ANGELA MERKEL: DRONNINGEN AF RETRÆTE-HUMANISMEN
Efter søndagens valg til det tyske parlament siger vi formelt farvel til den tyske kansler gennem 16 år Angela Merkel. Det vil sige, det gør vi ikke lige med det samme. Regeringsdannelsen bliver en yderst kompliceret og møjsommelig affære, hvor politiske fjender er pisket til et samarbejde som forudsætning for en regeringskoalition med et flertal bag sig. Det kan tage måneder, og tyske aviser antyder, at det stadig kan blive Merkel, der leverer kanslerens nytårstale.
Angela Merkel er populær både i Tyskland og i de europæiske samfund. Hun anses for den pragmatiske problemløser, der er kemisk renset for dristig nytænkning og vidtløftige visioner. Hun ses som det sikre kort, garanten for tryghed, helgarderingen af livets tipskupon. Siden Konrad Adenauer sad i kanslerstolen har samtlige tyske statschefer stået for en robust fremgangslinje i landets økonomiske og politiske udvikling. Merkel har fortsat forgængernes politik, men hun overraskede medier og politiske venner og fjender, der ikke havde regnet med, at den lille forsagte, grå mus med rødder i DDR kunne vokse sig ud af Helmuth Kohls vældige skygge. Men det klarede hun godt på sin egen måde. Stille og roligt.
Slår vi imidlertid hele bonen op, har Merkel været skyld i mange ulykker og problemer, der har ramt os alle. Hun har alle dage repræsenteret et begreb, vi kunne kalde for retræte-humanismen, altså en permanent undvigelsesmanøvre, der skal forhindre en kollision med stærkere kræfter. Og det er jo rigtig nok. Kører man i bakgear, kommer man ikke i frontalt sammenstød. Merkel er medansvarlig for drabet på den tyske nationale identitet. Hun er ikke eneansvarlig, for tyske medier og opinionsdannere stempler nationale og patriotiske holdninger som populisme og nynazisme. Tyskland skal i Merkels optik ses som kun en ansvarlig brik i det store internationale, samarbejdende maskineri. Det er også på Merkels vagt, at det tyske forsvar er reduceret til et impotent vagtværn. Tyskland er som Danmark nærmest passivt medlem af NATO. Merkel ignorerer Ruslands aggressive militære oprustning og håber, at problemet går væk af sig selv. Hun tillod millioner af migranter at vælte ind i Europa i 2015, hvor Tyskland kun blev reddet af Østrig, Ungarn og Kroatien, der gennemførte et flygtningestop.
Merkel blev kørt over af klimaevangelisterne og nedlagde de tyske atomkraftværker, således at landets energiforsyning nu igen hviler på brunkul. Kanslerens retræte-humanisme dominerer mediernes nyhedsdækning, der dagligt slår knuder på sig selv for ikke at støde mod islams ekstremt lave krænkelsestærskel. Nytårsnat 2016 blev mere end tusind kvinder groft seksuelt krænket i Köln af islamiske migrantgrupper uden, at medierne turde tage sagen op. Først da de mange overgreb flød ud på de sociale medier, måtte politi, medier og politikere modstræbende kommentere begivenhederne. Merkel er også på rutinemæssigt tilbagetog fra regnbuefascisterne, der maser bizarre kønsidentiteter ned over forsvarsløse tyske borgere, skoler og familier.
Merkel er nok populær, men hun forlader en skude, der rummer hendes mange lig i lasten. Og her bliver de liggende. Hvad enten den næste kansler hedder Scholz eller Laschet, har begge kandidater garanteret kontinuitet som grundlaget for deres fremtidige politik. Så hvis tyskerne vil se fremtiden i møde, må de kigge i bakspejlet.
Det begynder at se ud som om de politik-kvinder der indehaver høje poster i Tyskland, Norge, Sverige, Danmark og England etc., alle er retræte-humanister. Et godt udtryk. Måske kan man også kalde dem globalistiske liberalister eller marxistiske demokrati-fjender? Aamund har i alle tilfælde ret i sin kritik af Merkel. Hun har ikke været sin opgave voksen på mange punkter. I vidt omfang har hun opført sig som admiralen i “Admiralens vise”, eller som den der ville være alle tilpas , og endte med bare at flyde med strømmen, fordi det var det nemmeste. Alles ven er ingens ven. Loyal overfor sin egen befolkning har hun slet ikke været.
Merkel åbnede for sluserne, så islamister fra snesevis af lande kunne strømme ind i Tyskland. Det var en tåbelighed som har kostet mange tyskere dyrt. Og de andre punkter i Aamunds kritik udstiller også frau kanslerens vilkårligheder, der må ses som udslag af tåbelighed eller følepornografiske tilbøjeligheder.
Og at EUs topledelse nu rummer adskellige politikere af samme merkelige type gør ikke sagen bedre.
Hvis forsvarsfjenderne, regnbuefascisterne, klima-tosserne, de krænkelsesparate islamister, de woke feminister, de svigefulde politikere og de anti-hvide, anti-nationale og anti-demokratiske propaganda-kræfter kan fortsætte deres undergravende virksomhed uden folkelig modstand, er hele Europa nu i større fare end nogensinde tidligere. Ikke siden romerrigets etapevise sammenbrud for snart 2000 år siden, eller nazi-rigets start for 88 år siden, har vanvid og barbari ligget så tæt under den civiliserede overflade.
Ole B Jensen
Hvor har du og Asger dog ret.
Frygtelig fremtid ligger “lige om hjørnet”.
Fantastisk velskrevet artikel, det her er Aamund på toppen.
Hvad angår valget i Tyskland, så et det bedøvende ligegyldigt hvad den næste kansler hedder, Tyskland er i fuld fart på vej ud over afgrunden.
Ingen vil tale om de ufattelige problemer Tyskland har med arabisk/muslimsk indvandring. De store byer domineres alle og en af kæmpe store klaner, som sætter sig selv over tysk ret.
Klimaet har domineret valget og længe forinden temperaturen og havene stiger er Tyskland alligevel sunket i dybet tynget af muslimske vold og hærgen.
Thomas Poulsen
FULDSTÆNDIG KORREKT.
Det er bedøvende ligegyldigt, hvem der bliver kansler i Tyskland eller præsident i Frankrig. De er samme surdej. Med samme sigte, når de stopper. Høje stillinger i international regi.
De statsstøttede medier støtter dem ved at fornægte virkeligheden
http://balletmagnifique.blogspot.com/2021/09/tv-2-nyhederne-skjuler-det.html
Næststørste part i Øst. twitter.com/afd
Kære Asger, du er min absolutte topfavorit som dansk statsministerkandidat.
Hvorfor går du ikke ind i politik?
Please!!!