LANDSMØDER HAR FANDEN SKABT

De politiske landsmøder var egentlig tænkt som kreative højdepunkter i et partis politiske liv. Her samles alle de bedste kræfter i en politisk bevægelse for at vurdere resultater og lægge planer for fremtiden. Den politiske ledelse mødes med engagerede tillidsfolk og delegerede, der alle brænder for partiet og dets mærkesager. Landsmøder skal være partiets smeltedigel, hvor meninger brydes, konstruktiv kritik lægges på bordet, og nye ideer bliver brændstoffet til fremtidens sejre.

Men sådan spiller klaveret ikke i dansk politik. Landsmøderne byder på kæft, trit og retning. Konstruktiv kritik og politikudvikling er tabu. Landsmøderne går med at kalke gravene til, så de politiske lig hverken kan ses eller lugtes. Møderne byder på selvros og gensidig rygklapning som ouverturen til aftenens fest, hvor man jo skal kunne juble sammen i enighed og fordragelighed.

Det slap Mette Frederiksen fint fra i weekendens socialdemokratiske landsmøde. Det går jo også godt for partiet, der kan glæde sig over fremgang i meningsmålingerne. Statsministeren brugte kongressen til at sløre billedet af sig selv som den enevældige Corona fyrstinde, der dagligt i halvandet år har dikteret danskerne, hvad de måtte og særligt, hvad de ikke måtte. Mette Frederiksen istemte nu en festhymne til fremtidige mærkesager for partiet omfattende et overflødighedshorn af klima, fællesskab, social balance, ungdommen, pensionisterne, integration og vores fælles kultur. Bagefter havde de delegerede vist en fin fest med landsmoderen i centrum.

Det Konservative landsmøde forløb også i god ro og orden uden kritik og kreativ nytænkning. Søren Pape lancerede de konservative som et velfærdsparti og fik rykket midten af dansk politik endnu et nøk til venstre. Partiet fik 12 mandater ved sidste valg, men står ifølge meningsmålingerne til hele 25 i dag. De ekstra 13 mandater er ikke et resultat af et politisk nybrud for Konservativ politik, men et fravalg af andre partier særligt Venstre. Som støtteparti for samtlige borgerlige regeringer har de Konservative et betydeligt ansvar for en årlig udgift på 90 milliarder kroner til migranter fra ikke-vestlige lande, for iværksætterskatten og for en ruin af et forsvar, der nu er reduceret til en ’styrelse’, hvor generalerne arbejder som assistenter for embedsmændene i forsvarsministeriet. Det hørte vi ikke et kvæk om.

På det Radikale landsmøde beklagede formanden Sofie Carsten Nielsen naturligvis den onde tid, man havde været igennem. De Radikale fik 16 mandater ved sidste valg, men er nu i meningsmålingerne reduceret til et sidegadeparti med kun 10 mandater. Men som altid havde partiet en løsning på alle problemer: De Radikale er nu gået helt klimabananas og stiler mod en 100 procent CO2 reduktion i 2040. Der mangler imidlertid videnskabelige beviser for, at menneskeskabt udledning af klimagasser har indflydelse på det globale klima. Tværtimod har den øgede mængde CO2 i atmosfæren øget klodens grønne areal. Den Radikale CO2 likvidering koster kun 25 milliarder kroner, som nok bliver fundet i forsvarsbudgettet.

 Ved folketingsvalget i 2015 scorede Dansk Folkeparti 37 mandater, som blev reduceret til 16 pladser i 2019 og er nu yderligere skrumpet til 10 mandater ifølge de seneste meningsmålinger. Man skulle tro, at partiledelsen havde nedsat en arbejdsgruppe, der kunne afdække årsagerne til denne nærmest totale nedsmeltning, således at resultatet kunne præsenteres på weekendens årsmøde, hvor partiets bedste kræfter var samlet. Når man kender de konkrete årsager til nedturen, har man også en vejviser til fremtiden. Dette skete dog ikke. På landsmødet enedes man om, at politikken var der ikke noget i vejen med. Nedturen skyldtes udelukkende internt ævl og kævl i partiet, hvor personopgør saboterede partilinjen. Den eneste, der rejste konstruktiv kritik af politikken, var Martin Henriksen, der herefter blev omtalt som en slags Grev Dracula, der som ambassadør for Stram Kurs havde forvildet sig ind på landsmødet. Herefter klappede forsamlingen i og havde efter sigende en super fest om aftenen, hvor man mest talte om de gode gamle dage. Hvad er der ellers at tale om, når man ikke tør se fremtiden i øjnene?

16 Thoughts to “LANDSMØDER HAR FANDEN SKABT”

  1. Ole B. Jensen

    Det er altid en fornøjelse at læse Asger Aamunds knivskarpe og sylespidse kronikker.

    Og beskrivelsen af partiernes årsmøder rammer lige i plet. Den måde de forløber på udstiller at vores demokrati humper afsted på krykker, og at partierne kun er optaget af deres egen trivsel, mens Danmarks velbefindende kommer i 2., 3. eller 5. række. Samtlige ældre partier har spillet fallit i årtier, nok netop fordi konstruktiv kritik er strengt forbudt. Folk der har nye og friske idéer til politikudvikling betragtes som kættere og forrædere. De gamle partier er nemlig forstenede og hader nytænkning.

    F.eks. var Pia Kjærsgaard nærmest rødglødende af raseri over at Martin Henriksen tillod sig at mene at DF trængte til en strammere asylpolitik. Det passede ikke hende og partiets slappere.

    Hos de Radikale er det helligbrøde at være det mindste i tvivl om co2, og hos Enhedslisten SKAL man være tilhænger af ubegrænset indvandring. V, K, LA, SF og S er så gennemsyrede af radikale tankesæt, at flertallet i partierne bakker op om rigsretssagen mod Støjberg, ligesom de går ind for energi-øer og co2-projekter til masser af milliarder, og endnu mere afrikanisering og talibanisering. Pernille Weiss fra K mener f.eks. at Danmark har plads til 15-20 millioner asylanter.

    Med sådanne sektagtige partier kan man næsten lige så godt sætte Danmark på ophørsudsalg med det samme.

    1. E. Frederiksen

      Fantastisk gode indlæg fra dig og Asger.
      Fortvivlende tilstand i Danmark.
      Det virker håbløst.

  2. Henrik

    Tak Asger, igen en super fin artikel.
    – Jeg er virkelig glad for at have adgang til dine tanker og iagttagelser.
    En god ugentlig modgift til de forskruede stats medier.
    Det er mig en gåde hvordan så meget kan trække mod et radikalt-socialistisk forståelses-univers.
    ‘’Virkeligheden er hvad vi synes den er’’ synes mere og mere at blive opløftet til sandheden. Og alle symptomer på gruelighederne der opstår som resultat ignoreres eller gøres til noget andet, som man så finder pseudo løsninger på.
    – hvis vi er heldige når nye borgerlige at få etableret sig, så en kritisk masse får et uforvansket billede af hvad det vil sige at være borgelig og have værdier og rod i både kultur og gensidig respekt, som ikke er outsourcet til staten.
    Ikke at de stats støttede – ikke eller meget lidt pluralistiske – medier, ikke har forsøgt dig.

    Men diverse ovennævnte partierne (ingen af dem reelt Borgelige, kun relativt Borgelige (‘’vi er 2% til højre for S, så derfor er vi Borgelige”) er der jo reelt plads til et rigtigt jordskred.
    – Og er vi heldige – at den danske befolknings forsætter med, i mindre grad at bruge tid foran DR & TV2, og mere på streamingen underholdning, vil det, når det brager være sværere for statssocislismen at udskamme nye Borgelige uden at selv komme til at fremstå som ‘’komiske ali’’…
    – der er ikke noget som er så dårligt at det ikke er godt for noget (håber dog at det ikke bare vil forblive uforløst og potentielt)…

  3. tavsen

    Ingen grund til at skrive i flertal. Ifølge DR radioaviser i weekenden var der kun eet. DF var mandsopdækket. De andre 3 fik ikke et ben til jorden eller i æteren. Og så genvalgte DF partiformanden. UFORSKAMMET. Nu havde statsstøttede medier ellers vejret blod. De fik afsat Løkke, og indsat partihopperen på den plads.

    Hvor længe endnu vil Mette som Pressens minister smide over 4 MILLIARDER om året til det monopol? Får hun Public Service for pengene? Hvor længe endnu vil hun acceptere at blive ignoreret for 4 milliarder om året?

    AFSKAF MEDIESTØTTEN

    Giv medierne chancen for at klare sig selv. I det hele taget, har vi virkelig brug for så mange statsstøttede medier, når hovedparten kommunikerer nøjagtig det samme?

    1. Ivan Dybdal

      Enig. “Hvor længe endnu vil hun acceptere at blive ignoreret for 4 milliarder om året?” Svar: så længe der er venstreorienteret flertal for det. DR er en anakronisme og Tv2 burde have været solgt f.ex til Fox TV. Så havde meget inkl folketinget set anderledes ud 🙂
      Desværre mislykkedes det for Brian Mikkelsen i sin tid at få Tv2 solgt.
      “Medierne er budskabet i den globale landsby”, som Marshall McLuhan sagde.

    2. Ursula Overgaard

      DEMOKRATI FARVEL….! – Har vi i Danmark ikke længere uafhængige medier, men kun politiske korrektheds nikkedukker og fortalere for magtens EU-elite og islam?

      I Østtyskland havde folket Det Socialistiske Enhedsparti. I Danmark har vi Den Socialistiske Enhedsradio med venstreorienteret propaganda. Har vi sagt farvel til os selv og goddag til en kreativ, men ødelæggende rød elite, som dominerer medier, uddannelse, underholdning i den laveste fællesnævner?

  4. Ivan Dybdal

    Pressen burde formenes adgang til partiernes landsmøder. De er blot blevet mere vand på mediernes mølle. DR og Tv2 er politiske overdommere under dække af ‘public service’. Journalisterne giver landsmødedeltagerne angst i blikket. Hvad ser man, når de får tv-kameraerne ind i ansigtet. Angst. Der er to grunde til at Dansk Folkepartis enorme og implosionsagtige tilbagegang: DR og Tv2 ! 🙂

  5. Ivan Dybdal

    I øvrigt god analyse. Den her er lige i plet: “Der mangler imidlertid videnskabelige beviser for, at menneskeskabt udledning af klimagasser har indflydelse på det globale klima. Tværtimod har den øgede mængde CO2 i atmosfæren øget klodens grønne areal”. Den er politisk ukorrekt og må aldig fremføres i statens DR&Tv2. Hvis man fremfører den bliver man ‘banned’ både af facebook og af statens DR&Tv2.

  6. Per Ullidt,

    Kunne vi ikke lære lidt af Schweiz?
    50.000 underskrifter for at kræve en vedtaget lov til folkeafstemning, og 100.000 for at forslå en ny.

  7. Piotr

    @ Ullidt. Jeg tror vi skal lære meget mere af franskmændene med gule veste.

    Som “den nervøse” skrev andet sted:
    “Det er egentligt underligt at danskerne finder sig i det! “.
    JA, så sandelig!

    Hvis vi virkelig ønsker at bevare vores frihed, er vi nødt at kaste vores magelighed overbord. Vi skal ud på gader og stræder og vise vores utilfredshed, demonstrerer i fakkeloptog foran hoPPeborgen, lad regimet mærke at vi ånder dem i nakken.

    Tak til Aamand for skarpe observationer om rigets tilstand.

    Stem NB! SIAD!
    P.

  8. Kristina Jacobsen

    Jeg er ikke konservativ længere, men jeg undrer mig også over deres nuværende linje og hvordan det bliver udviklet. Har på fornemmelsen, at de prøver bare at stemmemaksimere på lidt populistisk facon. Det virker på ældre damer i provinsen hvor hovedparten af Papes fans bor. Jyder er stolte af “deres” Pape.

    Sidste valgperiode konservative havde yderst tynd “vision” men det virkede, men nu dengang var man glad hvis man bare gik et par procent frem. Det som bar meget af partiets succes, var at det var trods alt 100 år gammelt parti med traditioner og værdier, som man kunne ikke bare afskaffe, selvom Pape i begyndelsen var næsten ved at drive partiet til graven i 2016

    I dag deres politik er en smule mere raffineret, men det er den samme sang hvor man lover og lover både i pose og sæk. Man skal nedsætte skatter, men give flere penge til sygehuse og de ældre. Hvordan skulle man få det til at hænge sammen, ingen ved. Men det er vel lige meget. Pape af mange kommentatorer bliver allerede regnet som statsministerkandidat. Men jeg tror at når Løkke kommer, han som den ledertype han er, han vil ikke kunne underlægge sig den bløde Søren Pape. Det vil være svært for ham. Selv i Venstre kunne han ikke bare tie stille og lede Ellemann styre. Det er ikke Løkkes natur. Så selvom hans parti ikke vil være Folketingets største, men han vil ende som den statsministerkandidat som er mindst upopulær, som alle kan enes om. Ligesom Gyldenkål fra filmen “Familien Gyldenkål vinder valget.”

  9. Henrik Vind

    Nys har man efter svensk model Folkemødet på Bornholm.
    Et møde, som har en snert af alle partiers landsmøde, en slags landsmødernes moder.

    Folkemødets primære formål skal være “at styrke det danske demokrati ved at mindske afstanden og øge tilliden mellem borgere og beslutningstagere”; og det er der unægteligt behov for.

    Folkemødet på Bornholm så man imidlertid ikke meget til i 2020 p.gr.a. et importeret virus, made in China, og også under 2021-versionen var det så som så med at mindske afstanden, p.gr.a. smittefare; hvilket ikke øgede tilliden, næppe har fremmet den konstruktive, demokratiske udveksling med medicinsk certificerede masker, kort sagt et “helt anderledes og coronatilpasset Folkemøde” med folkemødets egne ord.

    Hvad angår partiernes landsmøder, så er det jo ikke kun begrænset, hvad resterer af parti-intern konstruktiv dialog, uanset om partierne så er repræsenteret i Folketinget eller ej. Sågar parti-eksternt springer enigheden i øjnene blandt alle disse politisk-ideologiske fraktioner.
    Hvem ved f.eks., om Moderaterne vil kunne skelnes fra enten det svenske forbillede eller fra det Radikale Venstre, når det allerede opstillingsberettigede nye parti engang med tiden fremlægger et politisk program?!

    Fra det yderste venstre til det ekstreme højre er enigheden slående. Man kan enes om, at barsel skal øremærkes på bekostningen af borgerne, voksne som babyer, de færreste demokratisk valgte repræsentanter er i tvivl om, at etniske danskere principielt er racister, de er også enige om, at ubegrænset og uendelig migration af migrationsvillige fra verdens mest fremmede regioner er og forbliver en menneskeret og det bedste for nationen, kulturelt, økonomisk, osv., indtil videre, de færreste af dem stiller seriøst spørgsmålstegn ved, at person-skattetrykket er det højeste i verden, osv., etc.

    Konsensus er forbløffende.
    Fra et traditionelt borgerligt perspektiv!

    Man spørger sig selv, om man ikke i lyset af al denne politiske og ideologiske enighed generelt, det alligevel underdrejede folkemøde på Bornholm og givet uvilje mod og følgelig manglen på helhjertet demokratisk opposition til den socialdemokratisk dominerede enhedspolitik, en politik ifm. hvilken selv lov og hidtidig retspraksis ikke kun undtagelsesvis, men stadigt hyppigere bringes i tvivl, snarere end af indledningsvis nævnte svenske model burde lade sig inspirere af Den Nationale Folkekongres, Kina.

    Dermed kunne man ikke kun overflødiggøre det besværlige Folkemødet på Bornholm, med al sin dissonans, strid, og kævl, men også alle fremtidige landsmøder i alle partier! 😉

    1. Ivan Dybdal

      Enig. Pist-pist! Sig det ikke til nogen. Folkemødet på Bornholm er til for at give mediernes spinatfugle noget at lave i agurketiden 🙂

      1. tavsen

        Ivan Dybdal

        Ja, over 600 “journalister” var på den årlige skovudflugt. Mærkeligt nok deres meldinger fra mødet var så enslydende Med alle de organisationer, der deltog burde det have været muligt at give lidt bredere Public Service.

        De 600 svarer nogenlunde til, hvad mediestøtten finansierer i den hensygnende branche. Typograferne blev overflødige ved teknikkens hjælp, der blev fremskyndet af de mange hvide pletter i aviserne. De blodrøde typografer lavede de hvide pletter, når artiklerne havde et indhold, som de ikke kunne acceptere. Demokrati har aldrig været populær hos den blodrøde fløj.

  10. Ole B. Jensen

    Vi er tæt på at have et eet-parti system. Uenighederne er mest spil for galleriet, eller de drejer sig om bagateller. Danmark udslettes, hvis vi fortsætter som hidtil. NB bør alle danskere støtte, i egen interesse. Derudover bør mange andre initiativer sættes i gang.

  11. Ursula Overgaard

    ”Government dont want a population capable of critical thinking! They want obedient workers, people just smart enough to run the machines and just dumb enough to passively accept their situation.” (George Denis Patrick Carlin, 12.05.1937 – 22.06.2008, american comedian, social critic, actor, and author)‎

Skriv et svar til Piotr Annuller svar

Bekræft at du ikke er en robot *