HVAD TØRKLÆDET GEMTE

Af Asger Aamund, den 19. maj 2017

Selv om hun gjorde sig umage, ville kassedamen i supermarkedet få meget svært ved at provokere os
rummelige og ligeglade danskere. Hun kan sidde med et margrethekors, et muslimsk tørklæde, et emblem
med Stalin elle Mao uden at nogen ville løfte et øjenbryn. Sådan må det nødvendigvis også være.
Arbejdsgiveren bestemmer påklædningen, og det må vi kunder så leve med.

Anderledes ser det ud i visse offentlige institutioner. Hvis jeg havnede på anklagebænken i byretten, ville
jeg have det fint med, at dommeren bar en thorshammer, en jødiske kalot eller et kristent kors i knaphullet.
Men jeg ville protestere og forlange dommeren udskiftet, hvis han bar en ring med et hagekors eller et slips
med hammer og segl. Og jeg ville også protestere, hvis jeg stod over for en kvindelig dommer iført et
islamisk tørklæde. Den danske sekulære retsstat er bygget op på en klassisk adskillelse af den lovgivende,
den dømmende og den udøvende magt. Det er derfor helt afgørende for demokratiet i praksis, at vi ikke
tillader undergravende symboler og ikoner netop i retsstatens hjertekamre. Korset, thorshammeren og
kalotten er udelukkende tegn på, at man er et troende menneske og har intet med samfundets indretning
at gøre. Bærer man derimod fascistiske og kommunistiske kendetegn, kommunikerer man en hensigt om
at erstatte det frie folkestyre med et diktatur eller en formynderstat, der inddrager borgernes almene
frihedsrettigheder. Det islamiske tørklæde sender netop dette budskab og bør ikke bæres af
medarbejdere, der er ansat i institutioner, der repræsenterer magtens tredeling. Det vil sige i folketinget og
i de folkevalgte kommunale forsamlinger. I retsvæsenet og i politi og forsvar. Og i folkeskolen og gymnasier,
der skal opdrage ungdommen til at fungere som ansvarsbevidste borgere i et frit folkestyre.
Jamen, er det nu også fair mod muslimerne, kan man indvende. Der er sikkert mange muslimer, der bærer
tørklædet som et symbol på deres tro samtidig med, at de har det fint med at arbejde og bo i en
demokratisk retsstat. Det er sikkert rigtigt nok, men så er de heller ikke rigtige muslimer. Enhver imam vil
bekræfte, at man kan ikke være en god muslim og en god demokrat ” Når man er muslim, køber man hele
pakken”, som imam Abdul Wahid Pedersen udtrykker det. Og hele pakken omfatter også en politisk
bevægelse og et komplet levnedsdiktat indstiftet af Allah og viderebragt til profeten Muhammed i en række
åbenbaringer. Man kan ikke botanisere i islam, som heller ikke er en frokostbuffet, hvor man kan vælge og
fravælge retter efter smag og behag.

Man kan således ikke være muslim uden at acceptere den islamiske formynderstat, der udelukker den
demokratiske retsstat. For en muslim er det utænkeligt, at menneskets love skal stå over Allahs bud.
Anerkendte forskningsinstitutter som PEW i USA og WZB i Berlin har til fulde dokumenteret, at mere end
halvdelen af alle muslimer bosat i EU – også i Danmark- ønsker, at koranens anvisninger skal følges fuldt ud.
Hvis det sker, afløses Grundloven af en sharia forfatning udformet 300 år inden Gorm den Gamle blev
konge af Danmark. Men da islamisk lov bygger på åbenbaringer fra Allah, kan det jo ikke blive meget bedre.
Skal dødelige kunne rette i den Udødeliges værk? Nej naturligvis ikke, så islam forsvarer kompromisløst
sharia loven som den er. Under sharia er der ingen trosfrihed, ytringsfrihed eller kunstnerisk frihed. Ingen
ligeret for loven. Kvinder er andenrangs mennesker, som kan korporligt afstraffes. Jøder, kristne og andre
vantro er tredjerangs mennesker, der kun må leve i et islamisk samfund, hvis de betaler en særlig skat som
symbol på deres status som undermennesker.

Glimter der dog ikke håb forude, der kan få os til at tro på en reformation i islam, der tillader muslimer en
fredelig integration i de vestlige demokratier? Nej, det gør der ikke ifølge de førende autoriteter inden for
islamisk samfundsdebat. Dr. Shadi Hamid er muslim og forsker ved Brookings Institute i USA og redaktør på
det ansete Atlantic Magazine. I en video produceret af Atlantic siger Dr. Hamid, at islam har gennem
århundreder vist sig resistent mod sekularisering. Han uddyber: ” Vesten har en ubegrundet og nedladende
tendens til at forvente, at andre kulturer også skal gennem en religionskrig, en reformation og en
oplysningstid, før de bliver ligesom os. Vi er jo historiens endestation. Vi skal ikke forvente, at muslimerne
før eller siden vil adoptere en sekulær livsanskuelse. Vi må forstå, at i islam er religion politik og politik er
religion”.

Islams få reformatorer har alle lidt en krank skæbne. Den sudanske tænker og reformator Mahmoud Taha
prædikede, at koranens politiske budskab er bundet til tid og sted og er uden berettigelse i det moderne
samfund, hvorimod det spirituelle budskab har evig gyldighed. På den saudiske regerings henstilling blev
Taha i 1985 henrettet for kætteri. Det islamiske tørklæde er således nok et troens symbol. Men det er også
et varsel om ødelæggelsen af alt, hvad der gør livet værd at leve for frihedselskende, demokratisk sindede
mennesker i en moderne og tolerant retsstat. Tørklædet er også et krav om underkastelse. Vores
underkastelse.

Leave a Comment

Bekræft at du ikke er en robot *