EU FYRER JULEN OG KRISTENDOMMEN

Det italienske dagblad Il Giornale offentliggjorde den 28. november en rapport af EU’s ligestillingskommissær Helena Dalli, som indvarsler et direktiv, der fjerner kønsbetegnelser, kristne navne og alle hentydninger til vores traditionelle jul fra fremtidig skik og brug i EU. Rapporten er også omtalt i en artikel i tidsskriftet POLITICO den 30. november og kan læses her. Udrensningen af jul og kristendom af EU er ikke kommissær Dallis idé. Hun udfører bare loyalt Ursula von Leyens plan om at skabe en ’Union af Lighed’, som sikrer, at alle ’EU-borgere tillægges samme værdi og repræsentation uden hensyn til køn, etnicitet, religion eller seksuel orientering’.

Rapporten anbefaler således, at man i korrespondance ikke mere skriver ’Kære Hr. Holm’ eller ’Kære Fru Petersen’, fordi det stempler Holm og Pedersen som henholdsvis mand og kvinde, hvad man i vore dage jo ikke kan være sikker på. Hr. Holm er måske hermafrodit og opfatter sig ikke som mand, men som noget andet og mere. Altså en slags seksuel tutti frutti. Og Fru Petersen opfatter sig som et væsen fra dyreriget og ser sig selv som en virtuel alpebuk, der stolt skuer ned fra Matterhorns tinde. I stedet for hr. og fru/frøken skal man nu skrive ’Kære kollega’, hvilket i jobansøgninger kan forekomme en anelse dristigt, når man tiltaler sin måske kommende chef som ’kollega’. Ellers anbefales det at skrive ’Kære universalperson’, så man kan være sikker på ikke at fornærme nogen.

Da man ikke kan antage, at alle EU-borgere er kristne, henstiller rapporten, at alle ord og vendinger, der har forbindelse til kristendommen, fjernes fra fremtidigt sprogbrug. Jul er erstattet af ’fest’, som jo alle kan holde. Altså danser vi snart om et festtræ, skriver festkort, køber festgaver og spiser festfrokost. Ak ja, festen er hjerternes tid. Kristne navne og andre betegnelser for stereotyper skal undgås i fremtiden. Rapporten nævner særligt navne som Marie og Johannes, som særlig kristne. De bør erstattes med navnene Malika og Julio, forlanger kommissæren. Hun får travlt med at udrense kristne navne, da millioner af EU-borgere hedder Peter, Simon, Thomas, Joseph, Martha og Kristoffer. Sjovt nok er kommissæren ikke ude på at likvidere religiøse, men kun kristne navne. Folk må således gerne hedde Muhammed og de mange afledninger af profetens navn så som Mamadou, Mahmoud og Mehmet. Men kommissær Dalli er åbenbart et ægte barn af sin tid og ved, at det værste, man kan være i dag, er islamofob. Og det er hun bestemt ikke, demonstrerer hun hermed. Helena Dalli var naturligvis også arkitekten bag Europarådets berygtede rapport: ’Frihed er en hijab’.

EU’s nye sprogdirektiv går videre endnu. I fremtidige spillefilm om mafiaen og andre gangstergrupperinger, skal italienske navne på kriminelle undgås. Altså ikke mere Enrico og Carlo, men gerne Henry og Charles, siger rapporten, som også fordømmer spisning af pasta i mafiafilm. Det kunne jo få folk til at forbinde mafiaen med Italien. Og det går naturligvis ikke.  Skuespillere i film om mexicanske narkokarteller må ikke hedde El Chapo eller El Gordo, men gerne Randolph og James. Her har den nidkære kommissær nok overset, at St James var en af Jesu apostle. Han er også en ærværdig helgen i den katolske kirke og har lagt navn til den berømte St James Cathedral i Chicago og til Sankt Jakobs Kirke i København.

Heldigvis er Helena Dallis rapport om fremtidigt sprogbrug i EU blevet mødt med en lavine af hån, spot og latterliggørelse på de sociale medier, og det har været nødvendigt at trække rapporten tilbage som officielt EU-dokument. Men den viser ikke desto mindre, hvad der var planen og viljen i toneangivende EU-kredse. Og det kan jo være slemt nok i sig selv.

19 Thoughts to “EU FYRER JULEN OG KRISTENDOMMEN”

  1. Den Nervøse

    George Orwells bog 1984 burde være tvangslæsning for alle politikere, i den finder man ministeriet for sandhed, der netop laver sproget om så det falder i diktatoren Big Brother’s smag, det bliver kaldet nysprog!
    Her får ting og begreber nye betydninger og bliver tilpasset den gældende ideologi! Det er intet mindre end opskriften på tyranni!
    Ud over at man kan grine af de nye kønsneutrale ord som hen og høns, den og det i stedet for han og hun! Så er det endnu mere skræmmende at kristendommen bliver skrevet ud af historien, den kristendom som har defineret Europa, skal pludselig forvinde ved at ord som henviser til kristendommen forsvinder! Det er skræmmende virkelig skræmmende!
    Historien bliver omskrevet, og vi gøres langsomt men sikkert til skurke, men tag ikke fejl, den der ejer historien, har magten!

    1. tavsen

      TVANGSLÆSNING for alle burde være KORANEN, som tydeligt fortæller, at ILD er en god straf for vantro. Tænk bare på piloten , der blev brændt ihjel, indespærret i et bur.

      foxnews.com/media/fox-news-media-rebuild-all-american-christmas-tree-malicious-arson-attack-suzanne-scott-says

      Christmas tree set on fire at Fox Square, suspect arrested

      Showing 100 of 2959 results https://quranx.com/Search?Q=fire&Context=

      GLÆDELIG JUL NYDANMARK, nyd den, inden det er for sent, for EU og ISLAM skal nok få den afskaffet.

  2. Bent A

    At EU er den gamle Sovjet-union flyttet 2000 km mod vest, er vel ved at være temmelig tydeligt. At “pandemien” og klima-“krisen” bruges som påskud til at flerdoble den ordførende og pludrende klasses magt, er vel også ved at være ret klart.

    Vestens igangværende sammenbrud, er det mon ikke begyndelsen på verdens hidtil største og blodigste katastrofe? Eu synes at have indledt en slags stedfortræderkrig mod europæerne via import af millioner af kulturfremmede, plus en rødtotalitær og bureaukratisk krig mod familierne, erhvervslivet, landbruget, kristendommen og den enkelte borgers frihed og rettigheder.

    At udskifte den kristne kultur med kommunisme, feminisme, nihilisme og satanisme er
    den sikre vej til en fremtid fuld af barbariske tilstande med vanvid, statsterror, gangstervælde, fattigdom, sygdom, rædsel og massedød.

    Men europæerne, især skandinaverne, synes at være så hjernevaskede, apatiske, naive og passive, at vi nok ikke undgår at fremtiden bliver det rene helvede for almindelige mennesker.

    1. E. Frederiksen

      Bent A.
      Igen forrygende godt indlæg, grusomt og kan snart blive sandheden.
      Tak igen til dig, Asger m.fl. for super gode indlæg.

  3. Peter Winther

    Asger, det her GAS er sgu’ snart ikke til at holde ud længere 🙂
    Hvor stor en IDIOT kan EU få lov til fortsat at være?

  4. Bent A

    Merkel, Ursula, Ylva og Helena. Er det så mærkeligt at EU er blevet et bizart og pladderhumanistisk foretagende?

    Aamunds artikel er nærmest genial. Den udstiller ihvertfald kort og klart og knivskarpt hvor langt ud i det totalitære morads vi er kommet ved at være EUs marionet-stat. Og den udstiller at staten er ved at forandre sig fra en venlig stat til en fjendtlig stat. Et nyt samfund hvor staten véd alt om borgeren, mens borgeren næsten intet véd om staten. Den vil snart holde ham spændt fast i en skrue stik hvor han knapt kan røre en finger uden statens tilladelse. Og den vil tyrannisere, torturere eller myrde ham eller hende vilkårligt og efter forgodtbefindende. Familierne, middelklassen og underklassen vil blive tromlet ned med tvang og brutalitet. Men selv de rigeste vil ikke blive skånet hvis magthaverne får lyst til deres formuer.

    Danskerne tyranniseres allerede i vidt omfang. Men selv blandt de tyranniserede er der mange der ikke forstår hvor fjendtligt , jungleagtigt og undertrykkende samfundet er på mange punkter. Men læs bogen “Røvrendt” om hvordan milliardæren Boje Nielsen blev udplyndret af “systemet”. Læs bogen “Uropatruljen” om hvordan unge mennesker på 14-25 år døde som fluer i København i visse miljøer. Læs om hvordan børn og mænd kan blive pint og terroriseret af familie- og skilsmisse-bureaukratierne. Læs om hvordan totalitære regimer i land efter land mishandlede og massemyrdede borgerne. Og se de nyeste beretninger om det globale statskup og giftige “vacciner”.

    Alle steder hvor der opstod mangel på ytringsfrihed, fornuft, sandhed og ægte demokrati, endte det i galskab, tortur og død.

    1. E. frederiksen

      ENIG som sædvanlig Bent.

  5. Ole B Jensen

    Der var et falsk løfte givet af politikerne op til afstemningen om EF/EU: Det gik ud på at EF/EU ikke ville blande sig i lokale forhold. Man kaldte det nærhedsprincippet. En anden falskhed var Schlüters påstand om at Unionen var stendød. En tredje løgn var den radikale propaganda at det kun drejede sig om lavere priser og den daglige husholdning.

    Aamunds artikel viser at EU vil blande sig i alt, selv i ting der ikke rager EU, og ting som ikke har noget med frihandel at gøre. Man vil nærmest fjernstyre folks privatliv, vaner, navnevalg, morgenmad og middagsretter, påklædning, sprogbrug og “vaccine”-forbrug ned i mindste detalje. Alle europæere og lande skal gøres så ens som overhovedet muligt. Ligestilling er blevet en religion blandt fanatiske og woke feminister. Selv mænd og kvinder skal gøres ens. Idioti og kommunisme.

    Det næste bliver at EU vil stramme skatteskruerne endnu mere for at finansiere sin sindssyge og overambitiøse politik. “Du vil blive lykkelig, men kun eje en tandbørste” som Enhedslisten siger. (men vil der være råd til tandpasta?)

    Det hele er vanvid, men læg mærke til at vanviddet støttes af alle de ældre partier og medier.

    Og bemærk at “vi kan selv”. Partierne har afvæbnet borgerne, har gjort forsvaret til en farce (1960-70 havde vi over 100.000 soldater og manglede ikke udrustning) , har kørt velfærden og sundhedsvæsnet i sænk m.m., og har importeret omkring halvanden million kulturfremmede. Alt er således lagt til rette til en statsbankerot og en folkeudskiftning og etnisk udrensning som i Balkan og Burundi.

    Mon ikke det vil lykkes for EU og de anti-danske partier at få succés med at gøre kål på danskerne. Eller kan vi nå at forlade EU inden vi opsluges af Berlins nynazisme?

  6. Jørgen Jørgensen

    OT: Er en masseødelæggelse af mennesker ved brug af falske “vacciner i gang? Læs hos Snaphanen den frygtelige beretning om et “vaccine”-offer.

    1. E. Frederiksen

      j Jørgen, det er en grufuld beskrivelse og bekræfter min opfattelse af
      vaccinerne.
      Alle burde læse indlægget.

  7. Thomas Poulsen

    Fra handelsunion til feministisk, psykisk syg social union.

    EU har overlevet sig selv, det er tid til at vi stempler ud.

  8. Bent A

    De gamle partier lever højt på vælgernes naivitet, uvidenhed og glemsomhed. At stemme på pladderhumanistiske og folkefjendske politikere der forærer landet, boligerne, kvinderne, pengene og hele samfundet væk til fremmede, er en yderst alvorlig fejltagelse.

  9. Ursula Overgaard

    George Orwells ”The Last Man in Europe” eller ”1984”  har slående lighedspunkter med verdenen af i dag – også i Danmark. Fx. kampen mod den korrumperede virkelighed, den grænseløse magtudøvelse og og tilbedelsen af den Store Leder, som kan sammenlignes med tilbedelsen af diktatorer bl.a. i EU. – Og spørgsmålet er igen, vil det ende med en fascistisk overtagelse fra oven eller en socialistisk revolution fra neden?

    »1984« er stadig relevant, fordi den handler om grænseløs magtudøvelse og totalitarisme. Det er et almengyldigt emne, som vi, som et endnu frit samfund, kontinuerligt bør forholde os til. – Danmark – et topstyret socialistisk land.

  10. Bent A

    Det er påfaldende så travlt Mette F har med få danskerne fyldt med de tvivlsomme og måske meget giftige vacciner. Som de er iflg. M. Yeadon og adskellige andre virologer. Og det er påfaldende at man bruger en tidligere kommunist og ikke-ekspert som Brostrøm til at agere som ekspert. Han har taget fejl mange gange på to år. Og DR har gang i skræk-kampagner om hvor farlige virusserne er. Men modsiges af tre læger i Nordjyske Stiftstidende, hvor medierne anklages for misinformation og løs snak. (Kim Warming mfl.)

    Det haster, det haster, det haster med at blive “vaccineret”, messer regeringen og medierne. Men måske det vil være klogere at vente, og inden man beslutter sig, studere de mange begrundede advarsler mod Pfizers og Modernas kemikalier. Det er frygtelige historier der er kommet frem i den seneste tid, om blodpropper, hjertebetændelser og andre grimme bivirkninger m.m. Snaphanen, Hodja og andre bringer lige nu ting frem som bør overvejes grundigt.

    1. E. Frederiksen

      100% enig Bent.

  11. Bent A

    At EU vil fyre julen og kristendommen er endnu en brik i det puslespil som er ved at danne et billede af en globalistisk og totalitær sammensværgelse mod europæerne , skandinaverne og amerikanerne. Kommunister, snakkemaskiner og pladderhumanister har infiltreret pavestolen og så mange andre steder, at der venter hård kamp forude, hvis det skal forhindres at Europa synker tilbage til mørket i det 5. eller 6. århundrede. Antagelig bliver der dog ingen kamp, fordi europæerne er blevet så vant til velfærd og moderne kultur, at de tror det vil være en selvfølge mindst 1000 år endnu.

    Men sandheden er nærmere, at det snart kan være slut. EU styres af kommunister og forrykte, som Helena Dalli er et eksempel på. Det store “vaccine”-program ligner mere og mere et djævelsk eksperiment. Og masseindvandringen ikke bare fortsætter, men accelereres. Den nye tyske kansler mener at Europa mangler arbejdskraft og kulturel berigelse, og at der er plads til et ubegrænset antal talibanere og islamister.

    Da kommunisterne og nazisterne i sin tid myrdede løs på millioner og atter millioner af sagesløse, fredelige og passive borgere, skjulte banditterne også deres hensigter, og camouflerede effektivt hvad der foregik. F.eks. blev jøder hemmeligt bestrålet med røntgen-stråler, og polakker, russere og tyskere blev holdt i uvidenhed om hvad der ventede dem. Ofte blev de opmuntret til at tro at bedre tider ventede forude. “Arbeit macht frei”.

    Tre ting peger nu på at ondskaben er på vej tilbage. EU planlægger at Europas nationer,
    civilisation og kristne kultur skal afskaffes. Med kemikalier der kaldes vacciner skal folkesundheden undergraves, og antallet af europæere reduceres. Og med hverdags-terror eller en stedfortræderkrig skal Europa omlægges til en filial af Afrika eller til et vidstrakt landskab med askedynger og ruiner.

    I Frankrig prøver Eric Semmour at tale til fornuften, men overfaldes og trues på livet. Galskaben tåler ikke sandhed og fornuft. Men Semmour repræsenterer et Frankrig der endnu ikke har givet op.

    På Snaphanen er der nu nye, afslørende og sindsoprivende artikler om grusomme hændelser og skumle transaktioner bag “vaccine”-udrulningen.

  12. Thomas Poulsen

    Det har jo sådan set været undervejs længe. I Ikea har man jo længe brugt betegnelsen vinterfest, så man ikke støder de mange perlekunder.

    Og lad os da fortsætte af den vej:

    Glædelig vinter, Vinteraften, vintergaver, og sidst men ikke mindst Vintermanden.

    God Vinter til alle.

  13. Ole B Jensen

    Det undrer mig at debatten er gået i stå, når man tænker på hvor alvorligt det er at EU kan have kommissærer med tankesæt som Ursula’s og Helena’s.

    En anden ting: Der er nu helt vilde og hårrejsende nyheder om de såkaldte vacciner. Aldrig før har man set så uhyggelige og opsigtsvækkende afsløringer komme frem om falske og unødvendige sundheds-forordninger og korrupte aftaler mellem regeringer og USA-Kina medicinalindustrier. Se straks New speek og Snaphanen.

    Aner Mette F hvad hun taler om, eller driver hun og regeringen bare med ned ad åen som en aborre i en stime af fisk der lider af iltmangel?

  14. Anne Brandt

    Det går så hurtigt med at nedbryde vores demokrati at ingen rigtig når, at fatte hvad der sker, før alt hvad vi kender er fuldkommen ødelagt, under påskøn af, at være af hensyntagende til alle, hvilket er direkte modstrid af hvad det er. Diktatur og propaganda tordner frem med en hastighed, som i min tid aldrig er set før. Måske er der derfor, at de fleste slet ikke opdager noget som helst. Verden er nu af lave, og det er sindssygt uhyggeligt hvad der sker. Dekadancen, rodløsheden og ensomheden præger. Den vestlige verden er i forfald og dette opdages først når det er for sent, for de mennesker som lever nu, husker ikke diktatur og propaganda. De husker ikke, at det kunne være dårligt og umuligt ar bestemme over eget liv. Mennesket bliver ikke klogere og skal desværre erfare selv, og kan ikke lære i gennem historien. Dette er så sørgerligt at være vidne til. Tak for at belyse dette Asger.

Skriv et svar til Bent A Annuller svar

Bekræft at du ikke er en robot *