Perspektiv

Af Asger Aamund, den 15. marts 2019

Der er vist omkring 150 danske Islamisk Stat- krigere, der nu er på vej hjem efter at have tjent Allah’s sag i
Syrien og Irak. Udhvilede fra strid vil de atter søge sydover til fornyet indsats, når IS om nogle år har
reorganiseret sig i de lande, der er omfattet af præsident Trumps indrejseforbud. I Danmark er valgkampen
i fuld gang, og vi ser derfor partiledere, der med himmelvendte øjne lover at modsætte sig ørkenkrigernes
tilbagevenden til Danmark, selv om vore konventionsglade embedsmænd tydeligt har forklaret det politiske
lederskab, at vi ifølge tiltrådte internationale konventioner hverken kan forhindre danske statsborgere i at
vende hjem eller gøre dem statsløse gennem fratagelse af statsborgerskabet. Men for politikerne er det op
til valget vigtigere at markedsføre deres holdninger end at forholde sig til realiteterne.

Retsopgøret efter den tyske besættelse af Danmark kan ikke umiddelbart sammenlignes med vore
udfordringer med de danske IS-frontkæmpere, men der er inspiration at hente. Da Tyskland omdannede
Danmark til en militærbase for værnemagten i 1940, var den danske regering sikker på, at Hitler ville vinde
krigen og indrettede samfundet efter sin nye herre og mester. Vi sendte 100 000 gæstearbejdere til
Tyskland for at give et nap med i rustningsindustrien, og Danmark var gennem hele krigen Tysklands
næststørste handelspartner efter Italien. Regeringen tillod det nazistiske elitekorps SS at etablere
hvervekontorer rundt om i landet, hvorfra man rekrutterede 6000 danske krigere, der efter uddannelse på
tyske kaserner blev indsat på østfronten i kampen mod Sovjetunionen. Den danske forsvarschef, general
Gørtz deltog som regeringens officielle repræsentant i afskedsparaden, inden Frikorps Danmark dampede
af til fronten.

Efter udslettelsen af den tyske 6. armé ved Stalingrad i januar 1943 gik det gradvist op for den danske
regering, at man nok ikke skulle satse hele butikken på en tysk sejr, og man begyndte diskret at orientere
sig over mod de allieredes sag. Dette kulminerede med det skammelige retsopgør efter besættelsen, hvor
man kriminaliserede handlinger, der ellers havde været legitime helt op til den 5. maj 1945. De danske SSsoldater, som regeringen havde sendt af sted med vajende faner og klingende spil, blev nu kriminaliseret,
idet en ny tillægsbestemmelse i straffeloven udløste fængselsstraf til danske statsborgere, der havde ladet
sig hverve til tysk krigstjeneste. Det var hverken fair eller kønt, men ganske klogt, fordi de danske
myndigheder på denne måde ikke skulle løfte en konkret bevisbyrde mod de danske SS-soldater for at
sende dem i fængsel. En anklager behøvede således ikke at påvise, at den enkelte tiltalte SS-kriger havde
begået krigsforbrydelser under tjenesten. Den kriminelle handling var selve hvervningen til tysk
krigstjeneste.

Kan vi i 2019 straffe de hjemvendte IS-jihadister bare for tilhørsforholdet til IS eller skal den danske
anklagemyndighed igennem et umuligt krav om at fremlægge beviser eller indicier for grusomheder under
tjenesten? Professor i strafferet Jørn Vestergaard udtalte på en konference den 2. oktober 2014, at det
kunne vi godt, idet Danmark samme dags morgen havde afsendt en eskadrille F-16 kampfly til Syrien som
led i nedkæmpelsen af Islamisk Stat. Dermed var vi de facto i krig og kunne bruge straffelovens § 102 til at
dømme danske statsborgere op til 16 års fængsel for at bistå fjenden med råd og dåd.
Sagen får dog efter al sandsynlighed et andet forløb. Efterhånden som de slagne IS-krigere drysser ind over
den danske grænse, træder den dybe omsorgsstat ind på scenen. Disse massemordere, torturbødler og
voldtægtsmænd vil efter råd fra deres advokater melde, at de aldrig har været i nærheden af
kamphandlinger, men kun har tjent deres muslimske brødre med fredelige sysler som bagere, samaritter og
kokke. Den danske omsorgsstat øjner muligheden for 500 nye offentlige arbejdspladser, der omfatter
psykologer, socialrådgivere, imamer og integrationskonsulenter, der skal sørge for en harmonisk
indslusning af krigerne i civilsamfundet. Processen vil blive faciliteret af centrum-venstre medier og
politikere, der vil beskrive IS-uhyrerne som en slags ofre, stakkels vildfarne får, der nu kærligt skal føres
tilbage til flokken efter dansk human tradition. Vi kommer således ikke til at se de blodtørstige bæster
tilbringe deres velfortjente 10 år i fængsel; vi må i stedet nøjes med at bevidne et resocialiseringsprogram
efter den navnkundige Aarhusmodel, der efter sigende tryller forhærdede terrorister om til blide
samfundsstøtter med fast arbejde og skattepligt. Wir schaffen das.