VI, ET FOLK AF MUNDBINDSTRÆLLE

Den 16. juni i år havde jeg et indlæg her på siden med titlen ‘Man binder os på mund og hånd’, og som med

udgangspunkt i et stort schweizisk meta-studie påviste, at en række superliga-universiteter og institutioner ikke havde kunnet konstatere nogen smittehindrende effekt ved brug af mundbind. Denne videnskabelige rapport kan findes på https://swprs.org/face-masks-evidence  eller her. De kliniske undersøgelser blev foretaget af hæderkronede institutioner som Tel Aviv University, Københavns Universitet, University of Illinois, European CDC , New England Journal of  Medicine og Oxford Center for Evidence-based Medicine. Med udgangspunkt i alle disse kliniske studier konkluderer den schweiziske undersøgelse, at der ikke kan konstateres evidens, der med statistisk signifikans kan påvise, at mundbind har en smittebegrænsende effekt.

Et stykke inde i artiklen vises flere dramatiske grafer og kurveforløb, der illustrerer denne konklusion. Graferne klarlægger, hvordan smitten med Covid19 har udviklet sig i udvalgte lande efter, at myndighederne havde dekreteret brug af mundbind. I smittekurverne for Italien, Californien og Belgien ses det, at kort tid efter, at mundbindspåbud er indført, accelerer smittekurven stejlt i vejret som en nytårsraket. Man skulle jo antage, at hvis mundbindet havde en begrænsende effekt, ville man kunne aflæse det i kurveforløbet. Graferne viser imidlertid, at smitten har frit løb mod tinderne.

Et af disse studier blev ledet af professor Henning Bundgaard, Rigshospitalet og omfattede 6000 patienter. Studiet konkluderede, at mundbind reducerer ikke ’i statistisk signifikant grad’ risikoen for en maskebærer. Dette resultat var ikke, hvad politikerne og sundhedsmyndighederne ønskede at høre, og professor Bundgaards studie blev hurtigt belyst med mørkelygten og fejet ind under gulvtæppet. Onsdag den 24. november kørte Berlingske beredvilligt regeringen i stilling til en ny omgang maskediktatur ved at bringe en artikel med overskriften: ’masker halverer risikoen for smitte’. Samme dag faldt hammeren i form af et nyt mundbindspåbud over den danske slavesjæl, der åbenbart finder sig i alt, hvad regeringen finder på af ulykker. Professor Bundgaard var ikke imponeret over den bagvedliggende undersøgelse, der netop er publiceret i British Medical Journal. Han mener ikke, at studiet formår at adskille effekten af mundbind fra de øvrige restriktioner, samfundet indfører samtidigt som forsamlingsforbud, arbejde hjemmefra og fysisk afstand, hvilket skaber en enorm skævhed i undersøgelsen. Det kan man kun give professoren ret i. Et klinisk studie der ikke kan isolere effekten af den komponent, man ønsker at undersøge, er ikke meget værd.

Det nye mundbindsdiktat er således ikke videnskabeligt, men politisk begrundet. Mette Frederiksen er nu tilbage i sadlen som sundhedsfyrstinden, der dagligt kan fortælle den kuede befolkning, hvad man må, og specielt hvad man ikke må. De aflivede mink forholder sig atter roligt i deres massegrave, og statsministeren vil på ny kunne prale af de mange menneskeliv, hun har reddet ved sin resolutte og ansvarlige handlekraft. At mundbind er virkningsløse på smitten er ligegyldigt, så længe de kan bruges til at holde masken politisk.

 Mette Frederiksen har til fulde indset, at man skal aldrig lade en god epidemi gå til spilde.

39 Thoughts to “VI, ET FOLK AF MUNDBINDSTRÆLLE”

  1. Thomas Poulsen

    Jeg sad lige i samme tanker som dig Asger, affødt af at jeg lige er kommet tilbage fra Tyskland her til eftermiddag.

    I Tyskland er de så vilde med mundbind, at de også går med det udenfor i fx.gågader. jeg vil tro at en del mennesker også sovet med det, bare sådan for en sikkerheds skyld.

    Som med så meget andet så lever vi i en postfaktuel tid. Det handler ikke om hvad der er evidens for, det handler om hvad vi føler.

  2. Nana schmidt

    At sammenligne krav om mundbind med den frivillige tvang! til at tage (den ineffektive) vaccine er absurd.

    Jeg deltog i maskeforsøget.
    Det var forkert spurgt og opstillet. Spørg Lone Frank, hun er enig.

    Masker stopper dråber så den samlede startmængde til modtageren, af bakterier/vira bliver nedsat: det er det første barn i hjemmet, der bedst overlever mæslinger: søskende herefter (i det indelukkede hjem med syg1) har højere dødsrate. Spørg pensionerede forsket Peter aaby.

    Men du ved jo dette, som gammel medicinalmand.
    Jeg har i øvrigt forsøgt at få fat i bavarians levende koppevaccine,: bavarian må se at få distribueret den bedre i Europa , den virker sikkert bedre efter et års tid mod corona end nogen covid-vaccine 😌

    “”” Ny coronavirus smitter på samme måde som bl.a. forkølelse og influenza ved at virus overføres fra luftvejene hos én, der er smittet, og til en andens person luftveje eller slimhinder på én af følgende måder:

    Dråbesmitte

    En smittet person kan ved fx host, nys eller råb sprede dråber, der indeholder virus. Dråber, der på den måde slynges ud i luften, kan indåndes af en anden person, og afsætte sig i dennes næse eller mund. Hvis den smittede person har symptomer, antages det, at mængden af dråber, og dermed smitterisikoen er større.

    De fleste dråber antages at falde til jorden inden for få meter, og generelt falder risikoen for dråbesmitte derfor ved at holde afstand. De mindste dråber, kaldet mikrodråber, kan dog holde sig svævende i luften i længere tid.

    Ved dårligt luftskifte er der flere dråber i luften, og mikrodråber har i den sammenhæng gode forhold for at blive i luften i længere tid. Der er derfor større risiko for smitte ved at opholde sig indendørs, og hvis man er mange samlet i mindre lokaler.

    Kontaktsmitte

    En smittet person kan overføre virus fra egne slimhinder, fx spyt eller snot, til hænderne og dermed viderebringe smitte til andre fx ved håndtryk. Den næste person kan så føre smitte til egne slimhinder i øjne, næse eller mund.

    “”

    https://www.sst.dk/da/corona/Forebyg-smitte/Saadan-smitter-ny-coronavirus

    1. Linda

      Det er så mærkeligt at vi laver så mange foranstaltninger som ledende forskere siger vi slet ikke behøver at være så ivrige omkring.

      Christine Stabell Benn blev interviewet i radioprogrammet Bagklog i lørdags – lyt til hende 7 min. Sidst i programmet. hvis vores politikere gad at forholde sig til fakta uden Spin og politik så kunne det være vi kunne komme ind i en almindelig hverdag igen og få lagt angsten ned. Den er nemlig farlig i sig selv.

      “Et dødsfald er et dødsfald for meget “ husker jeg en minister udtale – det er vist gået helt i glemmebogen. Der er ingen reson i de såkaldte sundhedsbeslutninger, der tages hverken i Dk eller EU.
      Den er rygende gal.

      1. Dan Rathcke

        Regeringen lytter ikke til dem der ved noget, men kun til dem de nok betaler for og lyve for os.

    2. Niels

      Hvis du kan bevise, at årsagen til at skulle bære masker, eksisterer, så kan du blive mangemillionær. I 2020 blev der udlovet en dusør på 1.000.000 dollars til den eller de, der kunne fremlægge bevis på, at Covid 19 sars 2 og varianter heraf eksisterer, – dusøren er endnu ikke afhentet.

    3. Steen Wrensted Jensen

      Jeg kan forstå mundbinds begrænsende effekt på dråbespredning. Imidlertid har jeg også forstået, at man skal udsættes for en vis mængde smittestof for selv at blive inficeret. Nuvel, hvis jeg sad længere tid i en tætpakket bus, togvogn eller f.eks. kirke (juleaften er nær), ville jeg være bekymret for dråbespredningen, og i den situation er mundbindet sandsynligvis udmærket. MEN at jeg – bogstavelig talt – “i forbifarten” skulle blive smittet i f.eks. supermarkedet, hvor kontakten mennesker imellem vitterlig må siges at være sporadisk (med mindre man står og sludrer med “Gud og hver mand”), synes mig ikke overbevisende. Jeg mener, at “overførelsestiden” for infektionen andrager omkring 15 minutter, og i al fald jeg kan godt nå at komme rundt og handle på kortere tid, ikke mindst kortere tid tæt op ad andre mennesker. HVORFOR ikke som i begyndelsen lade kravet om mundbind være gyldigt der, og kun dér, hvor det giver mening!? . . . . Nå nej, vi skal jo “opdrages” og til stadighed som små umyndige børn mindes om “faren”!
      Steen Wrensted Jensen

  3. Nana

    2. – se ikke på antal smittede, men det relative antal indlagte, herunder på intensiv – jeg vil påstå relativt færre indlægges i forhold til antal smittede, fordi mundbind nedsætter modtagerens startdisis af smitte. Men det kan en statistiker jo Undersøge.

    Og så er der fejlkilden; at mundbind indføres, når smitte allerede er i Stigning; det er derfor mundbind indføres som regel.

    Mundbind testes mest præcist i laboratorieforsøg. Ellers er der alt for mange andre støjfaktorer.

    Når det er sagt: fair nok:

    Bedste kur ud over mundbind er ikke vacciner, men at blive hjemme, når man har start- og midtsymptomer.

  4. Finn A. Skov

    Fremragende Asger!
    Bliv endelig ved med at spidde de magtsyge, arrogante politikere, der tror de har patent på sandheden.

    1. E. Frederiksen

      Enig Finn.
      Tak til Asger.

  5. Knud Madsen

    Tak for at sætte nogle fornuftige og jordnære ord på den hysteriske situation vi befinder os i. Der er vitterligt mennesker, som forskanser sig i skræk og rædsel i deres hjem, og som kun meget nødigt går ud og handler, og i hvert tilfælde overhovedet ikke vil se venner eller familie i deres hjem. Jeg ved ikke om regeringen er stolt over at have skræmt især gamle mennesker på den måde. Jeg er selv en gamling, men jeg lever og opfører mig som sædvanligt som uvaccineret, men jeg opsøger hverken nu eller normalt store opløb af mennesker. Får jeg soten, ja så er det det. Jeg æder en masse vitaminer jvf. Claus Hanckes rekommandationer.

    1. Katrine Troelsen

      Jeg er tilbøjelig til at tro at ja regeringen er stolt over at have fået total psykisk kontrol med store dele af befolkningen. Godt at høre at I er nogle ældre derude, der ikke har ladet hysteriet overtage jeres hverdag!!!
      Vi er mange yngre mennesker, der synes det er synd og skam at mange er klar til at smide den frihed overbord som tidligere generationer kæmpede hårdt for.
      Og ja, Claus Hancke kunne medierne have talt med. Men sigende nok har de valgt IKKE at gøre det. Han passer ikke ind i fortællingen med sin snak om at styrke immunforsvaret.

      1. Grete Riis Vedelslund

        Det har også undret mig, at man aldrig taler med dem, der efter min erfaring, ved noget om både naturmidler og “traditionel” medicin. Det undrer mig også, at slet INGEN af de “kloge”, som hele tiden får taletid i TV ,fortæller befolkningen om, at man selv kan styrke sit immunforsvar . Opskriften var i “Nyt Aspekt” ,Guiden Oktober-December 2020 plus en artikel om Covid 19.

    2. Grete Riis Vedelslund

      Jeg mener, du har ret , det er sådan jeg selv ser på det. “Lad falde hvad ikke kan stå”.(Jeg har selv kun haft infektions sygdomme, 5 gange i mit 82 årige liv, hvor jeg har været omgivet af masser af børn.) Vi havde mundbind på , når vi var sammen med babyer, men ellers god håndhygiejne .

  6. Per Ullidt,

    Så man kan roligt lade sig operere af en kirurg uden mundbind.
    Det professor Bundgaard har undersøgt er, om det hjælper at give PATIENTEN mundbind på.

    1. Thomas Poulsen

      Det var da en tåbelig sammenligning, man står vel næppe nede i køen i Aldi med maven skåret op.

    2. Maj-Britt Svane

      Ved du hvorfor en kirurg har mundbind på.
      Her kommer svar. For ikke at tilfører patienten dråber af mundvand. De står foroverbøjet, når der opereres.
      Ind imellem har de visir på. Det er fordi der kan opstå sprøjt fra årer, materier bl.a.
      samt knoglestumper. Det sidste, for at beskytte sig selv.

  7. Thomas Poulsen

    Det bekymrende er, at det er ytringsfriheden, som har mundbind på.

  8. Niels Hansen

    Hvis et virus var en tennisbold, så ville hullerne i mundbindet svarer til en fodboldbane.

  9. Marina Jakobsen

    Fremragende artikel. Men det der foregår er stort set det samme over det hele. Det koordineres måske i who, nogle siger wef. Måske er slette villige forræderiske Mette blot en villig en i det store spil. Asger kunne måske grave lidt dybere.
    Men dejligt med hans stemme. Den kan vi ikke undvære.

  10. Lørdag morgen blev 61 flyrejsende fra Sydafrika konstateret covid19-positive da de landede i Schipol lufthavnen i Holland. Der er påbud om mundbind for alle, der opholder sig i en lufthavn eller på et fly. Nu skal man ikke lægge for meget ind i denne enkeltstående begivenhed, men vi kan dog konstatere, at de smittede ikke har haft megen beskyttelse ud af at bære mundbind i omkring 11-12 timer: taxa til lufthavn er 1 time, ophold i lufthavn er 2 timer, flytid er 9 timer.

  11. Den Nervøse

    Lad det stå helt fast, man død ikke at at gå med mundbind i supermarkedet.
    Mundbind beskytter ikke mod at blive smittet, men der er en vis evidens for at det beskytter andre mod at blive smittet af dig, hvis du skulle være bærer af smitten.
    Der hvor mundbind formodentligt har den største effekt, er at det minder os om at passe på, holde afstand og spritte hænderne, og helt ærligt det er måske en pris der er værd at betale!

  12. Lisbeth Haugaard

    FORCE TECHNOLOGY er det eneste sted, der må teste mundbind og masker.
    VIDEO
    https://www.facebook.com/100074955620363/videos/697634824958446

  13. Lisbeth Haugaard

    VIDEO: Martin Ågerup Adm. direktør i CEPOS i TV2 Nyhederne den 25. Nov 2021 VIDEO: Martin Ågerup Adm. direktør om Mette Fups restriktioner pga. Corona

    https://www.youtube.com/watch?app=desktop&v=KBMfDTTIxLU&ab_channel=AishaJamila&fbclid=IwAR2nlKkQIYC_AZQ4Js0F_M_VdXjn0_3a9z0tVXCQJVBAc3AxWttkROy7fx8

  14. Henrik Wegmann

    En sober kronik om Covid-19 skrevet af fagfolk. Det fremhæves bl.a. at:

    Dødeligheden steg ikke i 2020, da ingen var vaccinerede.
    Dødeligheden faldt ikke i 2021, da næsten alle var vaccinerede.

    Hvad er det mon, der foregår??

    https://www.larsmuhl.dk/wp-content/uploads/2021/11/kronik-nordjyske-15-november-2021.pdf

    1. Thomas Poulsen

      Godt spørgsmål, der var i øvrigt færre indlagt på intensiv i UK i 2020 end i 2019 og 2018.

      Aner ikke hvad målet er.

  15. Ole B Jensen

    At vi tyranniseres med magtmisbrug, pervers ideologi, falske kriser og et hav af påbud, forbud og bøder er meget tydeligt. Eksempler er ruineringen af brancher og virksomheder, corona-politikken, klima kampagnen, masseindvandringen, skattetrykket og skilsmisse-feministernes regime.

    Hvad vaccine-presset på borgerne angår, er der masser af ugler i mosen. Det er klart afsløret at der er gået overdrivelser, løgn, korruption, politik og andet dårligt i håndteringen af influenzaen fra Kina. Vaccinerne er ikke meget bevendt, deres farlige bivirkningen har ramt mange……. Børn og unge har ikke brug for at blive vaccineret, måske har ældre heller ikke gavn af dem……og virologer advarer imod vaccinernes indhold af spike-proteiner der kan skade det generelle immunforsvar og påvirke vores DNA negativt. Der er iflg. hodjanernes blog påvist en sammenhæng mellem blodpropper og hjertebetændelse m.m. kort tid efter vaccinering.

    Det med at vaccinere småbørn er nærmest perverst, da børnene ikke selv har gavn af det, og da det gør børnene mere sårbare på længere sigt. Men DR er naturligvis begejstret for udsigten til at få børnene fyldt med kemikalier som går under den falske varebetegnelse “vacciner”. Også børnelæger og virologer har advaret.

    Hvis mundbind benyttes af alle kunderne i butikker mv., beskytter de vel mod dråber fra hoste, nys, snak og råb..?, selvom der ikke er garanti mod smitte. At holde afstand er nok stadig vigtigt.

    Vi kan ikke stole på hverken DR, Brostrøm, S-S, Patientsikkerhed eller Fupsen m.fl. Bemærk Wegmanns kommentar 14.14

  16. Ole B Jensen

    PS: En ekstra grund til at være skeptisk overfor corona-politikken er det forhold at man konsekvent ignorerer de oplysning om heldig og effektiv brug af medicinsk behandling med god, gennemprøvet medicin, som har været anvendt i USA, Indien og Afrika. Patienterne er oftest blevet helbredt på få dage. Og smitten er blevet bremset. Læger har opnået en helbredelses-procent på nær 100%. Alt tyder på at det er aldeles forfejlet at satse på vaccinering og restriktioner og test, fremfor medicinsk behandling med stofferne ivermectin eller hydroxyklorokin. Se hvad Hodja fortæller om supergode indiske erfaringer.

    Hodja, eller rettere en rækker læger og virologer, fortæller også om tusindvis af vaccine-dødsfald. Bl.a. fik en 13-årig pige hjertestop en halv time efter vaccination. Andre har fået blodpropper, med lammelser til følge.

    Det virker uansvarligt, uforsvarligt og meget mistænkeligt, at regeringen, sundhedsstyrelsen og MSM næsten totalt har mørkelagt andre landes fantastisk fine resultater mht. at helbrede syge og mht. at stoppe smitte-udbredelsen.

  17. Ole B Jensen

    Hvis man ikke ignorerede de oplysninger der er kommet fra udlandet, er det logisk at man ville have undgået ihvertfald de seneste nedlukninger. Og hysteriet omkring den nyeste mutation i Sydafrika. Og co2-hysteriet var også blevet undgået, hvis man havde lyttet til videnskaben fremfor FN, WHO og Fauchi. Se PragerU, Lomborg og Svensmark.

    Kynisme kan også konstateres i at importen af kulturfremmede evighedsturister er blevet så stor at milliarder af kroner må tages fra velfærd og sundhed, for at skaffe penge nok til indkvartering og forsørgelse af de indstrømmende horder fra Arabien og Afrika.

  18. Bent A

    Nåede ikke at læse hele artiklen, men tilsyneladende har også Japan nu opnået fantastiske fremskridt ved brug af Ivermectin. Se “Ivermectin i Japan” med dr. John Campell hos Hodja eller You Tube. (samtidig er nogle medier begyndt at bortcensurere ordet “Ivermectin”)

  19. Thomas Poulsen

    Masser er gode kommentarer fra Ole, Henrik m.fl. Jeg vælger at tro, at flere og flere begynder at indse at det er et kæmpe svindelnummer orkestreret af WHO og de personer og organisationer, som har betalt sig adgang hertil.

    Hvad angår vaccinen, så må folk i almindelighed stille sig det spørgsmål, at hvorfor tage endnu et skud når det åbenbart ikke virker første og anden gang.

    Noget, der irriterer mig er at der intet som helst fokus er på forebyggelse og forbedring af vores immunforsvar. Det er generel viden, at indtagelse af C vitamin sammen med selen, zink og Q10 har meget stor effekt på immunforsvaret. En ny belgisk undersøgelse viser at 70 % af de indlagte i Belgien med Covid havde således et lavt niveau af selen og zink. Det ville selvfølgelig pille dramatikken ud af “pandemien” hvis vi blot blev opfordret til at spise vitaminpiller. Man kan læse om denne undersøgelse i det nyeste blad som apotekerne udgiver, bladet er gratis og ligger fremme på ethvert dansk apotek.

  20. Bent A

    Det skulle også være godt at sørge for at man ikke mangler D-vitaminer. Een tablet hver dag eller hver anden dag, eller to pr. uge á 2000 ie til voksne, skulle give et bedre immunforsvar mod influenza. Æbler, pærer, bananer, agurker, vindruer og grøntsager skulle også være sundt. Og en vis motion hver dag skal der også til.

  21. Bent A

    Almindelige klassiske vacciner er normalt OK. Men corona-“vaccinerne” er ikke normale klassiske vacciner, men en helt ny slags kemiske ingredienser, og de er ikke udviklet eller godkendt på normal vis. Det kan være klogt at se de mange oplysninger og afsløringer som Hodjanernes blog har bragt de senere uger.

  22. Bent A

    Is the mainstream media a threat to freedom and sanity, kan ses hos youtube. Og så er der vigtige artikler af Klaus Ewald og JP-Jalving og dr. John Campell. (om hvordan Japan og Indien har besejret corona-virusserne)

  23. se også denne
    Nyt indlæg på Punditokraterne

    Mere nedlukning og ufrihed uden evidens
    af Christian Bjørnskov

    Så er vi der igen: Danskerne er et godt stykke inde i den almindelige virussæson, og regeringen har opgraderet den nye coronavirus, så den kan indføre restriktioner og nok engang begrænse danskernes liv og frihed. Det, der mere end noget andet gør mig rasende, er at der absolut ingen dokumentation er for at de tidligere nedlukninger har gjort en forskel – der er evidens for det modsatte – og heller ingen evidens fra før den nye coronavirus kom. Alt hvad vi vidste før 2020 pegede på, at nedlukninger ikke virker, men har horrible bivirkninger, og det billede har de sidste 1½ år ikke rykket ved.
    Som Douglas Allens oversigt over forskningen fra det første år viser, er der i praksis ingen evidens for, at nedlukningerne har virket. Allen konkluderer, at ”The limited effectiveness of lockdowns explains why, after more than one year, the unconditional cumulative Covid-19 deaths per million is not negatively correlated with the stringency of lockdown across countries.” Med andre ord, som vi også har skrevet om tidligere her på stedet, har nedlukningerne været forgæves, selvom de har kostet flere hundrede milliarder og forårsaget en alvorlig krise i folks mentale helbred.
    På samme måde viser et nyt oversigtsstudie fra the Cato Institute, at evidensen for effekter af brug af mundbind også er forbløffende svag, og fokuserer man på højkvalitetsevidens, er den de facto fraværende. Som Ian Liu, Vinay Prasad og Jonathan Darrow finder: ”The available clinical evidence of facemask efficacy is of low quality and the best available clinical evidence has mostly failed to show efficacy, with fourteen of sixteen identified randomized controlled trials comparing face masks to no mask controls failing to find statistically significant benefit in the intent‐to‐treat populations.” Det gælder også det danske DanMask-studie, som regeringen ellers bruger som retfærdiggørelse for det nye mundbindskrav. Mens den videnskabelige norm er, at man kræver at forskelle er mindst 95 % sikre – dvs. at der er mindre end 5 % sandsynlighed for, at den forskel man observerer ikke faktisk er den modsatte – er forskellen i det danske studie kun 62 % sikker. Ikke en eneste bare nogenlunde ædruelig samfundsforsker ville nogensinde basere noget som helst på den slags ’evidens’. Ser man statistiske undersøgelser, hvor forskellen har 38 % sandsynlighed for at være omvendt, konkluderer man at der nok ingen forskel er.
    Det fantastiske er, at der heller ikke ser ud til at være nogen som helst grund til at være særligt bekymret for tiden. I figuren nedenfor plotter vi de daglige dødstal for de fem år mellem 2017 og nu. Som figuren demonstrerer, lå virussæsonen 2020-21 lidt tidligere end de fleste år – følg den sort kurve, hvor der er en klar peak i december, og fortsæt i den gule kurve, der meget klart ligger lavere end normalt fra sidst i januar. Kurven har derimod ligget højt henover sommeren, men er i de seneste uger konvergeret til et normalområde for årstiden.

    Den eneste virkelige forskel er, som vi har påpeget tidligere, at der var overdødelighed henover sommeren, som ikke har noget som helst med virussen at gøre. Følger man således den danske mortalitet er der intet – siger og skriver intet – der giver grund til alarm. Mortaliteten er faktisk tilbage til normalen nu, efter en periode med overdødelighed som følge af en række andre forhold, der stadig ikke er officielle data på.* Den eneste alarm er rent politisk og består i to forhold: At regeringen er stærkt presset i minkskandalen, og at det egentlig burde være en skandale, i hvor høj grad MF og hendes tropper har ødelagt mange danskeres liv siden marts 2020.
    Christian Bjørnskov | 29. november 2021 kl. 10:47 | Emneord: corona, evidens, forskning, nedlukning | Kategorier: Christian Bjørnskov | URL: https://punditokraterne.dk/?p=17295
    Comment
    Se alle kommentarer

    Se også nedenstående link til artikel af professor Bjørnskov (AAU):
    :
    https://punditokraterne.dk/2021/11/29/mere-nedlukning-og-ufrihed-uden-evidens/

  24. Bent A

    DRs P1 “orientering” bliver værre og værre. Lige nu kværner de løs som sædvanlig. De har lige haft et hysterisk indslag hvor de søgte at gøre den nye virus-mutation fra Sydafrika til noget som vi alle bør frygte, da den uha, uha, muligvis kan gøre hele covid-situationen meget, meget farlig. Ren skræk-propaganda om at vi alle bør skynde os at få endnu flere “vacciner” sprøjtet ind i kroppen. Det tredje stik omtales nu som et vældigt fremskridt. Som sædvanlig ikke eet ord om Ivermectin og Japans og Indiens nedkæmpelse af sygdommen! Og intet om de uhyggelige bivirkninger som iflg. Hodja har dræbt eller invalideret tusinder.

    Derudover var der den sædvanlige manipulerende propaganda om diverse emner. Fra “berigelse” til metoo om danske mænds tarvelighed mv.

  25. Bent A

    PS: Kan lyn-testen og PCR-testen skelne mellem almindelige influenza virus og corona-virus??
    Kan nogen svare på det?

Leave a Comment