PÅ VEJ MOD DET SELEKTIVE FOLKESTYRE

For 25 år siden var jeg til middag i Shanghai, hvor min sidemand var departementschef i det kinesiske sundhedsministerium. Han fortalte mig, at det kinesiske udviklingsmål ikke var demokratiet efter vestligt forbillede, men derimod systemet i Singapore, hvor det kaldes ’styret demokrati’.  Singapore har en fri markedsøkonomi, som dog styres med fast og myndig hånd af Peoples Action Party, der permanent er sikret flertal i Ø-statens parlament. ” Singapore er vores laboratoriemodel, som vi nu vil realisere i fuld skala”, sagde departementschefen. Det viste sig også at blive tilfældet. Kina har i dag noget, der ligner markedsøkonomi, men under stramt førerskab af det kommunistiske parti, der ikke mere er kommunistisk, men bare totalitært. Det styrede demokrati eller det selektive folkestyre er blevet den foretrukne samfundsmodel i mange andre lande, der ikke vil bekende sig til et klassisk diktatur, men heller ikke til et moderne folkestyre. Singapore-modellen er således realiseret i Rusland, Tyrkiet og Egypten og er ved at være på mode også på det afrikanske kontinent.

I praksis er det selektive folkestyre et formyndersamfund, hvor statsmagten har manøvreret sig ind i en permanent monopolistisk magtposition ofte med folkelig opbakning. Denne kan sikres, hvis vælgerne bevæger sig væk fra folkestyrets traditionelle krav om frihed og i stedet forlanger tryghed leveret af statsmagten, der i Danmark nu hedder ’fællesskabet’, som jo netop er noget sikkert og trygt. Mors varme og kærlige favn. Det amerikanske førhen så robuste folkestyre befinder sig i et glidende sammenbrud hen imod formyndersamfundet og det styrede demokrati. Den amerikanske forfatning forhindrer forbundsregeringen i at blande sig i delstaternes politiske forhold, der er lagt i hænderne på guvernører og borgmestre.  Systemet forudsætter imidlertid både ligevægt og samarbejde mellem Republikanere og Demokrater, som i dag befinder sig i hver sin fjendtlige lejr.

 Demokraterne forbereder en mere permanent magtovertagelse nu, da partiet har både præsidenten og flertal i Kongressen. Man arbejder på at udvide Højesteret med et antal ’progressive’ dommere og ved at gøre Washington og Puerto Rico til nye delstater, hvad der ville give Demokraterne fire senatorer mere i parlamentet. Valglovene skal gøres føderale og fjernes fra delstaternes ansvar. Grænserne skal åbnes for migranter, fordi de forventes at stemme Demokratisk. Skoler og universiteter skal bekende sig til kampen mod systemisk racisme og den hvide mands tyranni. Borgerlige medier som FOX NEWS og NEWSMAX skal fjernes.’ Progressive’ medier som CNN, ABC, NBC og Facebook skal støttes og beskyttes. Måske kan det borgerlige USA endnu nå at samle sig sammen til et organiseret og effektivt forsvar for folkestyre og forfatning, men det er usikkert om det vil lykkes.

I Sverige er det selektive folkestyre omdøbt til ’folkehjemmet’. Det lyder jo også bedre end ’formynderstaten’. Men det er, hvad Sverige har udviklet sig til, fordi også de borgerlige partier er blevet socialdemokrater, og fordi al kritik af indvandring medfører retsforfølgelse og social landsforvisning. I Danmark er vi også godt på vej. 75 procent af vælgerne arbejder for stat eller kommune eller er på overførselsindkomst. Det borgerlige Danmark er stendødt og eksisterer kun i spredte modstandslommer.  Saglig kritik af klimahysteriet og den grønne omstilling kvæles af medierne, som ensrettet prædiker evangelierne fra MeToo og Regnbuebevægelsen. Vi er ligeglade med frihed. Vi vil have tryghed for enhver pris. Formynderstaten Danmark? Måske ikke. Men vi er godt på vej.

11 Thoughts to “PÅ VEJ MOD DET SELEKTIVE FOLKESTYRE”

  1. Piotr

    Ja, Aamund, vi går spændende tider imøde!
    Faktuel indkomst-beskatning ligger på ca. 85%.
    75% af vælgerne er betalt af det offentlige.
    Danmarks største kommune står til at få kommunistisk styre.
    Hvad er der snart tilbage?
    Stem NB! SIAD!
    P

  2. Tom jørgensen

    I de gode gamle dage læste vi aviser ,nu får næsten alle deres nyheder på fuckbook og det er klart en fordel for de venstreorienterede .

    1. Tommy Sørensen

      Der er ingen grund til at læse aviser eller se nyheder på tv idet alle disse medier er styret af såkaldte journalister som alle er røde af overbevisning

  3. Ole Brumbass Jensen

    Det er en illusion at man kan få tryghed gennem kommunisme, socialisme, formynderisk- eller totalitær politik. Man får det modsatte. “Det store fællesskab” bliver til en spændetrøje, til en møllesten om halsen, til et blytungt åg der bøjer ens ryg. Dem der arbejder vil blive udnyttet og udsuget. Statens sugerør vil blive stukket ned i samtlige lommer.

    Der vil komme millioner af regler, cirkulærer, krav og tvangsordninger. Alle der ikke lever op til kravene vil blive straffet, direkte eller indirekte. Ingen vil kunne være sig selv pga. konstant overvågning. Familier vil blive splittet, erhvervsfolk, landmænd og familiefædre vil blive forfulgt og tyranniseret med forbud, påbud og tåbeligheder.

    Ytringsfrihed, hjemmets fred og muligheder for at klage over magtmisbrug og nævenyttige overgreb vil blive afskaffet. Børnene bliver statsbureaukraternes ejendom. Svage, gamle, syge, børn og forulykkede vil blive svigtet, sjoflet og sparet væk. Milliarder af kroner vil blive ødet bort på idioti. Kriminaliteten vil eksplodere og blive en trussel mod alle dag og nat.

    Fremtiden kan blive et kafkask helvede, et 1984-helvede. Kun et oplyst, ægte og direkte demokrati samt årvågne og aktive borgere kan forhindre de totalitære kliker i at skabe et samfundstyranni magen til rædselsregimerne i Nazityskland, Rusland og Kina osv.

    1. Finn A. Skov

      Sugerøret er allerede nede i folks lommer, og har været der i årevis.
      Politikerne regulerer så bare suget efter forgodtbefindende.

  4. Ole Jensen

    Det er en illusion at man kan få tryghed gennem kommunisme, socialisme, formynderisk- eller totalitær politik. Man får det modsatte. “Det store fællesskab” bliver til en spændetrøje, til en møllesten om halsen, til et blytungt åg der bøjer ens ryg. Dem der arbejder vil blive udnyttet og udsuget. Statens sugerør vil blive stukket ned i samtlige lommer.

    Der vil komme millioner af regler, cirkulærer, krav og tvangsordninger. Alle der ikke lever op til kravene vil blive straffet, direkte eller indirekte. Ingen vil kunne være sig selv pga. konstant overvågning. Familier vil blive splittet, erhvervsfolk, landmænd og familiefædre vil blive forfulgt og tyranniseret med forbud, påbud og tåbeligheder.

    Ytringsfrihed, hjemmets fred og muligheder for at klage over magtmisbrug og nævenyttige overgreb vil blive afskaffet. Børnene bliver statsbureaukraternes ejendom. Svage, gamle, syge, børn og forulykkede vil blive svigtet, sjoflet og sparet væk. Milliarder af kroner vil blive ødet bort på idioti. Kriminaliteten vil eksplodere og blive en trussel mod alle dag og nat.

    Fremtiden kan blive et kafkask helvede, et 1984-helvede. Kun et oplyst, ægte og direkte demokrati samt årvågne og aktive borgere kan forhindre de totalitære kliker i at skabe et samfundstyranni magen til rædselsregimerne i Nazityskland, Rusland og Kina osv.

    1. Vest Jyden

      Enig.

  5. Henrik Øelund

    USA er dog stadig det bedste bud på at få hele dette vanvid ned med nakken.
    Sinema og Mancin holder Demokraterne fra fadet indtil 2022, og så falder korthuset sammen.

  6. Finn A. Skov

    Det skal du ikke være så sikker på Henrik.
    De er begge under hårdt pres, og bliver udsat for psykisk terror, så der skal god rygrad til.
    Man kan kun håbe at de er standhaftige nok.
    Hvorfor de ikke skifter til Republikanerne efter den behandling fra deres partifæller, er mig en gåde.

  7. Lars Andersen

    Jeg håber på, at den valgsvindel, der er foregået i USA, bliver afsløret 100 %, og de skyldige retsforfulgt. Og at dette giver de nødvendige voldsomme dønninger i mainstream medierne, så en selvransagning sætter ind. Vælgerne er på vild flugt fra Demokraterne.

  8. Thomas Poulsen

    I Danmark går det da præcist lige så dårligt som de andre nævnte steder

    Her hos os kan vi ikke opfinde nye delstater for, at sikre det socialistiske styres evige flertal, men til gengæld kan vi ansætte flere indenfor den offentlige sektor, der jo forventes at stemme socialistisk dermed bliver resultatet nøjagtig det samme.

Skriv et svar til Vest Jyden Annuller svar

Bekræft at du ikke er en robot *