NASER KHADER PÅ MEDIERNES KÆTTERBÅL

Naser Khader har mange fjender, og der er kommet flere til gennem årene. Islamiske kredse hader ham, fordi han er demokrat og afviser Islams totalitære styre og palæstinensernes krav om udslettelse af den Israelske stat. Venstrefløjen hader ham, fordi han holder af USA og er tilknyttet en borgerlig tænketank. Det røde, progressive Danmark ser ham som en jødelakaj, som svigter de undertrykte ofre, der naturligvis som altid er vore importerede klienter fra de islamiske kultursamfund. Ifølge Wilke/Jyllandsposten ønsker 77 procent af alle herboende muslimer det danske demokrati udskiftet med et kalifat, hvor sharialoven erstatter Grundloven. Altså alt det, Khader har bekæmpet siden han meldte sig ind i det Radikale Venstre i 1984.

Der er mode i politik, som i så meget andet, og Khaders fjender har nu i samarbejde med DR og Berlingske inspireret af moderne Amerikansk politik besluttet at fjerne Naser Khader fra den offentlige scene gennem en smædekampagne. 5 kvinder står nu frem – de to anonymt – med anklager om sexuelle krænkelser. Nogle er gamle sager, andre nye. Khader kan jo ikke andet end at afvise, men medierne har dømt ham på forhånd og har beredvilligt lagt spalter og mikrofon til kommentatorer, der har erklæret, at han er færdig i politik.

Naser Khader har ikke mindst under Muhammedkrisen været en Holger Danske, der stod fast på ytringsfrihed og retsstatens principper til trods for mediers og politikeres ønske om en officiel undskyldning for Muhammedtegningerne. Det danske demokrati har meget at takke Naser Khader for, og man må håbe at Khader anlægger sager mod de frem kvinder og mod de medier, der var med i komplottet. I retten er det nemlig de 5 kvinder – også de to anonyme – , der skal dokumentere substansen i de påståede krænkelser. Kvindernes forklaringer ikke bare om de påståede sexkrænkelser, men også konkret om tid og sted skal holde vand i Byretten. Ellers taber de sagen. Khader har været repræsenteret i Folketinget næsten uafbrudt siden 2001 uden, at der på noget tidspunkt har været hverken rygter eller anklager om upassende opførsel over for kvinder i det politiske miljø. Min vurdering er, at Khader vinder retssagerne og kan afkræve sine anklagere et betydeligt beløb i erstatning for de perfide krænkelser, de har påført ham.

ASGER AAMUND

15 Thoughts to “NASER KHADER PÅ MEDIERNES KÆTTERBÅL”

  1. Kristina Jacobsen

    Jeg finder mange såkaldte muslimske aktivister på twitter, som næsten obligatorisk forbander Naser Khader. En som hedder Cihat Bardak, for eks. som er kurdisk gift. Han altid mener at han skriver perfekt dansk og er velintegreret, og derfor kan han forbande Khader. Natasha al Hariri, den såkaldt “tørklædefeminist” gør det også, måske mere velopdragent, end så mange andre fordi hun er vokset op i Gentofte. Gang på gang møder jeg muslimer på facebook og twitter, som sviner Khader til. Jeg finder det lidt morsomt at nu skal muslimer organisere “feministisk lynchning” af Khader for ikke at tiltrække opmærksomhed på dem selv.

  2. Michael Thestrup

    Hej Asger.
    Super godt at få samlet dine artikler på ét sted, hvor du samtidig er uafhængig af mere eller mindre velmenende debatredaktører.
    For at få mere aktivitet på din blog foreslår jeg, at du også poster indlæg som andre har skrevet, som du samtidig er (altovervejende) enig i, og eventuelt giver en kort kommentar med på vejen (20-30 ord).
    Giver bloggen læserne noget nyt hver dag eller f.eks. fem dage om ugen, som DU har skrevet eller DU har udvalgt, så vil mange af dine omtrent 20-50.000 læsere fra aviserne besøge aamund.dk dagligt.
    Bedste debathilsener
    Michael

    1. Hej Michael,
      Som du kan se, poster jeg også kommentarer fra læserne her på siden. Også selv om de er uenige med mig. Jeg ønsker en fri og konstruktiv debat. Kun perfide og nedsættende indlæg vil blive slettet. Også gerne korte indlæg fra læserne til debat og kommentar skal have plads. Jeg får ikke tid til at skrive hver dag, men alligevel ret ofte.
      Bedste hilsener,
      Asger

  3. Michael Thestrup

    Hej Asger. Tak for svar! Her er hvad jeg skrev om Khader i…

    Ekstra Bladet | 06.07.2021
    I øvrigt mener…
    Michael Thestrup, Brønshøj
    …at Naser Khader i årevis har levet med politibeskyttelse, fordi han som muslim forsvarer demokrati, ytringsfrihed og Muhammed-tegningerne. Khaders totalitære fjender bruger alle midler, så de aktuelle MeToo-anklager kan være falske for at ramme ham. Lad sagen gå sin gang gennem retssystemet. Alt andet er totalitært.

  4. Michael Thestrup

    Også i 2013 forsvarede jeg Khader…

    Nordjyske Stiftstidende | 28.12.2013
    Hvorfor dødstrusler?
    Michael Thestrup, 2700 Brønshøj
    YAHYA HASSAN M. FL.: Når den unge digter Yahya Hassan kritiserer islam og herboende muslimer, mødes han med dødstrusler. Når Ahmed Akkari kritiserer islam og herboende muslimer, mødes han med dødstrusler. Når Lars Hedegaard, når Naser Khader, når Pia Kjærsgaard, når Kurt Westergaard, når Flemming Rose, når flere andre – så ses igen og igen samme reaktion. Denne antidemokratiske voldsparathed rammer kun meget sjældent kritikere af andre danske trossamfund og andre danske samfundslag, uanset hvor generaliserende eller sårende kritikken måtte være. Hvorfor denne forskel? Læs en times tid i koranen og se en times tid på oversatte programmer (som kan findes på palwatch.org og memri. org) fra de muslimske medier, som danske paraboler peger imod. Så kommer man på to timer nærmere svaret på spørgsmålet end ved at se Danmarks Radio og læse Politiken i årevis.

  5. Oluf Johnsson

    Tak Asger Aamund. Du er garant for redelighed i modsætning til disse famøse quinder og mediernes ferfide tilsvining af Naser Khader, Jeg åber, han har kræfterne og søtterner til at rense sig i retten, og at disse famøse personer og medier får sig en moralsk og økonomisk øretæve, der virkeligt svider – offentligt og på pengepungen!

  6. Birgitte

    Fantastisk du tager Naser Kharders udsagn for pålydende og tror det er en smædekampagne. Der var meget der var anderledes. Men nu skriver vi 2021 og fem kvinder har modigt åbnet munden og sagt det, mange har talt om bag lukkede døre.

    Ja-vist, har Kharder gået forrest i mange sager. Og ja-vist har manden fjender.

    Men det berettiger ikke til magtanvendelse og overgreb.

    Mine tanker går til dem der ikke har anmeldt Naser Kharder, fordi de ikke orker at sidde i en retssag. Eller bare ikke har brug for at blive stjerne for en aften, med børn og bedsteforældres som deres vidner.

    Hvis presse laver smædekampagne. Hvad laver du så ? Frifindelse.

    Godt vi har domstolen. Og mon ikke de fem husker præcis hvad der skete. Det gætter jeg på.

    De bedste hilsner fra

    Birgitte

    1. Som sagen står nu, må Khader finde sig i alle mulige beskyldninger båret frem af DR og Berlingske. Derfor er det godt med en retssag, hvor bevisbyrden bliver vendt om, og det er de forurettede kvinder, der skal bevise de påståede overgreb. Hvis de kan fremlægge troværdig dokumentation og pålidelige vidner, bliver Khader dømt, og det skal han jo også. Hvis ikke, bliver han frikendt og kan sagsøge sine anklagere og få tilkendt en betydelige erstatning.
      Bedste hilsener,
      Asger

      1. Medierne diskuterer nu, om advokatundersøgelsen bliver en belastning for Khader. Det kan den nok ikke undgå at blive, da undersøgelsen ikke bringer en konklusion, men udelukkende er referater af samtaler med de implicerede parter. De fem kvinder vil utvivlsomt gentage deres anklager, som Khader jo ikke kan modbevise. Man må håbe, at Naser Khader kan indsamle penge nok til at betale for en retssag, hvor bevisbyrden nu bliver vendt om, og de fem kvinder skal fremlægge beviser og vidnesbyrd, der verificerer deres anklager. En retssag er derfor den eneste retfærdige løsning på den sag.
        Asger Aamund

  7. Karakterattentatet på Naser Khader fortsætter. Senest har Berlingske beredvilligt åbnet sine spalter for en jurist og medlem af SF, Leif Donbæk der mener, at de Konservative burde have udrenset Khader alene på grund af de anklager, der blev markedsført af DR. Altså ingen advokatundersøgelse og inden Naser Khader kunne bringe anklagerne for retten. Der findes en velorganiseret hadeloge omkring Khader, som er villig til at gøre alt, sige alt for at ødelægge hans liv og karriere. Det er pinligt, at en jurist vil sætte ham på kætterbålet udelukkende op grund af anklagerne uden, at Khader har fået en retsstats privilegium at forsvare sig, inden dommen falder.
    Asger Aamund

  8. Hadelogen omkring Naser Khader opnåede sin seneste triumf i dag, hvor Khader måtte forlade både parti og folketingsgruppe. På pressemødet gjorde Søren Pape sig selv til grin ved at dømme Khader skyldig, fordi advokatrapporten viste, at flere af de ‘krænkede’ kvinder havde kunnet tegne et omrids af Khaders bolig som bevis på, at de havde være der og var blevet sexkrænket. Selv om jeg er en elendig tegner, kan jeg godt tegne omridsene af mange hjem, hvor jeg har været uden, at jeg dog har voldtaget beboerne. Khader blev kastet på den konservative mødding ikke fordi, han er fundet skyldig, men fordi han er en politisk belastning. Men det er ikke det samme. Advokatrapporten blev naturligvis et alvorligt angreb på Khader, fordi de anklagende kvinder uden ansvarspådragelse kunne beskylde ham for hvad som helst. Og det gjorde de så. I byretten bliver bevisbyrden vendt om, og kvinderne skal nu – også på baggrund af advokatrapporten – kunne dokumentere deres udsagn støttet af vidner, der under ed må udtale sig under strafansvar. Khader må håbe på, at han kan indsamle penge nok til en retssag, som er hans eneste chance for at redde liv og ære. Flere af de sexkrænkelser, som Naser Khader beskyldes for er klart strafbare. Hvorfor foreligger der så ikke en eneste politianmeldelse?

    1. Espen Kehler

      Det er egentlig mærkeligt, at jeg der har været på arbejdsmarkedet i over 50 år i mange forskellige jobs fra hospitaler, advokatkontorer og handelsskoler aldrig er stødt på seksuelle krænkelser af nogen art.

      Der er utvivlsomt nogle enkelte klamme typer, der gentager deres handlinger under radaren, men jeg tror de er få og sjældne.

      Jeg var ung i 70’erne og 80’erne med free love and peace, hvor vi dansede nøgne omkring i bollerum og ved fotokopieringsmaskinen.

      Nu er det snerpernes årti, hvor bitterheden, manipulationen og trangen til at blive hørt og set har sine gyldne tider.

      Det er umuligt at skelne mellem de sande udsagn om krænkelser og dette hav af beskyldninger om en hånd på røven til en julefrokost for 25 år siden. Det er en af grundene til at overtrædelser forældes efter loven.

      Hvis ikke man har sagt fra inden to år fra den påståede ugerning, så bør man ikke tage det seriøst.

      Oscar Wilde sagde, jeg kan modstå alt – undtagen fristelse.

      1. På enhver arbejdsplads med over hundrede mennesker vil der altid være en eller to medarbejdere, der har svært ved at holde hænder eller andre legemsdele for sig selv. Dette er ikke et samfundsproblem, et politisk problem eller et erhvervsproblem, men et personligt problem for de sexkrænkende medarbejdere. Hvis man bliver voldtaget eller groft sexkrænket, bør man politianmelde hændelsen. Hvis der er tale om anden sexchikane, skal man melde det til sin chef eller tillidsmand, der så må tage affære. Danske mænds feje og ængstelige holdning over for den aggressive MeToo bevægelse betyder, at de evindeligt krænkede amazoner nu har fået frit spil til at karaktermyrde en hvilken som helst mandsperson. Ikke ved dom, men udelukkende ved anklagen, som medierne står i kø for at offentliggøre og forstærke. Der er ingen grund til at have medlidenhed med danske mænd. Når man lægger sig ned og siger som en gulvmåtte, bliver man trådt på.

        1. Jacob

          At meeto debatten er gået helt amok er der ingen tvivl om. Frank Jensen og Morten Østergaards handlinger kan næppe kategoriseret som seksuelle overgreb men nærmere som klam grænseoveskridende adfærd. Mht Naser Khader så er beskrivelserne i medierne anderledes alvorlige, men om de er sande eller ej ved jeg ikke. Dog er det ikke sandt når du skriver, at der ikke har været rygter tidligere. Jeg hørte første gang herom for ca 10 år siden, ikke om sex overfald men at han i byen flere gange havde kaldt kvinder ludere hvis de afviste hans tilnærmelser. Det skal nævnes at jeg er borgerlig/konservativ, læge og bosiddende i Midtjylland, så jeg er ikke biased mod Khaders politik. Om han har begået noget der strafferetsligt er ulovligt ved ingen af os, men der tegner sig et mønster af at hans opførsel ikke stemmer overens med konservative dyder…

          1. Gennem hele min barndom og ungdom verserede der et hårdnakket rygte om, at Kong Frederik skulle være far til et par tvillinger, der nu boede i Aarhus. Det var også et udbredt folkerygte, at Dronning Ingrid var kleptoman og styrtede rundt i Magasin og Illum, hvor hun stjal med arme og ben. Det var naturligvis vrøvl alt sammen, men skal ses som et bidrag til den folkelige underholdning. Der er ingen, der ved om Khader er sexkrænker eller uskyldig. Rygter gør ham ikke skyldig. Det kan kun retten afgøre, så lad os få den retssag, der afgør skyldsspørgsmålet.
            Og så ser jeg i dagens søndags Berlinger, at fløjtetønden Jarl Cordua er sur over, at jeg offentligt har udtalt, at der findes en hadeloge omkring Naser Khader, der er villig til at gøre næsten alt for at skade ham. Cordua lader sig ikke forvirre af kendsgerningerne, som er to PET livvagter, der følger Khader døgnet rundt selv helt ind på hans arbejdsplads på Christiansborg. Politibeskyttelsen har siden 2006 forhindret et mord på Khader. Men et karaktermord er nu heller ikke at foragte. Og det virkede jo meget godt.

Skriv et svar til admin Annuller svar

Bekræft at du ikke er en robot *