige professorer , epidimiloger, journalister og vores diktatur regering!!
    Du er en hammer dygtig og velformulerede mand, som jeg kunne have tænkt mig , at have som statsminister!!

    Godt Nytår til dig og dine ❤️❤️🇩🇰🇩🇰
    Jeg er en ivrig læser på din blog
    Venlig hilse Susanne Laursen

    1. tavsen

      Susanne kjær laursen,
      “sundhedsfarlige professorer”

      Hvor mange menneskeliv har Brostrøm på samvittigheden? Da han kom med det sindssyge råd.:

      “Tag I bare på skiferie. Den virus kommer ikke til Danmark. Skulle der slippe een indenfor, klarer vi den. Vi har beredskabet i orden”

      Det burde have givet en fyreseddel. Mennesker tog på skiferie. En læge kom tilbage og smittede 14 af hans kollegaer på hospitalet.

      En kvindelig læge smittede 20 af hendes patienter i sin praksis i Græsted.

      Almindelig sund fornuft er studeret væk, og vi følger de råd, der gives af utroværdige “eksperter”.

    2. E. Frederiksen

      Vi er enige Susanne.
      Godt nytår til dig Asger og dine.

    3. Kurt Torben Lund

      Den socialfascistiske Stat
      NAZI-Mette udvikler og det socialdemokratiske arbejderparti har i kølvandet af corona-skrækken
      Indført et nynazistisk diktatur. — Hvem kender nogen, der er blevet smittet med corona-virusset?, mig bekendt kun nogle få magtliderlige individer som kalder sig for politiker og fordummende hjernevasket embedsmænd.
      Vi modtager gerne seriøse og faktuelle videnskabelige fakta og beskrivelser af veldokumenterede tilfælde, der er bevidnet på første hånd af den, der skriver. Det kan handle om et medlem af familien, en god ven eller en arbejdskammerat.
      Hvordan udviklede symptomerne sig?
Adskilte de sig fra en af de kendte varianter af influenza?
Er vedkommende syg ud over, hvad kendte influenzaer medfører (alvorlige forkølelses-symptomer, hovedpine, smerter i musklerne og eventuelt lungebetændelse) – måske er pågældende allerede kritisk syg eller afgået ved døden?
Var personen svækket af anden sygdom, høj alder?
Af hvilken race er/var personen?
      Hvad er en pandemi –En verdensomspændende sygdom eller ukendt sygdom, som smitter og man kan dø af.
Vi er dødtrætte af FN\WHO og deres korrupte agenda om CODIV-19 og deres pandemi en stor løgn, der findes nemlig ikke en pandemi, men der imod en plandemi.
      Det er skabelonen, som verdensomstyrterne bruger igen og igen – og med held.
      De konstruerer problemer, der primært spredes via den subsidie afhængige medierne og medfører bestyrtelse og frygt hos den alt for store del af befolkningen, der har prisgivet deres orientering i tid og sted til de etablerede massemedier som den socialfascistiske socialdemokratiske mindretalsregering og den medløber partier har koblet sig på:

fladpande-skærmen, der snart dækker en hel væg i danske familiers primære opholdsrum. 
Fra dette orakel udsender vores Führer Mette Frederiksen og hendes fordummede koldbøtte idioter løgnagtige nyheder og reklamer i en endeløs forplumrende malstrøm, der forhindrer alle som rammes i at koncentrere sig og udvikle én eneste selvstændig tanke. Den selvstændige tanke kunne være om din egen situtiationen på grundlag af dine egne observationer og din egen sunde fornuft som alternativ til mediernes forklaringer og de tanker, som andre har tænkt for dig.
      Når problemet således er serveret, og “Reaktionen” har godt fat i mellemgulvet hos lille Anker og helle og deres tre folkeskole-fordummede børn, serverer den internationale medicinvareproducenters løgnagtige imperialisme, som i Danmark for tiden ledes af den socialfascistiske Führer Mette Frederiksen, selve “Løsningen”

      Hvornår begynder den danske befolkning at vågne op til virkeligheden og af deres indoktrinering, eller har angsten virkelig gjort danskene så ængstelige, at menneskelige begreber som immunforsvar blevet et tabu. Kroppens ældgamle men yderst velafprøvede mekanisme, som er det mest perfekte instrument til at uskadeliggøre forkølelser og influenzaer og blokere med immunitet, omtales nu kun af “konspirationsteoretikere” som os. 

Jeg forlanger ikke, at du skal tro, hvad jeg skriver, men jeg opfordrer dig til at overveje, om de informationer, som du modtager fra massemedierne, er troværdigt dokumenteret. 
Spørg altid dig selv, om du i TV og din yndlingsavis præsenteres for billeder og beretninger fra en designet virkelighed eller fra virkeligheden selv? Vi opfordrer dig til at tænke alvorligt over, om du eventuelt skader dit barns naturlige immunforsvar ved at lade “lægevidenskaben”, der er i hænderne på vores socialfascistiske stat, injicere ukendte væsker i kroppen af dit barn, frem for at lade barnets naturlige forsvar danne de nødvendige modstoffer. 
      
Kære danske mænd, kvinder og børnefamilier lad jer ikke skræmmes Coronaen er ikke andet end en influenza eller svær forkølelse, nægt at lade jer testes, nægt at gå med mundbind(slavebind), nægt at lade jeres børn eller jer selv vaccineres, nægt at lade jer skræmmes og og støt de virksomheder og erhverv som nægter at følge socialfascisten Mette Frederiksen

  7. Birgitte

    Godt nytår til dig Asger, som sædvanligt rammer du hovedet på sømmet☺️

  8. Bjarne

    Igen god læsning. Pressen lever stort set af dårlige overskrifter(panik i befolkningen)- skal vi lige tage “gæren” med! Ufatteligt!!. Men som min moster sagde “skole, skole, skole”. Det havde hun s’gu måske ret i!?

  9. FRIHED ER DET BEDSTE GULD

    Vores land regeres i dag af uvidende skolepiger, rasende feminister, fanatiske og rablende radio-kvinder, krænkelsesparate metoo-jammerkomoder, slappe, slatne og kvindagtige “mænd”, kolde vælgerbedragere, korrupte pampere, hadefulde og anti-danske kommunister, utopiske fantaster, underbegavede sinker, slimede landsforrædere, perverse “børnevenner”, ynkelige tøffelhelte, gummitarzaner, pseudo-intellektuelle, forskruede narrerøve der har en skrue løs, blodtørstige folkemordere, psykopatiske stalinister, tyvagtige og løgnagtige slyngler, hårdkogte svindlere, faktaresistente klimatosser, hysteriske corona-tyranner, små mænd i små sko, navlepillende kællinger,
    betonbureaukrater, røde lejesvende, imbecile og sindssyge, tossegode politik-kvinder,
    lumske hyklere, falske humanister, speedsnakkende feltmadrasser, bedrevidende tumper,
    magtsyge og herskesyge fruentimmere, kortsynede, pjankede og barnlige aktivister, betonhoveder, hundehoveder og fjollehoveder, uduelige slapsvanse samt inkompetente eksperter, landsby- og storby-tosser.

    Kort sagt, det værste sammenrend i 1000 år.

    Ud af 179 stemte 161 for en rigsretssag til 100 millioner kr. Og ud af 179 er langt de fleste tilhængere af folkeudskiftning og Danmarks udslettelse som danskernes land. De er også tilhængere af corona-tyranni og co2 vanvid. Og de går ind for kommunisme, brandbeskatning samt familiernes opløsning og splittelse. Og de hjælper ivrigt til med at nedbryde velfærden, forsvaret, demokratiet og folkets kultur, frihed og sikk

    Vi er i krig, skriver Snaphanen. Politikernes krig mod folket.

    Tre fornuftige og hæderlige mænd som Asger Aamund, Klaus Ewald og jp-Jalving kunne regere Danmark bedre end de 161-165 tilsammen.

    1. Bjarne

      Jo jo- men de mennesker har det sikkert godt! – uden sikkerhedsvagter m.m. hvor mange pet agenter/oppassere, har dk. Fået i de seneste 40 år, og hvorfor?. På den anden side, kan vi ikke lide røgen i bageriet- kan vi flytte, og starte med at opbygge det andre har brudt ned, og når vi har gjort det, kan vi vende tilbage igen, for så kommer der nogen andre der tager over!!

      1. tavsen

        Bjarne

        “hvor mange pet agenter/oppassere, har dk. Fået i de seneste 40 år”

        DF og NB burde stoppe deres stridigheder. Gå sammen og bruge nogle af deres statslige pengegaver og oprette forskning i, hvad den importerede berigelse har medført af livvagter osv.

        Der er kommet over 1200 vagtselskaber. Det multietniske samfund kræver selvfølgelig udvidelse til at bekæmpe den grænseløse kriminalitet. Dengang Danmark var dansk, kunne vi klare os med en lille håndfuld vagtselskaber, hvoraf Falck og Securitas var de største. De fusionerede mærkeligt nok.

  10. Martensen Inger-Marie Tryde

    Tak for ordene.
    Spot on som altid! Tusind tak.
    Rigtig godt nyt år ønsker jeg dig og din familie.

    Mvh
    Inger-Marie Tryde

  11. Peter Krogsten

    Der er ingen nedre grænse for manipulationerne. BBC World har i dag sendt 2 udsendelser om epidemier, hvor man helt uden skam sammenlignede pesten i London i 1600 tallet, med coronaen. Omikron’en er formentlig den variant der fjerner epidemien: Kraftigt smittende, men meget milde eller ingen symptomer. Derefter er man naturligt immun. I den sammenhæng er det interessant at WHO forsøgte at fjerne naturlig immunitet fra definitionen på flokimmunitet. Kun vaccine tæller.
    Ingen danske medier har nævnt at fra februar 2021 til november 2021 har over 99,4% af de testede været raske, i sommerperioden over 99,9%. Det er et udslag af den vanvittige overforsigtige tanke at en død er en for mange. Livet er farligt, få slipper levende fra det.
    Man bør læse Aktstykke 150 af 28/1 2021 fra Sundhedsministeriet. Her oplyser man klart og tydeligt at de såkaldte vacciner giver immunitet i 2-3 måneder.

    1. Henning Jensen

      Du slutter med at skrive: “…de såkaldte vacciner giver immunitet i 2-3 måneder.”
      Med andre ord, så skal vi alle fremover ’jabbes’ 6 gange om året, for måske at være sikre! Vi ender alle med at blive, med et nyt ord: ’jabbomaner’.
      Et gammelt slogan lettere omskrevet har fået fornyet aktualitet: “Kun tåber frygter ikke kanylen.”
      Godt nytår, – trods dystre udsigter!

  12. H Andersen

    Efterhånden som mere og mere kommer frem om mink-sagen, jo mere pinligt er det for regeringen. Og det er det samme med corona håndteringen. Det er en skandale uden lige at Mette Fupsen & co. bliver ved med at ignorere Indiens, Japans, Taiwans og USAs superflotte resultater ved at bruge ivermectin. Med den medicin kan kineser-influenzaen stoppes og sættes skakmat. I stedet har man, siges det, forbudt behandling med den effektive og livreddende medicin. (véd nogen om det passer eller ej?)

    “Vaccinerne” er farlige for børn og risikable for voksne. Virologer advarer om blodpropper, hjertesygdom og kræft-risiko m.m., så hvorfor skal vi danskere proppes med disse ikke-vacciner. Både restriktioner, vacciner, test-tyranniet, coronapas, bøderne, nedlukningen af firmaer og forretninger osv. kan roligt skrottes, for der er tale om noget der ikke er farligere end almindelig influenza.

    1. AN

      – Ivermectin (véd nogen om det passer eller ej?)

      Det passer. Jeg spurgte min læge pr mail:
      “Hvis man skulle blive smittet med covid-19, er det så muligt at blive behandlet med det samme med zink og hydroxychloroquine eller ivermectin?”
      og lægen svarede kun: “Det er ikke relevant”.

  13. H Andersen

    PS: Corona-hysteriet plus nedskæringer og besparelser har nu ført til at mange andre patient-grupper forsømmes. Folk der rammes af kræft, hjerteproblemer, nyresten osv. må nu ofte vente livsfarligt eller ulideligt længe på at få lægehjælp.

    Hvis Mette Fupsens erklæring om at helst ikke eet eneste liv må gå tabt, ikke er det rene hykleri, hvorfor ignorerer hun så de mange liv der går tabt pga. indvandring, og ved at snart al opmærksomhed og overdrevne resourcer bruges på en influenza der ikke er meget værre end den influenza der hærger hver vinter?

    Når man satser alt på restriktioner og vacciner og intet på Ivermectin, er det molboagtigt. Som da otte molboer trampede kornet ned, for at jage en stork væk.

    Iøvrigt kan man på nettet læse teorier om at marxister vil bruge corona-virussen som påskud til at aflive så mange private foirmaer som muligt.

  14. Frederik Grøn Schack

    Tak Asger Aamund,

    Hvis vores folkevalgtes egentlige interesse var at beskytte os, i denne ekstreme situation, så ville de nok have brugt noget tid på at studere facts og sikre at befolkningen kommer på den rette vej. F.eks. ved at kigge lidt på de tal som Pfizer selv rapporterer og det som Pfizer selv skriver i deres kontrakter. De har ikke blot ikke læst disse, men er lodret øredøve overfor den slags.

    F.eks. har Pfizer rapporteret en forøgelse af alvorlige bivirkninger i vaccinerede børn fra 0.2% til 0.4%. Det vil sige 0.2% større risiko for alvorlige bivirkninger i den vaccinerede gruppe, imod den ikke vaccinerede gruppe:
    https://www.cdc.gov/vaccines/acip/recs/grade/covid-19-pfizer-biontech-etr-12-15-years.html

    En af disse frivillige børn fik alvorlige reaktioner umiddlbart efter injektionen og sidder i dag i kørestol.

    Dette kan man holde op imod helt generelt milde symptomer hos bør og en 0.002% risiko for at børn i USA under 17 år dør ifølge CDC og i UK er risikoen for at børn under 18 år dør 0.0002% ifølge en undersøgelse rapporteret i Nature, med den twist at halvdelen allerede havde invaliderende sygdomme:
    https://www.nature.com/articles/d41586-021-01897-w

    Børn er ikke effektive smittevektorer, ganske enkelt fordi de bliver mindre syge, er fysisk mindre og udskiller mindre virus. https://www.nationalgeographic.com/science/article/we-now-know-how-much-children-spread-coronavirus

    Argumentet om børn som effektive smittevektorer er i øvrigt stort set irrelevant hvis vaccinen er sikker og effektiv.

    I øvrigt skriver Pfizer selv i deres kontrakter at langtidsvirkningerne ved vaccinen er ukendt, så det er en ukendt risiko faktor vi skal lægge oven i de kendte risikofaktorer. Jeg har kun læst den Albanske og den Brazilianske kontrakt, men de er mere eller mindre tro kopier af hinanden og jeg forventer samme ordlyd i de andre kontrakter.

    Hvis politikerne eller nogle af deres embedsmænd var nået så langt i deres læsning, som en menig lægmand som jeg, så ville de have stoppet vaccineringen af børn omgående. I hvert fald hvis de havde til hensigt at beskytte vores ve og vel.

    Jeg kan komme med talrige eksempler på facts som politikerne åbenlyst har malet henover.

    Endnu mere bekymrende er det at det generelle mediebillede er at der kun er en side af sandheden der er sand, hvilket er et kendetegn ved diverse former for absolutisme og så utroligt mange folk lægger sig til patten. Det er som at være med i eksperimentet i USA, som senere er blevet filmatiseret under navnet “The Wave” fra 1981. Det er en film som jeg forstår at mange i min aldersgruppe har set i skolen og det er påfaldende få der kan se parallellerne, hvilket også er hele pointen med filmen. Ikke desto mindre, så er det skræmmende.

    M.v.h.
    Frederik Grøn Schack

  15. Thomas Poulsen

    “Pandemien” viser jo blot hvor dårligt rustet vi i virkeligheden er på det rent faglige område.

    Medicinalindustrien bestikker sig ind i WHO, som derefter kommer med den ene dommedagsprofeti og røverhistorie efter den anden. Diverse regeringer går bananas, lukker alt ned, udskyder operationer og sætter massevaccinationer i gang med et ukendt stof som producenterne ikke engang vil tage ansvaret for (pengene vil de dog godt tage).

    Nu er vi så kommet dertil at de står klart at “vaccinerne” ikke virker, Søren Brostrøm proklamerer derfor at det er så vigtigt med et 3. skud!

    Havde vi haft voksne, erfarne politikere og rigtige eksperter, kunne vi have holdt hysteriet nede og samfundet åbent, men sådan gik det desværre ikke.

    Nu er vi på vej ind i 3. fase, altså der hvor politikere og “eksperter” skal (bort)forklare hvorfor det vi gjorde var det rigtige. Det bliver en lang ulidelig proces med masser af uld i mund og endnu flere historier fra de varme lande.

    Det bliver spændende at se om Gynækologen Søren Brostrøm overlever denne proces eller om Mette ofrer ham på bålet, som det skete for Mogens Jensen.

    En ting er dog sikkert, majoriteten af vælgerne stemmer socialistisk til næste valg. For de har jo gjort det godt.

    1. tavsen

      Søren Brostrøm sidder sikkert i sadlen, på trods af hans mange fejlmeldinger. Som kommunist kan du altid tilgives. Og forfremmelse er i sigte. Han er blevet WHO’s europæiske ekspert. Hans gode ven Hans Kluge er chef for Europas WHO-afdelingen.

      Hans Kluge var med til et pressemøde. Hvor han hostede ud i rummet. Der var vild opstandelse i P4 radiorummet. Så I det?? Han hostede ikke ind i armhulen.

      Med der var INTET at finde om den prekære episode i medierne dagen efter. Fanden hytter sine.

      “majoriteten af vælgerne stemmer socialistisk til næste valg. For de har jo gjort det godt.”

      he he, det er jo det røde medier siger om en rød regering, mediestøtten skulle gerne bevares.

  16. De syv små dværge

    Det varer selvfølgelig nogle år inden hele vores samfund kan synke ned i en bundløs sump af politisk vanvid, ligesom Sverige, for vi er trods alt lidt bagefter dem. Men med de tilstande som Borgens håbløse og fladpandede politikere har skabt i riget, kan ens egen personlige situation hurtigt gå fra god, tryg, udmærket og behagelig til yderst træls og ubehagelig. Enhver dansker kan i dagens Danmark nårsomhelst blive ramt af modgang, overfald, ulykke, skilsmisse, uretfærdighed, sygdom, konkurs eller andet som har en synlig eller usynlig forbindelse til den lovgivning og de beslutninger som gammelkendte partier har ansvaret for.

    På nærmest alle punkter og områder er den danske befolknings vilkår og sikkerhed blevet kraftigt forringet gennem de senere årtier. Listen over forringelser er kilometerlang.

    Så inden man beroliger sig selv med at det danske rige nok holder ti eller tyve år endnu, bør man nok tænke på at risikoen for at man løber ind i en personlig katastrofe, hele tiden
    vokser, fordi partierne har svigtet, løjet og dummet sig uafbrudt de sidste tre årtier, og i et stigende tempo.

    Det er på tide at få nye partier og klogere mennesker ind på Borgen. Uden en stor udskiftning er vi dømt til at lide samme skæbne som jøderne, armenerne, indianerne, libaneserne og svenskerne.

  17. De syv små dværge

    PS: Tænk lige på de mange som har mistet en søn eller bror pga. knivstik, på dem som har mistet en datter pga. vanvidskørsel, på dem som har mistet et barn pga. indsmuglet narko,
    på dem som trods nedslidning ikke kan få pension før de fylder 75, på de mange børn som er blevet faderløse pga. bureaukratisk magtmisbrug, på de syge der nu må vente til det er for sent at helbrede dem, på de hjemløse danskere som mangler et opvarmet telt, på de ensomme som er skilt fra deres kære, på de erhvervsdrivende som drives ud i fallit, på de skatteydere der plukkes og plukkes og får mindre og mindre igen. Osv.

    1. E. Frederiksen

      De syv små dværge –
      – OG DET KALDER METTE, AT ETHVERT CORONA DØDSFALD ER ET FOR MEGET. –

      Mage til løgn og dobbeltmoral skal man lede længe efter.

  18. tavsen

    HVAD NU HVIS, det er de mange vacciner, der skaber de mange mutationer ????

    Baciller vil selvfølgelig prøve at omgå forhindringerne. Og hurtigt næste år runder Jordens befolkning 8 milliarder. Kan også følges på worldometers

    https://www.worldometers.info/coronavirus/

    Recovered:
    253,249,493

    Det er da flot, men MSM er kun interesseret i det negative. At skræmme mennesker er deres fornemmeste opgave, kunne ses ved FV 2019, og vælgerne parerede ordre.

    GODT NYTÅR til alle dansksindede, og tak til Asger for godt læsestof

  19. Finn A. Skov

    Rigtigt godt beskrevet Asger.
    Som nævnt, er Ron De Santis en fornuftig mand, der ikke ligger under for det omfattende hysteri der i øjeblikket huserer i USA.
    I Florida koncentrerer man sig om at behandle de som er blevet alvorligt syge, og lader ellers samfundet fungere normalt.
    Intet under at man i øjeblikket oplever en masse tilstrømning af nye borgere på flugt fra Demokraternes hærgen.
    Økonomien blomstrer i Florida, Texas og et par andre stater, hvor person skatterne er lave, eller ikke eksisterende.
    Store virksomheder flytter i stor stil til Republikanske stater, for at slippe væk fra lovløsheden.
    USA er splittet i to uforsonlige halvdele, det modsatte af Bidens valgløfter.
    Gad vide om det vil lykkes at forsone dem, ellers går vi trange tider i møde.
    Godt nytår, og bliv endelig ved med at sætte dine tanker på tryk.
    Vi har for få af din kaliber her i Danmark.

  20. Henrik Wegmann

    Ingen overdødelighed i Danmark i hverken 2020 eller 2021. Det siger vist alt.

    Både om det meningsløse Corona hysteri – og om vaccinens overflødighed.

  21. Lisbeth Haugaard

    FORCE TECHNOLOGY er det eneste sted, der må teste mundbind og masker.
    VIDEO

    https://www.facebook.com/100074955620363/videos/697634824958446

  22. De syv små dværge

    Vi vil foreslå at man som vælger spørger sig selv: Hvad har S, SF, EL, R, V, K, LA og
    DF gjort af godt for min familie og for Danmark siden 2015? Har de gjort mere godt end ondt? Har de gjort sig fortjent til at jeg støtter dem og stemmer på dem?

    Mon ikke mange vil komme til det resultat at alle disse partier har skadet meget mere end de har gavnet? Har de overhovedet skaffet bedre vilkår og forhold for den danske del af befolkningen. Eller er det en bedrøvelig omgang med tom snak, tomme løfter, dumheder, klima-nonsens, bluff og varm luft?

    43 nye afgifter siden Mette F startede. Over 200.000 flere invasorer siden 2015. En influenza der kunne have været håndteret langt bedre. En rigsretssag hvor 100 millioner kr. gik til spilde. Den ene sygehusskandale efter den anden. Planer om at bruge over 1000 milliarder kr. på luftige, fjollede og meningsløse radikale og marxistiske projekter. Hverdagsterror, vanvidskørsel og trusler i gaderne og på stationerne. Hetzkampagner mod mænd og alle normer og værdier. Smadring af store dele af infrastrukturen. Tiltagende censur og ensretning. En smuldrende retsstat og nationalstat. Angreb på landbrug og firmaer. Et væld af besparelser, nedlukninger og konkurser. Tiltagende fattigdom, flere hjemløse børn, unge og ældre . Undergravning af den personlige frihed og tryghed. Osv.

    Kan man ikke sige at alle de nævnte partier har spillet fallit?

    Det Henrik Wegmann skriver 11.39 er også megetsigende.

  23. Ursula Overgaard

     Ivermectin. – ”Moderate-certainty evidence finds that large reductions in COVID-19 deaths are possible using ivermectin. Using ivermectin early in the clinical course may reduce numbers progressing to severe disease. The apparent safety and low cost suggest that ivermectin is likely to have a significant impact on the SARS-CoV-2 pandemic globally.”

    https://journals.lww.com/americantherapeutics/fulltext/2021/08000/ivermectin_for_prevention_and_treatment_of.7.aspx

  24. Ursula Overgaard

    Læs: Aktstykke 150 – Sundhedsministeriet. København, den 26. januar 2021. Her oplyses bl.a., at ”de indkøbte vacciner giver immunitet i to-tre måneder, …”

    ”Den langsigtede effekt af vaccinerne kendes ikke. – Længden på den immunitet, vaccinerne giver, eller de potentielle bivirkninger på længere sigt kendes ikke på nuværende tidspunkt. Der er pba. af de kliniske forsøg, der er lagt til grund Aktstykke nr. 150 Folketinget 2020-21 Sundhedsmin., j.nr. 2101552 DI000007 for godkendelsen af de godkendte vacciner, alene evidens for, at de indkøbte vacciner giver immunitet i to-tre måneder, da det er varigheden af de store kliniske forsøg. Forventningen er, at immuniteten gælder i en længere periode, men dette er endnu ikke påvist.”

    https://www.ft.dk/RIPdf/samling/20201/aktstykke/aktstk150/20201_aktstk_afgjort150.pdf

  25. Piotr

    Tak Asger Aamund!
    Det er en fornøjelse at læse dine blogs, yderst informativt, sandfærdigt, med vellykket kommunikation, der kommer ud over kanten.
    Bliv endelig ved i det nye år. Godt nytår!

  26. De syv små dværge

    Ja, lad os endelig håbe at Aamund orker at skrive mange flere af sine supergode artikler, og at mange flere læsere vil finde frem til dem.

    Kan anbefales: Er staten den nye Gud? Se “Is Government the New God – The Religion of ……. ” (YouTube om kommunisme og totalitære bevægelser)

    Eller læs på nettet om hvordan røde, brune og sorte bevægelser har terroriseret alt og alle i Sovjet-unionen, Tyskland, Rumænien, Kina, Cambodia, Nordkorea og ISIS/ISIL områderne, Afghanistan og diverse afrikanske stater.

    Også i Danmark kan uskyldige borgere blive terroriseret under visse omstændigheder. Som når forældre, skilsmissebørn, børnehjemsbørn, tvangsfjernede børn, forældreløse børn eller vanskeligt stillede børn bliver gjort retsløse og derefter bliver udnyttet/ mishandlet/psykisk nedbrudt/ svindlet/ pint og plaget og får deres menneskerettigheder krænket og trådt under fode i årevis. Familie-, skilsmisse- og børneværns- bureaukratierne er blevet til kræftsvulster på samfundslegemet. Men i årtier har MSM fortiet ondskaben og råddenskaben i dette system. Dog er der fornylig kommet lidt frem om mishandling af grønlænderbørn og Godhavnsdrenge. Men det er kun toppen af isbjerget.

  27. De syv små dværge

    Vil også ønske alle her et personligt godt nytår. Men for Danmark som helhed, som nation, vil det sikkert blive endnu et annus horribilis, med de politikere vi er belemret med.

  28. S. Hansen

    Thomas Sowell har sagt følgende vise ord:

    People will forgive you for being wrong, but they will never forgive you for being right—especially if events prove you right while proving them wrong.

    Godt nytår!

  29. Torben S. Jensen

    Burde aldrig have været givet til yngere og unge friske mennesker.
    Der og bliver en forsøgs Vaccine på nuværende tidspunkt.
    Ældre med lavt immunforsvar, og få år at leve i kunne tage den.
    Desuden beskyttet de ældre bedre – på plejehjem o.lign.

    Min gamle mor på 89 har ikke taget vaccinen, og har det fint. Men hun tager heller ikke influenza sprøjten. Frit valg – men tror ikke det hjælper noget.

    Pfizer har vist utallige gange, at de ikke regner mennesket for noget – og deres test-forsøg har været grotesk svindlet.
    Lad os se – resultaterne for og imod vaccinen indeholdende mRNA – vil vise sig på mellem- og lang sigt fra nu af og 2-5 år fremad.

    Desuden er der en regning der skal betales ..

  30. Trine Wolff

    1. Der er interesse konflikter her, som I alt andet.
    2. Pharma har skulle arbejde hurtigere end normalt, så udvikling af produktet og ikke mindst fremstilling er gået meget hurtigt. Det er flot, hvad er opnået på den korte tid, men kvaliteten er med stor sandsynlighed påvirket flere steder.
    3. Vi har politikere, som ikke været i erhvervslivet, ej heller forstår science for immunologi. Så det bliver svært at vurdere.
    4. Vi har en befolkning som ikke forstår sig på aseptiske principper, dvs. mange restriktioner får
    ikke det ønskede formål, men tilfører øget unødigt forbrug.
    Der er lette principper som god tale afstand og håndvask efter øget risiko, som altid er værd at huske.
    Ex. står ved bageren. Ekspedienten tager handsker på og får rørt handskernes overflade. Tager derefter brødet. Så kom der lige mere til plastik forbruget uden formål.
    Ex. Står ved kassen og vil lade ekspedienten scanne min vare uden at tage den i hånden. Han siger: “Jeg har handsker på”. Jeg tænker, hvad har dine handsker sidst rørt ved, som kan påføres min vare/mig og omvendt hvad har jeg påført varen, som nu kan overføres til din handske/dig. Ekstra plastik forbrug, som ikke giver værdi.

  31. Ole Madsen

    Jeg spekulerer af og til på, hvordan verden ville have set ud nu, to år efter at covid-19-pandemien brød ud i Wohan, såfremt man havde ladet sygdommen brænde ud af sig selv, på samme måde som influenzapandemien i 1918. Ville vi have undgået de voldsomme scener i Lombardiet med overbelagte intensivafdelinger og mangel på ilt og respiratorer. Ville vi have flere eller færre end de 5 millioner coronarelaterede dødsfald, man nu taler om? Der ville formentlig have været flere, men fortrinsvis ældre mennesker, som alligevel kun havde få år tilbage at leve i. Men man ville have undgået alle de dødsfald, man nu mener skyldes vaccinerne.

Skriv et svar til E. Frederiksen Annuller svar

Bekræft at du ikke er en robot *