OVERLEVER DANSK FOLKEPARTI?

Ja, det gør Dansk Folkeparti, men der skal nogle ændringer til, før partiet kan rykke væk fra sin plads i skyggen med ryggen mod muren og ud i det politiske solskin. Vi har jo meget at takke DF for. Da partiet blev stiftet i 1995, bevægede det danske samfund sig i parallelsporet til udviklingen i Sverige, og hvis ikke DF med stor folkelig opbakning havde sat hælene i jorden, var vi med garanti endt lige der, hvor Sverige er i dag. Med fremsynethed og stort personligt mod stillede Pia Kjærsgaard sig i spidsen for en kampagne, der skulle sikre dansk kultur og levevis mod at blive løbet over ende af en ukontrolleret indvandring fra arabiske kultursamfund. Hele det kulturradikale Danmark og en stor del af det såkaldt borgerlige samfund kastede sig over hende med en aldrig ophørende strøm af fordømmelse, had, intriger og perfide beskyldninger.

Graver man tilbage til dødehavsrullerne med partiets første program fra 1997, fremstår Dansk Folkeparti som et vaskeægte borgerligt parti. Ud over mærkesagerne i indvandrerpolitikken krævede DF en aktiv økonomisk vækstpolitik, der kunne skabe nye arbejdspladser og virksomheder. Man ville have en betydelig nedsættelse af skattetrykket kombineret med offentlige besparelser. Væk med ejendoms- og jordbeskatning og gradvis reduktion af registreringsafgiften.

Da DF blev parlamentarisk grundlag for Anders Fogh Rasmussens regering i 2001, røg hele vækstprogrammet på møddingen, og partiet blev hurtigt ligesom socialdemokratiet et fordelingsparti, der var mere optaget af, at få har for meget og færre for lidt. Partiets kernestøtter blev folkepensionister og arbejdervælgere, der delte Pia Kjærsgaards nationale sindelag og sociale engagement. DF’s storhedstid kulminerede ved valget i 2016, hvor partiet blev det største borgerlige parti, selv om DF på dette tidspunkt mere mindede om et lidt antikveret socialdemokrati med en duft af H.C Hansen og Hedtoft. Kommentatorer i alle afskygninger har siden haft travlt med at fortælle os, at den store DF-nedtur skyldtes Thulesen Dahls politiske flirt med Mette Frederiksen og partiets frygt for at tage et regeringsansvar, da chancen bød sig efter valgtriumfen i 2016.

Forklaringen på nedturen ligger nok et andet sted. Vælgerne kunne jo ikke i al evighed belønne DF for at have gjort udlændingedebatten stueren i Danmark. ’Den stramme udlændingepolitik ’viste sig at være en illusion. Til trods for alle mulige retoriske krumspring og lappeløsninger på migrantområdet må vi i dag konstatere, at integrationen af alt for mange migranter har været en tordnende fiasko. Uanset, hvad politikerne siger og gør, oplever vi en lind strøm af migranter fra islamiske u-landssamfund ind i Danmark. Det koster skatteyderne 90 milliarder kroner om året at finansiere tilværelsen for migranter og efterkommere fra ikke-vestlige samfund. Islamiske migranter nægter at integrere sig i det danske demokrati. En meningsmåling, som Wilke foretog for Jyllandsposten viste, at 77 procent af de adspurgte migranter med islamisk kulturbaggrund foretrækker den demokratiske retsstat udskiftet med en islamisk formynderstat på sharialovens grundlag. Grimme pletter i DF’s karakterbog.

Et stort flertal af vælgerne ønsker at bevare det danske folkestyre og vores kultur og levevis. Hvis Dansk Folkeparti fortsat ønsker at være en seriøs deltager i dette arbejde, må roret lægges om. For det første må partiet søge tilbage til sit ægte borgerlige udgangspunkt fra 1997 og bekende sig entydigt til en politik, der satser på vækst som forudsætningen for velstand, der igen er forudsætningen for velfærd. For det andet må DF have mod og mandshjerte til i fremtiden at vælte en regering, der på trods af store ord alligevel fører en slatten udlændingepolitik. Her er der ingen hjælp at hente fra Venstre og Konservative, der nu som udslukte måner svæver i kredsløb omkring den socialdemokratiske planet.

Hermed vil der være skabt en forudsætning for en revitalisering af Dansk Folkeparti, der atter kunne blive en stærk og dynamisk politisk drivkraft til glæde for hele folket.

39 Thoughts to “OVERLEVER DANSK FOLKEPARTI?”

  1. Hans Mathiasen

    Stor tak til Asger Åmund og de mange gode indlæg der igen og igen rammer plet. Det kan næsten ikke gøres bedre!!!

  2. Henrik Wegmann

    DF’s første partiprogram er faktisk fra 1996, og det er ikke specielt nemt at finde på nettet. Jeg mener dog at huske, at man kan finde det i Rigsarkivet.

    Hvis man læser det i sin helhed, så vil man se, at partiet efter kun ganske få år blev sin egen antitese. I dag er der kun en tom skal tilbage, og med Martin Henriksen som en mulig undtagelse er der ingen af de, der er nævnt som kandidater til formandsposten, der kunne drømme om at ændre et komma i partiets politik.

    Men den veltalende Messerschmidt er sikkert mand for at opdatere partiets partiets rustne arsenal af floskler og tomme løfter. Det kan måske købe dem et par år mere i respiratoren inden kisten bæres ind.

    .

  3. Arne Hansen

    Stort set enig i Asgers analyse.
    Accepten af invasionen i 2015 fik for alvor DF- skuden til at tage vand ind.
    Svært at sige om Morten eller Inger kan lappe hullet.

    1. Enig. 2015 og 2016 blev de to skæbneår for Dansk Folkeparti. Tilsammen skabte de det vakuum som Stram Kurs og Nye Borgerlige fyldte ud. Så om DF har muligheden for et reelt comeback i dag, det tvivler jeg på. Vælgergrundlaget skal jo være til stede.

  4. Susanne kjær

    Hvor har du dog ret! Godt skrevet og tankevækkende, men rigtig tænkt og set!
    Vi er nødt til at have et parti, der vil og kan og tør gå i mod Socialdemokerne og der ikke bare sidder som nikke dukker i Folketinget !
    Tak for dig, ærgerligt… du ikke er politiker!

  5. Piotr

    De progressive i DF er smidt på porten, Messerschmidt accepterer den spændetrøje han må tage på daglig, for ikke at blive smidt på porten.

    Resten i DF er mætte, nu skal de bare sidde tiden ud, så har de deres på det tørre.
    Ja, Pianisten havde fat i noget der ville det bedre for vort fædreland, men vi bliver jo ikke yngre. Så kom “Tulle” (alene det øgenavn) i 2012, med store armbevægelser, men uden handling.

    Det blev straffet hårdt ved valget til FT i 2019, over en halvering af DF, at Tulle stadig er formand, når det er lykkedes ham at halverer DF, er total katastrofe for DF.
    De har ikke ville forstå et vink med en vognstang!

    Det vælger segment der er potentielle stemmer til DF, er hårdt arbejdende danskere, folk med motivation til at stå op om morgenen og yde en indsats, folk der kan klarer sig selv uden så meget indblanding fra myndighederne.

    Det var det Pianisten hyllede i 95, da hun startede DF. Med Tulle som formand blev DF socialdemokrater V.2, med større offentlig sektor samt stigende skatter&afgifter (ikke mindst på pensionister!), og øget indvandring.

    DF´s vælgere har givet Tulle fair chance og al for lang tid, nu gider de ikke mere pis med DF, derfor ligger DF hvor de ligger pt.

    Og imellem tiden er der heldigvis kommet et parti der vil Danmark & danskerne,
    Nye Borgelige/NB. Så hvis danskerne ellers holder af deres fædreland, er det her der skal krydses af næste gang chansen byder sig.
    Et kryds ved DF er spildt!

    Stem NB1 SIAD!
    P.

    1. tavsen

      Piotr

      Har du bemærket, hvor mange pampere journalista.dk/ afslører, mens du har travlt med at følge de statsstøttede mediers agenda?

  6. Bent A

    Dansk folkeparti er jo en løsrevet del af Fremskridtspartiet, der en overgang var opdelt i strammere og slappere. Udbryderne byggede lige i starten videre på at indvandrings-politikken skulle være så stram som muligt, og skattetrykket så let som muligt. Og danske folkepensionister skulle ikke nøjes med smuler og almisser. Og det er rigtigt at DF som Aamund skriver, gjorde stor gavn en overgang, og fik sat tempoet ned mht. indvandriung og islamisering. De andre partier frygtede konkurrencen fra DF.

    Men både Frp og Df blev mobbet grundigt af både de forældede partier og medierne, og det var nok for hård kost for Pia og DF-toppen. Og snart blev det mere vigtigt at være stueren og de andre partier tilpas, end at kæmpe for Danmarks overlevelse. Og da Tulle kom til, blev slappe og slatne holdninger og handlinger hovedindholdet i DFs politik. Tulle er en dygtig teoretiker og snakkemaskine, men som politiker er han uduelig, en ren katastrofe. Med en søvngængers sikkerhed har han kvajet sig hver eneste gang han fik chancen. Hvis der er nogen der har leveret søm til Danmarks ligkiste er det ham. I 2015
    var han i spidsen for et parti større end Venstre, men udrettede ingenting. Venstre fik lov til at bruge Tullesen som skødehund og dørmåtte, og Tullesen blev som tjeneren der tabte alt på gulvet, eller suppeterrinen ned over værten og værtinden.

    Kan DF redde Titanic-Danmark fra at synke? Men kan håbe det, men NB har unægtelig mere vind i sejlene pt.

    1. I de kommende år, der vil jeg sætte mine penge på Nye Borgerlige. Men når det er sagt, så er intet umuligt, så DF kan i teorien godt komme tilbage. Men som sagt, vælgergrundlaget skal være til stede, og det er indtil videre forduftet.

      Skal DF opleve et comeback, så bliver partiet nødt til at anlægge en langt strammere kurs end hidtil. Måske ikke så ekstremt som Stram Kurs gjorde, men pilen peger i den retning. For det er det eneste sted hvor der lige nu eksisterer et reelt politisk vakuum.

  7. Bent A

    PS. Der tales om at Inger Støjberg måsk kan genrejse DF. Men det er jo slet ikke sikkert at Støjberg har lyst til at gå ombord i den synkende DF-skude. Måske hun hellere vil med i NB.

    Se iøvrigt Støjbergs flotte tale til rigsretten. Den kan ses hos den korte avis. En tale som sætter i relief hvor usselt det var da Jacob Sprællemand, van Opslagh, Enhedslisten, R og en lang række andre politikere faldt Støjberg i ryggen ved at skubbe Støjberg ind i denne skueprocés. Læs også Åmunds artikel om Støjberg på heksebålet. Og læs om skueprocesserne i Sovjetunionen, Tyskland, Sverige og Kina osv.

  8. Peter Krogsten

    Der snakkes meget om at Tulle ikke ville i regering eller endda danne regering efter den næsten jordskredsagtige valgsejr i 2015. Det synes som om alle har glemt at LLR i lang tid forinden ved enhver lejlighed havde udbasuneret af han umuligt kunne se sig selv som leder af en regering med deltagelse af DF. LLR kunne godt bruge DF’s stemmer. Tankespindet en smal DF regering ville blive slagtet af samtlige medier, og racismekortene ville flyve tykt i luften – den ville ikke have overlevet 2 uger.
    Støjbjerg kommer ikke ind i hverken DF, eller det noget mere levende NB, fordi hun er endnu mere forlibt i EU og alle dets gerninger end LLR.
    Når hun nu frikendes, burde Venstre bøje hovederne og byde hende velkommen tilbage, og så smide Ellemann ud. Han har, som Nigel Farage sagde om Herman Van Rompuy, en karisma som en våd karklud.

    1. Sonja pedersen

      Jeg har været til et møde hvor IS talte, og man kunne stille spørgsmål til hende, jeg spurgte om hun ville gå tilbage til Venstre hvis hun blev frikendt i Rigsretten og det sagde, at det ville hun bestemt ikke, hun sagde at hun var færdig med partiet Venstre, selvom flertallet var Venstre folk, men det var endda i hendes egen valgkreds hun havde indkaldt til et møde.

  9. tavsen

    DF gjorde det rigtige efter Tulles kanonsejr. Ellers ville de have fået samme skæbne som LA, der måtte kravle ned af træet.

    Det 4 milliarder dyre flagskib DR gør meget ud af, at der skulle være formandsstridigheder.

    Ikke en tøddel mere end i ALT, der nærmest er udslettet, men da partiet tilhører rød fløj, har sådan noget ingen interesse for de statslige medier. Public Service? Alsidighed?? Som en skribent skrev på UP, at DR er verdens dyreste læserbrev.

    Nu køres der løs med sexkultur på TV2, men Radioens Pigekor er glemt. Ligeledes de over 100 sexanklager i Politikens Hus og EB. Sjovt så bovlamme såkaldte borgerlige medier er. Man opnår intet her i verden ved at vende den anden kind til, udover en kindhest mere.

    1. “…DF gjorde det rigtige efter Tulles kanonsejr. Ellers ville de have fået samme skæbne som LA, der måtte kravle ned af træet.”

      Jeg deler ikke samme opfattelse, men det er jo muligt at jeg har overset noget. Har du lyst til at uddybe din påstand?

  10. Bent A

    Hvem har sagt at DF skulle have dannet en smal DF-regering? ? Det kunne de nok ikke have haft held med. Men de kunne da nemt have forklaret Lars Q. Ulykke at hvis han ville være statsminister, måtte han samarbejde meget villigt og positivt med DF. Lars ville sikkert have strakt sig meget, meget langt for at få lov til at være statsminister. Istedet lod DF ham køre sit eget løb. Og det kan da slet ikke bortforklares at slapperen Tullesen har kvajet sig igen og igen.

  11. Bent A

    PS: Hvad Lars Buksetrold sagde forud for valget i 2015, var uden betydning. Han lovede et straks-stop for indvandring. Det løfte holdt han heller ikke, tværtimod. Ulykkes vé og vel har altid betydet meget for LQU, men har Danmarks vé og vel nogensinde betydet noget for ham?

  12. Jørgen Mikkelsen

    DF svigtede ældrepolitikken, hvilken man kan læse ud af denne kurve. Inden Finansloven 2019 have DF stillet de ældre store stigninger i udsigt; men igen endte det med krummer, derfor? https://www.facebook.com/groups/folkepensionisterne/permalink/4148283085281904/

  13. Bent A

    Tror at det kan være klogt at følge med i uafhængige kilder mener om “covid-pandemien”. Læs hos Snaphanen eller Hodja etc. om hvad virologen M. Yeadon har at sige om hvad den globale “vaccinering” går ud på. Rystende læsning.

  14. Thomas Poulsen

    Heldigvis kører Nye Borgerlige den benhårde stil mod perlerne som DF burde have gjort. DF er fortid og forsvinder snart ud i glemslen.

  15. Bent A

    PS: Der er nu også vigtigt nyt hos Nordjyske Tidende, en kronik af virologerne/ lægerne Hancke, Warming og Schultz: “Folket misinformeres”

  16. Thomas Poulsen

    Alle bør se den video som Michael Yeadon har lavet for nogen tid siden.

    Den findes bla. På snaphanen.

    Han skyder samtlige Corona løgne ned en efter en.

    Det er svært at kalde ham fantast, idiot eller retardo, han har papirene i orden og er tidligere VP hos Pfizer.

  17. Bent A

    Hvis de talrige kendsgerninger, indicier, beviser, beretninger, analyser og ekspert-vidneudsagn sammen, som Aamund, Hodja, Snaphanen, 24nyt, Den korte avis, UP, 180grader og New Speek mfl. samt Nordjyske Stiftstidende har fremlagt, kan normalt begavede voksne danskere vist kun komme til det resultat, at de fleste gamle medier, og især DR, er en slags løgnefabrikker som ikke vil danskerne noget godt. Og at Christiansborgs store flertal er direkte fjendtligt indstillet overfor danskerne.

    Det at ville folkeudskifte danskerne med fremmede folkeslag, er jo lidt af en krigserklæring
    mod folket. Det at favoriserede de fremmede og at diskriminere danskerne, er grove løjer.
    Det at drive “humanismen” så vidt………. at man smadrer halvdelen af infrastrukturen og udhuler, ruinerer og forringer store dele af velfærden og sundhedsvæsnet………for at få råd til at forkæle invasionstropperne og evighedsturisterne, ligner en slags galskab og forræderi.

    Systematisk ignoreres og bortforklares hverdagsterroren mod danskerne. At vores demokrati er kørt i grøften, kan også ses af klima-fjolleriet, corona-hysteriet, vaccine-håndteringen, den grønrøde omstilling, EU-fjernstyringen, skilsmisse- og børnepolitikken,
    boligmangelen , DR-hetzen mod mændene, skattetrykket og meget mere.

  18. Bent A

    hvis de talrige ……………lægges sammen

  19. Den Nervøse

    De udlændingepolitiske position er blevet overtaget og overhalet af Nye Borgerlige, som har det momentum og den vitalitet som DF havde i 1995.
    NB. gør det i dag langt bedre en DF, hvis økonomiske politik var bevæget sig fra Fremskridtspartiet til i omegnen af SF, men det har vælgerne ikke.
    Det der har giver DF et blåt øje, er ikke at de indlod at gå i regering i 2015, men at de ikke stoppede migrantstrømmen og at de lod Lars Løkke rejse til Marrakesh for at underskrive den famøse traktat! De kunne og burde have stoppet begge dele!

  20. Piotr

    @ Tavsen 30 Nov. 21:07. JA-squda, vist så! Har flere gange skrevet på journalista.dk om Arne Boelt i Hjørrring. Er stor fan af Lars Bjørknæs
    Det spil specielt Djøferne kører med vores dybt inkompetente Kolbøtter på HoppeBorgen, omkring deres ansættelses-kontrakter, koster danske skatteyder mange Milliarder hvert år.
    Jeg finder det dybt forkasteligt og umoralsk, men DJØF har gennem mange år udviklet deres strategi, der går ud på at suge så mange penge op af statskassen som muligt samt få så mange Djøfere ansat i det offentlige som muligt.
    Jeg må desværre konstaterer at DJØF er lykkedes til fulde!

    DJØF er vor tids pest, de får aldrig nok, kolbøtterne kan ikke undvære dem og samfundet kan ikke blive af med dem.
    Hvem fandt på kommunalreformen 2007, nej det var ikke LLR, det var DJØF, fordi de viste at de kunne tre-doble antal ansatte i den offentlige sektor, fra mellem-leder niveau og op efter.
    Hvorfor skal en eller anden lille-snot kommune have en afdeling for Koncern-Finans?
    eller en KoncernChef og en Kommunal-Direktør?
    I 1994 var det meget få af de store kommuner der havde en kommunikation-afdeling med en enkelt ansat. I dag findes der 632 kommunikations medarbejdere i kommunerne på landsplan!
    Hvem betaler?

    DF anser DJØF som en nødvendighed i vort samfund, så er de selv fri for det beskidte arbejde!
    Stem NB! SIAD!
    P.

    1. tavsen

      Piotr 02/12/2021 at 00:03

      Du er blevet hørt 😉

      https://ekstrabladet.dk/nyheder/lederen/der-boer-fyres-folk/9025601
      I den forgangne uge bekendte Carsten Larsen, tidligere djøffer i sundhedsvæsnet, i et indlæg i Politiken, at man godt kunne have afskediget ham og ’minimum 25 procent’ af hans akademiske kolleger.’

      ’Vi blev flere og flere, alt imens lægerne, sygeplejerskerne, social- og sundhedsassistenterne, lægesekretærerne og portørerne råbte stadigt højere og mere desperat op om de forhold, de arbejdede under.”

  21. Ole B Jensen

    Det er af gode grunde at mange vælgere har mistet tilliden til DF. Først forholdt DF sig passivt til stormløbet i 2015 hvor invasorerne myldrede på motorvejene. Og siden var de passive i 2019 da Lars Løkke ville til Marakech for at underskrive “dødsattesten”.

    I årene 2015 til 2019 var DF også meget pasive. De svigtede folkepensionisterne, patienterne, de pårørende, iværksætterne, firmaerne, de almindelige og de vanskeligt stillede danskere.

    De gik fra minus skat til plus skat. De var med på at øge skattetrykket. Og de sagde aldrig fra overfor EUs direktiver. Og var temmelig vage overfor “konventionerne”.

    Thulesen Dahl gik med i den store klimakrig mod co2, selvom krigen koster svimlende summer og er uden videnskabeligt grundlag. Og han var med til at sætte DR på finansloven.

    Thulesen og Pia K svigtede også da Lars Løkke gik i gang med at lukke skadestuer og hospitaler på stribe. Og de var passive overfor de løbende forringelser af velfærden, forsvaret og megen anden infrastruktur.

    Da vigtige dele af sundhedsvæsnet blev solgt til et arabisk land for håndører, var DF igen mundlamme. Selvom danske medicinal-firmaer bød langt over.

    Da vaccine-raseriet gik i gang, hørte man ikke noget fra DF. Heller ikke da Mette Frederiksen sammen med R, SF og EL besluttede at likvidere mink-branchen.

    I det hele taget har DF været en tam og passiv omgang de sidste syv år. Parti-toppen har ligesom ligget i dvale. Man havde 37 mandater, men udrettede nærmest ingenting. Man lod Lars Løkke være butikschefen, mens man gemte sig i baglokalet.

    Man havde nået det store mål: at være stuerene og at få formandsposten for FT, og at være DR og TV tilpas. Men sine vælgere svigtede man hele vejen igennem.

  22. Hjørdis Faaborg

    TAK 🙏🏻 En Pragtanalyse som kun Asger Aamund kan levere den og det endda i få ord! Af hele mit hjerte ville jeg ønske, jeg kunne dele den med andre. Ved nogen, hvordan man gør? Hjørdis Faaborg

  23. Bent A

    Aamund har ret i at det vil være godt hvis DF kan vende tilbage til de gamle dyder og igen kan komme op på fuld styrke. Men hvis vælgernes tillid skal genskabes, skal det måske være med Martin Henriksen som formand, og hele DF-toppen bør give plads til nye, friske og mere kontante folk. Derefter vil DF kunne blive et fint supplement til NB.

    Det er en god begyndelse at den håbløse teoretiker Tulle er trådt tilbage, men skal vælgernes tillid til DF genopbygges, skal der mere til. Ægte danske og nationalkonservative må ind i ledelsen. Det spændende er om partiet formår at forny sig selv. Fornyelsen skal komme indefra, og man kan frygte at partitoppen vil klynge sig til magten, og nægte at give plads til fornyelse.

  24. tavsen

    Mon ikke DF overlever bedre end SF, der ikke rokker sig ud af stedet i meningsmålinger, på trods af konstant promovering i de statsstøttede medier.

    DR holder gladeligt mikrofonen for formanden/K flere gange dagligt. Mærkeligt nok tager de kun emner op, hvor de kan give plads til rød fløj. På den måde udraderes blå fløj, som værende usynlig. Normalen har ellers været, at oppositionen kommer mest til orde. Men journalister i dag giver pokker i demokrati.

    Mon SF har en formandskrise? Nå, det bekymrer slet ikke de statslige medier, ej heller Alternativet formandskrise og udslettelse.

  25. Knud Madsen

    Jeg vil ikke lægge hele skylden for DF’s deroute på Tulles smalle skuldre. Jeg husker så tydeligt Pia’s forfjamskede udtryk med hektisk røde kinder da den hæslige polle nyrup udtalte den berømte sætning om stuerenhed. Den sved meget voldsomt, og siden har hun været mere end ivrig med at agere stueren, HELT overdrevent i rigtig mange situationer. Rent faktisk mindes jeg ikke, at have hørt hende siden i skarpe vendinger mod kulturberigerne.
    Hvis ikke DF vælge Martin Henriksen til leder, så kan de ikke rejse sig igen, og det er der vist ikke mange chancer for vil ske. Morten M var tidligere god, men han er i den grad stækket og i mine øjne færdig for de næste mange år. Der er nu ALT for mange nærmest politisk korrekte i det parti. Hvem forestiller sig i dag, den før så skarpe Søren Espersen kunne komme med en krads udtalelse om hjemsendelse af orker?
    Og Støjberg? Åh hold nu op!
    Nu skal de bare have tiden til at gå, inden de kan tage på pension med et smukt udkomme.
    Sørgeligt, dybt sørgeligt. Jeg har i alle årene stemt på DF med svindende lyst, indtil NB dukkede op, og der mærker jeg også begyndende politisk korrekthed.

  26. Ursula Overgaard

    ”Uanset, hvad politikerne siger og gør, oplever vi en lind strøm af migranter fra islamiske u-landssamfund ind i Danmark”.

    Politikernes blindhed og døvhed fører til, at Europa bliver afrikaniseret og talibaniseret og bliver underkastet fremmed herredømme.

    Federica Mogherini, EU’s minister for eksterne anliggender ønsker politisk islam som en del af Europas fremtid og hun siger: “Islam hører hjemme i Europa. Det har en plads i Europas  historie, i vores kultur, i vores mad – og mest vigtigt – i vores nutid og fremtid”. (” … Islam belongs in Europe. It holds a place in Europe’s history, in our culture, in our food and – what matters most – in Europe’s present and future.” )

    Samtidig mener Federica Mogherini, at flere muslimer I Europa ikke betyder en trussel for kontinentets fremtid. Alle de mange i de europæiske befolkninger, der har den frygt, tager fejl. De ved ikke, hvad europæisk identitet er, lyder det fra denne officielle EU-repræsentant.

    EU-Kommission tillod import af millioner af arabere og afrikanere under påskud af, at det var nødvendighed, humanisme, global næstekærlighed og kulturel berigelse.

    I dag er hvide mennesker i mindretal. Der skal ikke flere politiske dumheder til, før det ender i total katastrofe og undergang.

  27. Bent A

    Ursula Overgaard og Knud Madsen mfl. på denne blogtråd forstår hvad hvad situationen er.
    Men da net-aviserne har alt for få læsere, forstår flertallet af danskerne ingenting.

    En uhyre farlig udvikling er i gang. Og i takt med at vanviddet, ondskaben, klimahysteriet og vaccinehysteriet breder sig, breder også censuren sig. Noget jeg selv har fået at mærke på det seneste.

    Det er meget ildevarslende at yringsfriheden indskrænkes , for nu er der som aldrig før brug for demokratisk og fri debat, og for sandhedssøgende medier. Det er nok den eneste mulighed hvis der skal være en fremtid for danskerne og europæerne.

  28. Ursula Overgaard

    MAGTESLØSHED! – Uanset, hvad politikerne i DF, NB og andre partier siger og lover, så betyder partiernes positive programmer og smukke ønsker/løfter ikke mere end hvad EU-kommissionen og EU-domstolen tillader. – Over 80 % af dansk lovgivning dikteres direkte fra EU-kommissionen. – De fleste politikere falder til føje og skriver under på hvad som helst af EU-kommissionens direktiver.

    Desuden er enhver dansk regering bundet til tidligere regeringernes godkendelser med deres underskrifter på diverse erklæringer, fx på FN-Migrationspagter, forældede konventioner, kontraktaftaler med de muslimske landes ledernes aftalte indvandring til Europas lande m.m. – En evt. ny regering burde derfor først og fremmest arbejde for, at ændre eller forlade pagterne og længst forældede konventioner.

    Den nuværende regering tier og accepterer en ”retstilstand” i Danmark, der styres af EU-eliten i Bruxelles, samt af EU-Domstolen, dvs. af ikke folkevalgte ”menneskerettighedsdommernes” abstrakte, outrerede syn på bl.a. indvandringen – som desværre har det endelige ord.

  29. tavsen

    Ursula Overgaard 05/12/2021 at 14:11
    “EU-Domstolen, dvs. af ikke folkevalgte ”menneskerettighedsdommernes”

    Her en dom, som de statsstøttede medier selvfølgelig IKKE fortæller om.

    https://ditoverblik.dk/menneskerettighedsdomstol-udvisning-var-ikke-i-strid-med-konvention/
    1. december 2021
    Udvisningen af en narkokriminel mand med tyrkiske rødder var i orden, fastslår dommerflertal ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol

  30. Ole B Jensen

    Ursula Overgaard: Noget af det værste og mest deprimerende er at vi overhovedet ikke kan stole på mange af vores politikere. Som set med ikke mindst Lars Løkke Rasmussen som lovede straks-stop for indvandring inden valget i 2015, hvorefter han efter valget aktivt medvirkede til indvandring af yderligere titusindvis af migranter, hvortil kommer familiesammenføringer. Og derpå satte han kronen på værket ved at rejse til Marrakech og skrive under på den famøse traktat. Og det har jo vist sig at Pia Kjærsgaard og Thulesen Dahl kunne vi heller ikke stole på. Det samme kan siges om det flertal som helt meningsløst besluttede at bruge 100 millioner kroner på at slæbe Inger Støjberg for en rigsret. Og det flertal som kaster statsborgerskaber i grams. Osv.

  31. Bent A

    Galskaben i det politiske liv er ved at være uden grænser. Nu vil man bruge “klimakrisen” som påskud til en fundamental omstilling af samfundet fra top til bund. Der er ingen klimakrise, men som Hitler og nazisterne fastslog allerede for ca. 100 år siden: De uvidende masser tror hellere på store løgne end på små løgne. Man kan bilde vælgerne alting ind, og er propagandaen kraftig nok, vil de hoppe på hvadsomhelst.

    Nazisme og kommunisme skal blot omdøbes til humanisme, så er den hjemme. Eller skøre politiske påfund påstås blot at være videnskabelige sandheder, så vil millioner af nyttige idioter blive medløbere. Og skulle propagandaen ikke være helt effektiv nok, er det ikke hvad vælgerne stemmer der betyder noget, det afgørende er HVEM der tæller stemmerne op, som Stalin sagde.

    Med co2 som påskud vil socialisterne have vendt op og ned på landbruget, virksomhederne og den daglige husholdning. I DRs P1 debat har der været propaganda for at skolebørnene skulle lære at sige nej til alt det som har været normalt de sidste 100 eller 500 år. Alt fra mad og drikke til transport, kernefamilier og lektielæsning. Og for at danskerne skal til at spise melorme og insekter, for klimaets skyld. Og idioter der ringer ind og bruger Greta Thunfisk som orakel og visdomskilde, får masser af taletid. Og hvor de slutter, tager woke kvinder fat med hetz mod alt og alle, dog især danske mænd. Det følges så op med sødladen snak og følelsesporno om at det er Danmarks pligt at redde hele verden, og om hvor dejligt og klogt det er med verdensomspændende næstekærlighed, “berigelse”, multi-kulti og Enhedsliste/Radikal politik.

  32. Bent A

    PS: Asger Aamunds artikler er jo blændende godt skrevet. Men kunne det ikke overvejes at have nogle gæsteskribenter ind i mellem, så der var to eller tre debatoplæg pr. uge? Der foregår så meget i samfundet i denne tid, at der er rigeligt at tage fat på. Hvis der var flere forskellige debatter, vil nok endnu flere læsere hente viden og inspiration her, fordi endnu flere sider af samfunds-udviklingen kunne belyses pr. uge.

Leave a Comment