SANDHEDENS LIVVAGTER

” I krigstid er sandheden så værdifuld, at den må beskyttes af en livvagt af løgne”, konstaterede Winston Churchill under anden verdenskrig. I USA befinder man sig i en politisk borgerkrig, hvor sandheden næppe kan skimtes bag løgnenes tæt sluttede rækker. Amerikansk politik er nu oversvømmet af flere opdigtede anklager, perfide karaktermord og konspirationsteorier, end man ser i Mellemøsten. Og det siger ikke så lidt. Demokraterne i ledtog med hovedmedierne beskyldte vedholdende præsident Trump for seksuelle udskejelser, landsforræderi, bestikkelse, pengeafpresning og sabotage af forfatningen. Det var løgn og planlagt bagvaskelse alt sammen, men det virkede. Trump måtte forlade præsidentposten også hjulpet på vej af Facebooks Mark Zuckerberg, der havde slagtet sin sparegris og brugt 450 millioner USD til at ansætte og lønne de valgtilforordnede i de nøgle- delstater, der traditionelt er afgørende for udfaldet af præsidentvalg i USA. Som Mollie Hemingway siger i sin nye bog om præsidentvalget: ” Valget blev ikke stjålet, men købt og betalt”.

Senest forsøgte Demokratiske medier og politikere indbefattet præsident Biden, at stemple den frikendte Kyle Rittenhouse som racistisk hvidhedsdominator (white supremacist) til trods for, at de tre mænd, Rittenhouse skød i selvforsvar, alle var hvide. Alligevel havde myten om den hvide mand, der dræber sorte amerikanere bidt sig så fast, at medier i Holland og England fastholdt historien om, at Rittenhouse havde skudt tre sorte amerikanere. Den islamiske organisation CAIR var ude med en påstand om, at Rittenhouse udelukkende blev frikendt, fordi han var hvid. Havde han været muslim, var han blevet dømt til et liv bag tremmer.

Man skulle ikke tro det, men løgnekampagnerne fik endnu et opsving, da den seriekriminelle Darrell Brooks for et par dage siden kørte sin SUV-truck ind i en juleparade i byen Waukesha og dræbte 6 mennesker og lemlæstede 47 andre. Der var børn og ældre mennesker blandt de omkomne. Medier og Demokratiske politikere fik et kollektivt chok, da de erfarede, at gerningsmanden ikke var hvid og ofrene sorte, som de havde håbet. Og sådan som det burde være. Massemorderen Brooks er afroamerikaner og ofrene var hvide. Men herefter tog mediernes velsmurte løgnemaskine fat og producerede en version, der gjorde Darrell Brooks til offer mere end forbryder.

 ” Det her handler ikke om terrorisme”, skyndte politichefen i Waukesha sig at sige. Hvad handler det så om, må man spørge. Øjenvidner har beskrevet, at Brooks kørte sin bil i siksak gennem juleparaden for at ramme så mange som muligt. Den Demokratisk sindede TV-kanal NBC kunne berette, at den stakkels Brooks vistnok havde været indblandet i et knivstikkeri og var en desperat og angst mand på flugt med politiet i hælene .Han havde derfor i panik mistet herredømmet over sit køretøj, der så havde forårsaget ulykken. Det var således politiet, der havde drevet den ulykkelige Brooks ud i tragedien. Hovedmedierne – også de danske – har ikke villet bringe fotos af Darrell Brooks, der jo ville afsløre ham som afroamerikaner. Heller ikke har medierne fortalt, at Brooks er seriekriminel og dømt seksualforbryder. Han var eftersøgt af politiet, fordi han netop havde banket sin eks-kæreste og bagefter kørt hende over med sin bil.

I krig er sandheden det første offer, lyder et gammelt ord. Dette har historisk vist sig at være en korrekt antagelse. Og det er også tilfældet i den amerikanske politiske borgerkrig, hvor enhver rest af sandheden ligger begravet i løgne, myter og frit opfundne ondskabsfuldheder. Ifølge et kinesisk ordsprog er samvittigheden en lille skarp trekant i vore hjerter, som drejer og forvolder os smerte, når vi skader andre mennesker. Men når den har drejet et antal gange, er trekanten slebet ned til en rund skive, der smertefrit snurrer rundt og gør os samvittighedsløse. Det er det, der er sket i amerikansk politik og journalistik. Og herhjemme er vi også godt på vej.

16 Thoughts to “SANDHEDENS LIVVAGTER”

  1. tavsen

    Trump bliv frikendt for anklager i Russian collusion, Endnu en stor fed løgn fra fake-news producenterne. Mærkeligt nok var der ingen sådanne anklager, da Biden blev udråbt som vinder.

    Selvfølgelig vil alverdens MSM holde fast i deres agenda. Det er kun hvide mennesker, der laver onde. handlinger Derfor havde denne betjents drab af en hvid kvinde ikke den store interesse i medierne.

    Som god kvindehadende muslim mente den somaliske betjent, at han skød i selvforsvar.

    https://en.wikipedia.org/wiki/Killing_of_Justine_Damond

    At the time of the shooting, Noor had been with the Minneapolis Police Department for 21 months;

    In two years as a police officer, Noor had three formal complaints against him, two of which, in September 2017, were pending resolution. In a separate case from May 2017, he was being sued for allegedly assaulting a woman while on duty

  2. Thomas Poulsen

    Ja og galskaben fortsætter dag efter dag.

    Hvis man kan og vil læse på tysk så kan jeg anbefale avisen welt.de.

    I dag kan man blandt andet læse, at den nye koalition bag regeringsdannelsen i Tyskland, kaldet Ampel (gul, rød, grøn som et lyskryds) vil gøre det endnu mere attraktivt for immigranter at rejse til Tyskland. Ud over dette skal fossil energi udfases hurtigere, stemmeret fra det 16. år og legalisering af cannabis.

    Ødelæggelsen fortsætter, Tyskland er tabt.

    1. E .Frederiksen

      Ja Thomas, “Ødelæggelsen fortsætter, Tyskland er tabt.”
      Desværre kan det nemt trække os med, da vi sikkert ikke får
      lov at sætte mure op og få grænsekontrol.
      Stakkels Danmark omringet af Tyskland og Sverige.

  3. S. Hansen

    Helt enig i dine analyser, Asger.

    Eneste trøst er, at ubegavede mennesker ikke i det uendelige kan fastholde magten. Men der er et overvældende flertal af dem. Derfor bølger kampen frem og tilbage med venstre- og højrefløjen.

    Vi har ikke andet håb, end at USA kommer til fornuft.

    Herhjemme går de efter at få sat Inger Støjberg i fængsel. Det skal nok lykkes med de røde dommere i Højesteret. Samtidig går Slette-Mette fri, og fars lille dumme dreng, Jacob Elle-Belle-Mann tager på ferie til Afrika med hende.

    Vi får desværre nok krig i Ukraine og Taiwan inden længe, fordi Kina og Rusland har forstået, hvor inkompetent Biden er. Hvor meget ulykke, vi kommer til at se inden næste præsidentvalg i USA, må guderne vide.

    Men det bliver Every Man for Himself…

  4. Bent A

    Forbryderen og terroristen var på fri fod så han kunne terrorisere sagesløse børn og voksne i juleparaden. Men han burde stadig have været bag tremmer i betragtning af hans lange række af grove forbrydelser. Retsvæsnet derovre er nærmest vendt på hovedet, så forbrydere belønnes eller helgenkåres, mens deres ofre samt forældre og andre uskyldige mistænkeliggøres eller straffes.

  5. Bent A

    PS: Desværre ser vi nu en noget lignende udvikling i Europa og Danmark. Visse banditter får store strafferabatter, mens danskere får fuld straf. Og familier og forældre er nærmest retsløse overfor statsapparatet/familie-bureaukratierne. Og i bred almindelighed er man ved at gøre europæere og skandinaver til 3. og 4. klasses borgere i deres egne lande. Osv.

    Men hvad nytter det at skrive om det, hvis kun få procent af danskerne læser netaviserne? Der bør satses på at skaffe mange flere læsere til Asger Aamunds, Klaus Ewalds, Jalvings og andre ægte danskeres artikler. Hvad nettet lægger frem af vigtige oplysninger og afsløringer er ret fantastisk, men alt, alt, alt for mange vælgere nøjes med DR, TV og Pølletiken osv.

    Danskerne og Danmark er på et skråplan der ender i et samfundshelvede værre end de fleste har fantasi til at forestille sig. Se hodja, snaphanen, up, document, 24nyt og den korte avis, og læs bøger om rædslerne i lande med rød, brun og sort totalitær politik. Se “Vi tyranniseres med falske kriser”. Se hvad der foregår i Sverige, Libanon og Venezuela. Læs om hvordan millioner af uskyldige børn og voksne fik deres liv ødelagt af skør ideologi i
    lande som Rusland, Tyskland, Rumænien, Italien, Cambodia, Kina og diverse afrikanske og arabiske lande.

    Lande hvor ondskaben og døden i perioder lå på lur overalt. Lande hvor det ikke hjalp at være godtroende og uskyldig.

    Alle danskere vil være i farezonen hvis der ikke kommer mere fornuft, sandhed og ærlighed ind i Christiansborgs politik. Den nuværende politik er anti-dansk, folkefjendsk og fuldstændig katastrofal.

    1. E. Frederiksen

      Bent A,
      Ja, der bør satses på at skaffe mange flere læsere til Asger Aamunds, Klaus Ewalds, Jalvings og andre ægte danskeres artikler.
      Asger og disse pragtfulde skribenter burde være læsestof for alle i vort
      land. Helt enig.

  6. Piotr

    JA, fine kommentarer, alt bliver brudt ned, demokrati, landegrænser, køn, frihed, Grundloven, sandheden/vores historie bliver omfortolket som løgn og forkert.
    Folkemasser bliver rodløse og ensrettet, trods forskellige kulturer/ideologier.

    Alt i alt, tyder mere & mere på, at vi bliver tvangs forberedt på “The Great Reset” !

    Styret af WEF, NWO, FN, EU(med alle deres medløbere) al verdenens banker og finansielle institutter.
    Kun verdenens absolut rigeste går fri, resten af bliver trælle, kontrolleret af nationale regimer.

    Klaus Schwab der styre WEF har et slogan:” you won´t own anything, but you will be happy”.
    Det bliver “corporated communisme”, danskerne sluger det råt, kun ganske få har forstået alvoren!

    Stem NB! SIAD!
    P.

    1. Jeg har været til WEF-konferencen flere gange og kan trøste Piotr med at, KLaus Schwab er et virrehoved og et tågehorn, som ingen lytter efter.

  7. Ursula Overgaard

    Sandheden og virkeligheden bag ’facaden’ – ”Vejen til sandheden er brolagt med løgne”, siger Søren Kierkegaard, og her kan tilføjes: Når sandheden ødelægger, skjules den. ’Vor tid ved næsten alt om livet – undtagen, hvordan det skal leves’ (Stanley Jones).

    Mange mennesker (og især politikere) prøver at finde sandheden, men finder det umuligt at godtage sandheden; derfor er virkeligheden og sandheden ofte det, de frygter mest. Frygten for, at illusionerne brister, at den møjsommeligt ved­ligeholdte ’facade’ og forældede, stive adfærdsmøns­tre skulle krakelere og man stod ’nøgen’, ville ikke til at bære. Sandheden begrænses og forvrænges af mennesket, som er tilbøjeligt til at lukke sig inde i sin egen selvskabte, begrænsede virkelighed og ’sandhed’.

    Det ’kræver sin mand’, m/k, og stort mod at se sandheden og virkeligheden i øjnene og – at sige sandheden. Men dette er en milesten i udviklingen som et modent, integreret menneske. Uden at erkende denne realitet, forbliver menneskeheden (og her især politikerne) hængende i illusionernes og blændværkets verden, vandrende hvileløst omkring i utopiernes labyrint.

    Niels Bohr siger: ”Vor opfattelse af tingende kan kun være delvis, stykkevis og gensidig belysende”. – Men vid, at der ligger altid en endnu dybere sandhed bag menneskets og især politikernes ”sandhed” og at sandheden er en horizont, der hele tiden flytter sig.

  8. Flemming Lau

    Fin analyse. Vi fik aldrig et retsopgør efter den kolde krig, derfor har socialismen så lette kår. Alt imens vi havde travlt med at bygge bro til det røde segment, fortsatte de deres lange march iført andre gevandter, med at indtage samfundets vigtigste institutioner. Deres løgn om at højre fløjen(borgerlige) der marchere igen, er blot slør over deres infiltration. Det er den ukristelige nihilisme der marcherer, og det har den gjort siden Diderot erklærede at mennesket først bliver frit når den sidste konge er hængt i den sidste præsts tarme i 1700 tallet. Den socialistiske rivalisering i 30 ‘ ernes Europa mellem Stalin og Hitler kostede dyrt. Vi fik afnazificeret Hitlers socialisme. Hvornår får vi afstaliniceret venstrefløjens socialisme..?
    Det gør vi ikke sålænge Venstre og Konservative kolaborerer med den Marxistiske verdens orden.

  9. Bent A

    Det med illusioner og blændværk er selvfølgelig en stor del af forklaringen på hvorfor nogle politikere ignorerer virkeligheden og skjuler de sandheder der opbygger.

    Men i andre tilfælde er det nok mere uvidenhed, hjernevask og gruppepres der får politiske aktivister til at optræde som nyttige idioter for kommunisterne. Greta Thunberg, Rosa Lund, Pernille Skipper og – Weiss er eksempler. Men i mange andre tilfælde er det vel grådighed, dumhed, frækhed, skamløshed, dovenskab, nihilisme og kynisk beregning der får politikere til at opføre sig som tumper, uslinge og forrædere.

    At de fleste politikere støtter ødelæggelse af familier, mænd, børn, traditioner, kultur og egne lande, hvorefter de lyver og hykler løs om at de vil beskytte samme, tyder jo stærkt på at de inderst inde kender forskel på ret og vrang, men lader sig styre af motiver der er knap så ædle og som ikke tåler dagens lys.

    I enhver befolkning i ethvert land er nok op mod 15-25% mere eller mindre skruppelløse, så der er nok at tage af . Og når de fleste vælgere stemmer i blinde eller er blevet vildledt af MSM, og når nihilismen er blevet præket gennem årtier, er det ret logisk at vores nuværende demokrati ligner en bus der er kørt i grøften.

    I de værste tilfælde er det psykopati eller sindssyge der driver værket, og forvandler politikere til monstre, satanister, djævle og lystmordere.

  10. tavsen

    Flemming Lau
    “Vi fik aldrig et retsopgør efter den kolde krig, derfor har socialismen så lette kår.”

    Nej desværre ikke. Det ville have ramt medierne, de kæmpede hårdt for at få sovjetiske tilstande importeret.

    Det var virkelig komisk, at se socialisterne blev overrasket over murens fald. Så de prøvede først at reklamere med, at vi skulle have socialisme med et menneskeligt ansigt. Det opgav de, da det antydede at socialisme kunne blive umenneskeligt, hvad den var i Komintern lande

    Så prøvede de med, at vi skulle have demokratisk socialisme. Det sluttede også, sådan at antyde socialisme kunne være udemokratisk. Fu føj da.

    1. Flemming Lau

      Tavsen.
      DDR Deutche Demokratisher Republik. SED Socialiishe Einheits parti Deutchland. Selv Sanders vil ikke socialdemokratisme men demokratisk socialisme. Når demokraterne ikke engang kan styre AFA, hvordan tror Sanders så at han kan?

      Jeg tror at mange danskere ville have været chokerede over at se hvor mange borgerlige der ville have kolaboreret med Sovjet, hvis ballonen var gået op før 1989.

      1. tavsen

        Flemming Lau

        Ja, ingen tvivl om, at mange “borgerlige” ville have hilst sovjetter velkomne. Se bare i dag, hvor mange Godhedsapostle der tjener fedt på statskassens velvilje.

        Under det store medieskabte Arabiske Forår var det sjovt at se, hvor travlt Internationale Socialister IS fik med at ekskludere kommunistiske ledere i arabiske lande.

        Baʿath Party, Baʿath also spelled Baʿth, in full Arab Socialist Baʿath Party

        1. Flemming Lau

          Tavsen.
          Ja det er det folket ikke kan se igennem. Den uhellige alliance mellem “social kapitalismen og privat kapitalismen!” Libak beskriver det fint i bogen “Højrepopulismen.” Eller det tavse flertal. Det nytter bare ikke noget når der skal stemmes hvert 4 år. Så glemmer man at hvis der er 2 der står sammen, så er det den elitære socialisme og liberalisterne. Læs verdens købmænd. De fleste af dem ønsker ikke at miste “anseelse” endsige profit. I dag 100 år efter Gullasch baronerne kan vi se som du skriver at Godhedsindustriens samme, svælge i Mia beløb på mange vort forsvars budget. Vi magter ikke engang at stille med en brigade på 4000 mand til NATO. Usselt!

Leave a Comment