DANMARK FORLADER GRØNLAND. HVEM SKAL UDFYLDE MAGTTOMRUMMET?

Julen er et mareridt for nyhedsredaktionerne. Der er kun trafikken og vejret at skrive om. Og så måske en mindre juletræsbrand i Kregme. Men er der ingen nyheder, må man jo lave dem selv. Når kommende præsident Trump skriver på Truth Social, at ” USA mener, at ejerskab og kontrol med Grønland er en absolut nødvendighed”, bliver opslaget omgående blæst op til, at Trump nu igen-igen vil bemægtige sig Grønland for næsen af de omkring 50 000 inuitter, der troede at landet var deres. Medierne pisker politikere og grønlændere op til afmægtigt raseri og forargelse. Grønlandske dignitarer har forlængst lært af islams repræsentanter i Danmark, at her kommer man længst med at spille offer for det hvide overherredømme. Og luften er da også tyk af grønlandsk jammer over, at deres land bliver behandlet og anskuet som bare et stykke fast ejendom og grønlænderne som et mindreværdigt folk. Danske politikere følger trop og lufter deres forargelse over Trumps manglende respekt for både Grønland og Danmark.

USA fulgte meget nøje med, da Danmark i 1953 ændrede Grønlands status fra koloni til dansk amt. Det var et fornuftigt og ansvarligt træk. Som dansk amt havde Grønland nu de samme pligter som de andre amter i kongeriget, men også de samme rettigheder, og den tætte politiske og administrative tilknytning til det øvrige danske samfund medførte i de kommende år en gradvis udbygning af den grønlandske infrastruktur, erhvervsliv og omsorgssektor.  Der bor ikke flere mennesker på Grønland end i Haderslev kommune, og hvis Grønland, nu da amterne er nedlagt, stadig havde været integreret som dansk kommune, ville vi hensynsfuldt kunne holde hånden under de måske flere tusinde grønlandske familier, der ser sig selv som jægere og fangere og ikke som lønmodtagere på fabrik og kontor.

Inspireret af Danmark optog USA protektoratet Hawaii som nationens 50.stat. Vi gjorde det modsatte  med Grønland og vedtog i 1979 en lov om grønlandsk hjemmestyre. Fortøjningerne til Grønland blev yderligere kappet i 2009 med loven om Selvstyret, hvor Grønland fik retten til sin undergrund. Der er siden i brede grønlandske kredse opstået en forestilling om Grønland som et arktisk Qatar, hvor borgerne kan leve en arbejdsfri tilværelse finansieret af kolossale indtægter fra salg af mineraler, sjældne jordarter, uran samt olie og gasforekomster. Det grønlandske Selvstyre knejser med nakken ligesom konen med æggene og ser sig selv forhandle lukrative kontrakter hjem med Kina, Rusland og USA.

Hvis Danmark havde handlet ansvarligt som USA, der lukkede de 500 000 indfødte Hawaiianere ind i USA som stat, havde Trump naturligvis ikke opfordret til ejerskab og kontrol med Grønland, men ville have været fuldt tilfreds med Grønland som integreret dansk kommune. For så var både ejerskab og kontrol entydigt fastlagt og uden for diskussion. Den kommende amerikanske administration er helt klar over, at Grønland hverken kan brødføde eller styre sig selv og er særdeles bekymret for, at Danmark er ved at skubbe de ambitiøse, men værgeløse grønlændere i armene på Kina eller Rusland, der begge står klar med åbne arme, tegnebøger og senere et sæt lænker. Trumps mareridt er Grønland som et arktisk Cuba. Den kommende amerikanske regering kan ikke se en fremtid for Grønland uden en militær, politisk og økonomisk beskytter. Og når nu Danmark er på vej til at snige sig ud ad bagdøren, er det jo bedre for alle parter, at det bliver et vestligt demokratisk retssamfund, der udfylder magttomrummet efter Danmark.

I stedet for at blive hysteriske over Trumps udmelding, burde vi hellere erkende, at vi har skubbet vores egen borgere på Grønland fra os til en uvis skæbne, som Grønland ikke er kompetent til at styre. I Afrika har Kina i flere stater finansieret al fornyelse og drift af infrastruktur mod til gengæld at bestemme alt. Hvis Grønland ender som et kinesisk protektorat, har vi kun os selv at takke for det. Og den bliver svær at smøre af på Trump.

23. december 2024

48 Thoughts to “DANMARK FORLADER GRØNLAND. HVEM SKAL UDFYLDE MAGTTOMRUMMET?”

  1. ino

    Grønlænderne – i vore dage – bør vel spørges til råds, inden vi indlemmer øen som en region i Danmark?
    Lige så naturligvis Færøernes befolkning.
    Og hvad med Island, nu vi er ved det?
    Tre nye regioner, tre nye storsygehuse. Socialdemokraterne får travlt med at finde egnede politikere…
    Måske vi bare skal lade Trump klare ærterne.

    1. Søndagsbilisten

      Hvis Grønlænderne giver
      Kina eller Rusland ret til minedrift, vil USA gribe ind så håndfast
      eller militært, at det vil blive effektivt stoppet. Det véd grønlænderne
      godt, så det lader de selvfølgelig være med. Men Aamund har ret i at
      de danske politikere har dummet sig flere gange mht. Grønland. Man
      kunne heller ikke forvente andet. Vælgerne manipuleres af DR, TV2
      og aviserne til at vælge uduelige, latterlige og håbløse politikere som
      ikke evner at levere andet end en lind strøm af tåbeligheder, skandaler
      og udskejelser. Både Grønland og Danmark går en tvivlsom fremtid i
      møde.

      (Læs om dengang en dansk minister sørgede for druknedød til både
      danske og grønlandske passagerer på et overiset skib)

      1. Hjuldamperen

        Hvem skal udfylde
        magt-tomrummet? Det skal selvfølgelig Mette Fupsen.

        Hun reddede os allesammen fra landbruget og bønderne og
        pandemien og de 17 millioner mink, hun har lige reddet Ukraine fra sammenbrud, og hun er ved at redde klimaet og hele menneske-
        heden fra de frygtelige co2 molekyler, og så kan hun vel også redde Grønland!

        Ved at skrue bissen på og komme med bombastiske udmeldinger,
        fik hun sat Putin på plads. Han sidder nu som en lille mus og ry-
        ster af skræk nede i et dybt musehul. På samme måde vil hun
        kunne irettesætte Trump hvis han skulle blive uartig. Og hvis
        han ikke vil lystre, kan hun jo sende for 80 milliarder kroner
        granater, bomber, kanoner, raketter, kampvogne, jetjagere og
        krigsskibe op til Nuuk, Strømfjorden og Myggebugten, så Trump
        hurtigt vil indse at han hellere må holde sig langt væk.

        1. Danmaks tungeste byrde er politikerbyrden

          ´

          Det er rigtigt at 50.000 grønlændere
          ikke selv kan styre og sikre det enorme
          område på størrelse med Europa, set
          på landkortet. Men danske politikere
          er upopulære hos en del grønlændere,
          og hvis undersåtterne er blevet behand
          let lige så dårligt som undersåtterne i
          DK, forstår man jo godt at der er en vis
          mistro til DKs politiske hensigter.

          Undersåtterne hernede i vores lille land
          med mildt og lunt vejr, har politikerne
          pisset på i årtier. Hvis grønlænderne
          føler sig overpisset, er der måske ikke
          noget at sige til, hvis de vil foretrække
          at høre ind under USA?

        2. Danmarks tungeste byrde er politikerbyrden

          ´

          Det er rigtigt at 50.000 grønlændere
          ikke selv kan styre og sikre det enorme
          område på størrelse med Europa, set
          på landkortet. Men danske politikere
          er upopulære hos en del grønlændere,
          og hvis undersåtterne er blevet behand
          let lige så dårligt som undersåtterne i
          DK, forstår man jo godt at der er en vis
          mistro til DKs politiske hensigter.

          Undersåtterne hernede i vores lille land
          med mildt og lunt vejr, har politikerne
          pisset på i årtier. Hvis grønlænderne
          føler sig overpisset, er der måske ikke
          noget at sige til, hvis de vil foretrække
          at høre ind under USA?

          1. PS

            PS:

            Danskerne behandles FANTASTISK
            DÅRLIGT af deres egne politikere
            og bureaukrater. Se til hvordan
            sundhedsvæsnet er blevet sjoflet
            og nedsparet de sidste fem-ti år.
            Se til stribevis af skandaler på
            nærmest alle områder. Se til de
            mange løgne og hyklerier som
            MSM fører sig frem med. Se hvor
            dan bureukratier som jobcentre,
            børneværn, Patientsikkerhed og
            familieretshuse arbejder som
            var bureaukraterne blevet til
            forsteninger og saltstøtter. Et
            snegletempo hvor selve tiden
            er gået i stå. INTET sker i årevis.
            Familieretshuset kan bruge FIRE
            år på at svare på om folk kan få
            lov til at bruge nogle af deres
            egne penge på deres egne børn.
            Patientsikkerhed SYV år på at
            overveje en alvorlig hastesag
            ang. fejlmedicinering.

            Det er beton-bureaukrati så
            vanvittigt, arrogant og ondt,
            at det overgår enhver fantasi.
            Formynderstaten er gået i
            stå og amok på samme tid.

  2. Kasten Jensen

    En for alle – og alle for en

    Selvfølgelig tilhører Grønland ikke grønlænderne ligeså lidt som Bornholm tilhører bornholmerne eller Anholt anholtindianerne. Vi er et rige Danmark, Færøerne og Grønland. Fyn, Sjælland og Jylland. Der har også været forslag fremme om at sælge Jylland til tysken. Det ville da være mere rimeligt, da det jo hænger fast geografisk med den germanske sokkel.

    Det er på tide, man trækker en streg i sandet og vedtager en ny lov, der en gang for alle slår fast, at vi er eet rige fordelt på mange små områder, og som har glæde af hinanden ved at stå sammen.

    Den situation vi har nu, hvor de er med så længe det er bedst økonomisk og de er ude, når det kan betale sig, er jo fuldstændig molboagtigt og åbner for alle mulige slyngelstater til at få gode ideer.

    Aamund beskriver situationen meget præcist, og som sædvanligt er det kun her, man kan få en klar analyse af problemet. De andre medier tør ikke, kan ikke eller gider ikke.

    1. Ministeriet for pjat, vås og valgflæsk

      Nu skal verden forbedres

      Det har vist sig at
      julestemningen ikke var helt i top i Grønland i år.
      Og der var også en mat julestemning i Afrika, S-arabien,
      Iran, Kina, Indien og Sydamerika.

      Der er naturligvis danskernes skyld. De betaler så lidt i skat
      at statskassen er så tom at man næsten kan se bunden af den.
      Derfor har der ikke været råd til at sende nok milliarder afsted
      til landene, så deres julestemning kunne optimeres. De må
      nøjes med misundeligt at se på hvordan Danmark vælter sig
      i velfærd, sundhed og juleglæde.

      Men det kan jo ikke blive ved med at gå. Så nu har Slette-Mette
      besluttet at danskerne skal til at arbejde hårdere og længere.
      Foreløbig vil hun udslette ydeligere tre års fridage, ved at sætte
      pensionsalderen op fra 67 til 70. Det vil kunne skaffe mange
      ekstra milliarder, så der kan blive råderum til at servicere
      indvandrerne bedre og til at løfte velfærden i mange fjerne
      lande, hvorefter deres julestemninger også kan blive løftet.

      Danskerne tænker alt for meget på sig selv, og alt for lidt på at
      der mangler juletræer og julegaver i Afghanistan, Syrien, Congo,
      Somalia, Pakistan og Kina osv…. mener Mette. Som derfor er
      gået i gang med en oprustning af skattevæsnet. Til gavn for
      almenvellet i DK og resten af verden.

      1. Wiens redning skete 1683

        Ja, det vil være bedst
        for Danmark og Grønland med et fortsat samarbejde.
        Problemet er måske at S, V og M regeringen har soldet
        så mange milliarder kr. væk på utopiske, udanske og
        vidtløftige projekter, at der ikke længere er råd til at
        investere i Grønland?

        Finanserne er nu så anstrengte, at Mette & co. ikke
        længere vil nøjes med den tvangsfjernede fridag –
        St. Bededag. Nu vil man fjerne 1000 fridage mere,
        ved at forhøje pensionsalderen. Der skal skaffes
        penge til mere service til evighedsturisterne. Det
        er alle partierne enige om.

        .

        Teknisk fejl i filtret?

  3. Svend Slyngel

    20-50 % af grønlænderne kan vel knapt finde USA på et verdenskort ! Noget nær verdensrekord i aborter, selvmord og mord. Klynken og jamren er den uofficielle nationalsport – Lige afbrudt af en lille fest, når lønningerne tikker ind. Og så hutler man sig igennem de resterende 3/4 af måneden. At købe en plade hash til 3000 kr og på en eller anden måde få den fragtet til Grønland og sælge den videre for 40-50 k er en lidt nyere nationalsport. Mange er så snotdumme, at de fragter det i maven og så stryger der en i svinget i ny og næ. Så køb dog nogle LED paneler og nogle frø og dyrk skidtet selv fremfor den selvmordsadfærd.
    Danske politikere elsker, at lege værter og medværter på hyggeture i Grønland med revl og krat. PISA har dog på forunderlig vis, dog aldrig fundet vej til Grønland. Sælstyre eller ej, så lad dem dog fise i favnen på amerikanerne.
    Tro det eller ej, men det kræver et vist niveau overhovedet, at kunne fjumre sig til Danmark ! For mange er det totalt uoverkommeligt, at få sparet op til billetten.
    Er man så langt er der bingo banko hos lykkens pamfilius. Materielle goder gås, der typisk særdeles lidt op i. En madras at sove på, råd til lidt baajaare og social hygge med frænder og hvad mere kan man forlange ?
    Det var en dyr omgang for Danmark, men reelt nul og niks i forhold til hvad vi brænder af på “all inclusive” gæster fra Mellemøsten.
    Pt tegner det til, at Trump 2025 totalt uproblematisk dagligt leverer 2-3 clickbait artikler der nærmest skriver sig selv.

  4. Flaben Fræk

    Trankebar, Guldkysten, De vestindiske øer – Grønland (?) – Og til grønlænderne; se så, at få fingeren ud! – Noter jer de (u)muligheder Fløjmand Frederiksen, Græsted, osv., kan tilbyde jer – Og få så greb om nosserne på Trump mens tid er! (og vi taler ikke om flat hand wrestling) – I morgen er fuglen fløjet!

    For helvede da! Hvis jeg havde et slaraffenland (Læs: et klondike, en guldmine, en industrigrund, osv.) svarende til Grønland – Og en køber som Trump. Altså! Så sælg dog for pokker! – Jeres efterkommere kan efterfølgende køre med klatten – Det er NU! Om hundrede år er alting glemt.

    Okay, jeg vil savne de to store (frosne) Atlanterhavslaks som jeg hvert år får sendt fra gamle venner i Nuuk. Og som jeg får koldrøget, til jule/nytårs-bordet, hos Einar Christensens Fiskerøgeri, fiskerihavnen, Århus – (Ikke at forveksle med polarforskeren Ejnar Mikkelsen)

    1. Blot nogle bemærkninger

      Grønlænderne er seje og hårdføre,
      og har klaret sig selv i 3000 år, i en iskold verden.
      Hvis de ikke længere kan klare sig, skyldes det så
      ikke at danskere har fordærvet deres kultur ved
      at sælge dem spiritus og stoffer, og ved at smitte
      dem med tuberkulose m.m.

  5. Karl Martell

    Sandheden er som regel ilde hørt, for da Søren Pape sagde de ubehagelige men sande ord: “Grønland er Afrika på is” da mistede han muligheden for at blive Statsminister i Danmark.
    Sandheden er jo at Grønland havde været et fattigt uland, havde det ikke været for de årlige milliarder fra Danmark.
    Vi har lavet fejl, mange af uvidenhed, mange af arrogance, men som en ældre grønlandsk kvinde sagde, da hun blev interviewet til DR “I dag er bedre en tidligere” nu dør folk ikke længere af tuberkulose.
    Grønlændere er bedre tjent med at leve i og med naturen, end de er i et industrisamfund, og det burde vi lære af. Du kan ikke tage et naturfolk og sætte den til at pille rejer dagen lang, uden at det ødelægger noget.
    Vi burde have gjort Grønland til en del af Danmark, men ikke med samme rettigheder og pligter. Det ville have været dyrt, men det er det også i dag.
    Men vi burde have kæret os om vores eget “uland” i stedet absolut at insisterer på at bruge milliarder og atter milliarder på, at bringe arabere og afrikanere hertil. De vil ikke og de kan ikke integreres, men politikerne insisterer på at det kan og vil de, og de indretter systemet derefter, med den forudsigelige katastrofe som resultat.
    Læg mærke til at de som med stor passion udtaler sig om Grønlands selvstændighed, oftest er danskere eller i alle tilfælde med dansk blod i årene, det er sjældent inuitter. Men Grønland er ikke i stand til at klarer sig selv, de vil blive trumlet af kinesere, amerikanere og russere og vil på kort tid blive forarmet.
    Jeg ved ikke om løbet er kørt, men Grønland vil være bedre tjent med at være en Dansk Kommune end de vil være med at være under amerikansk, kinesisk eller russisk styre. Det med at de skal sidde og lave fine kontrakter med amerikanere, kinesere eller russere – Glem det, de vil blive kørt over og amerikanerne vil under ingen omstændighed accepterer kinesisk eller russisk indflydelse, tror man det, har man ikke forstået meget.
    Trump er en løs kanon på dækket, det ene øjeblik vil han have kanalzonen omkring Panamakanalen tilbage, det næste øjeblik vil han inddrage Canada som en amerikansk delstat, så vil han have Grønland. Manden er en bølle og han er arrogant, og forstår ikke diplomatiets kunst. Han forstår åbenbart ikke at han ikke bare kan tage hvad han vil have. Det bliver 4 spændende år med Trump og derefter 4 eller 8 år med Præsident Musk!

    1. Hvem ringer klokkerne for?

      .. de ringer for dig …7

      Det er lidt sjovt med Martell.
      Han har sine egne selvstændige og fornuftige meninger ang. invasionen,
      men mht. Trump er han hjernevasket af medierne til at mene at Trump
      er en bølle, en klovn, en halv idiot mv. Men Trump er begavet og han er
      ikke korrupt, ikke en folkefjende, woke tosse, fascist eller landsforræder.
      I modsætning til mange af sine modstandere i den “demokratiske” lejr.

      1. Karl Martell

        Man behøver ikke være hjernevasket for at have en anden mening end de fleste andre her på siden.
        Trump har flere udmærkede meninger. F.eks vil han standse folkevandringen til USA og vi burde gøre det samme her i Europa. Men jeg bryder mig ikke om hans facon, han levner ikke meget plads til andre synspunkter en Trumps synspunkter og når han pludselig vil have Panamakanalen og inddrage Canada, så står jeg af, og jeg står helt af når han pludselig vil eje Grønland, som han ingen krav har på og som ligger 2000 km. væk fra USA’s nordligste punkt.
        En af definitionerne på fascisme er ønsket om geografisk ekspansion. Jeg siger ikke, at manden er fascist, men måske lidt i den retning.

        1. Privatdetektiven

          ´
          Trump er intelligent,
          klog og dygtig og han forsvarer USAs interesser.
          Han angreb og besatte ikke Grønland da han var
          præsident, men tilbød blot at købe Grønland. Han
          har heller ikke angrebet Panama eller Canada. Og
          hvis der er nogen der er fascister, gangstere og
          bøller, er det hans modstandere hos “demokraterne”.
          Du taler om Trump ligesom DR/MSM, og du undlader
          at kritisere Biden. Det er ret påfaldende.

          1. Karl Martell

            Jeg er bestemt ikke fan af Biden/Harris. De har åbnet grænserne på fuld gab. Det er direkte ubegavet.
            Bidens tilbagetrækning fra Afghanistan var intet mindre end en katastrofe. Det udstillede amerikanernes svaghed og fristede Putin til sin Ukraine kampagne.
            Heller ikke Obama er jeg den store fan af, han var med sin svage politik i 2014, medskyldig i Ukrainekrigen.
            Men Trump er heller ikke så stærk som han udgiver sig for at være. Han er tilsyneladende parat til, at lade Putin tage en stor del af Ukraine. Han er ved at lave en Chamberlain, ved at tro et fodre man krokodillen, så vil den mæt og tilfreds læne sig tilbage. Det er dybest set naivt, for krokodillen får bare mere og mere smag for blod.
            Du laver den fejl, at du tror, at fordi man ikke bryder sig Trump, så er man nødvendigvis tilhænger af Biden/Harris. Det gælder i alle tilfældet ikke for mig.

          2. Privatdetektiven

            Biden er den mest
            korrupte, uduelige og destruktive
            vicepræsident og præsident USA
            nogensinde har haft. Du har ikke
            skrevet om andet end om hvor
            dårlig Trump er. Biden var en
            marionet-dukke som præsident,
            men allerede i 2010-11 havde han
            lyssky affærer i gang i Ukraine.
            Dengang var han ikke senil men
            blot bundkorrupt. Putin er der
            ikke meget godt at sige om,
            men han er næppe så tosset
            at han angriber Vesteuropa.
            Hvis du vidste noget mere
            om krigens forhistorie og
            situationen i dag, ville du vide
            at den er meget forskellig fra
            den i 1938-39. Og du ville ikke
            påstå at Trump er lige så naiv
            og tåbelig som Chamberlain
            var ved møderne med Hitler.

  6. Træt

    Jeg vil gerne bare vide om der er store penge i at udvinde råstoffer i Grønland.

    1. Karl Martell

      Det er der, hvorfor tror du Trump vil have øen?

      1. Tennis-spilleren

        Hovedårsagen til
        at Trump vil have kontrol med Grønland er ikke
        at han mangler penge. Han har rigeligt med penge.
        Nej, det er af militær-strategiske hensyn. Hvis det
        kommer til at missiler sendes mod USA, kan de
        blive stoppet i tide af forsvarsanlæg på Grønland.

  7. Kirsten Rasmussen

    Det har bragt mig stor glæde – og ikke mindst en væsentlig kilde til viden – at jeg tidligere i år fik øjnene op for Aamunds blog, og ovenstående indlæg er ingen undtagelse. Tak, fordi du gider Aamund, håber, at du har overskud til at fortsætte mange år endnu.

    Samtidig en glædelig jul og et godt nytår til dig og din familie samt til alle jer, der bidrager til debatten her. Det bliver den ikke ligefrem kedeligere af…..

    1. E, Frederiksen

      Kirsten Rasmussen
      Jeg er lige så begejstret, som du er.
      Aamund er fantastisk og utrolig vidende.
      Også god jul og godt nytår herfra.

    2. Jensen

      Kirsten Rasmussen
      Enig.

  8. Henrik Wegmann

    Grønland, som er ude af stand til at klare sig selv, er med årene blevet en vital geopolitisk skakbrik. Danmark har aldrig haft hverken evnen eller viljen til at tage sige af Grønland – og da slet ikke til at forsvare det. Men det har andre.

    Derfor vil Grønland i en ikke så fjern fremtid få USA, Rusland eller Kina som den mere eller mindre formelle overøvrighed. Jeg ved godt, hvad jeg ville vælge. Men i virkeligheden får Grønland dog næppe et valg.

    I øvrigt, hvad har vi tilfælles med Grønland og Grønlænderne? Intet. Og hvad har grønlænderne at takke Danmark og danskerne for? Intet.

    Så det mindste vi kan gøre nu, er at hjælpe grønlænderne i sikkerhed under amerikansk lederskab så hurtigt som muligt. Men det skal Fru Frederiksen og Lars Løkke nok i fællesskab få forkludret.

  9. Peter Krogsten

    Man skal kende sin historie og det er også en fordel at have læst tidligere filosoffer i stedet for at spilde si tid på DR. Der er meget lidt her på Jorden der ikke er set før. Von Clausewitz skrev i Vom Kriege for 250 år siden, at “når der opstår et magttomrum, får den magten som tager den”.
    Vi har set det mange steder i Europa: Alle Frankrigs no-go zoner, med ægte Newspeak kaldes de følsomme områder, hvor politiet ikke tør komme, Hyskenstræde i København, de danske no-go zoner. Faktisk også tilstanden i Folketinget, hvor oppositionen ikke tør være opposition.
    Således vil det også ske i Grønland,: Den får magten som tager den – og har pengene til det. Danmark har er stor tradition for at bortsælge urentable kolonier inklusive befolkningerne, og uanset hvad de mener.

  10. Karsten Jensen

    Har de alle drukket af natpotten

    Grønland er dansk bestemt gennem folkeretten. Danmark er medlem af NATO. Er der nogle, der angriber Grønland, er det beskyttet af alle NATO-landene herunder USA.

    Det er kun slynglen Trump, som forsøger at tilrane sig magt og penge på ulovlig vis. Som han har gjort op gennem tiderne i sit forbryderiske virke.

    Løber fra regningerne til kreditorer, svindler og bedrager, falsificerer underskrifter og begår sågar helt åbenbare statskupforsøg.

    For at fuldende billedet af en opblæst psykopatisk nar gør han også krav på Canada og Panamakanalen.

    Han er ikke anderledes end Putin. I færd med at omdanne USA til et kleptokrati med sig selv i spidsen for en hær af skrupelløse følgere.

    Hvad er det, vi ikke kan se? Hvad er det, vi igen og igen lader ske?

    Må Gud se i nåde på os stakkels skyldnere.

    1. M Thomsen

      En rød og en blå
      Karsten Jensen skriver her på bloggen. Eller er der tale om en kamæleon som
      skifter farve efter behag? Her ovenfor er det røde Karsten som vrøvler løs med
      hvad TV2, radio-marxisterne og Pølletiken har bildt ham ind. Der var ingen krig
      mens Trump var præsident, ingen eksploderende kriminalitet. Ingen horder af
      kriminelle væltede helt uhindret ind over grænserne, tonsvis af giftige stoffer
      blev stoppet ved grænsen, LGBTQ+ hærgede ikke børn og forældre, og der var
      økonomisk fremgang til millioner af amerikanere. (Under Biden og Obummer
      Hussein gik der kaos i alt hvad de rørte ved) Og nu har vi genvundet håbet
      om at USA ikke bliver en rabiat og woke galeanstalt og et nyt Nordkorea. Der
      er også udsigt til at få afsluttet blodbadet i Ukraine.

      Alt det ignorerer røde Karsten som den naive og indoktrinerede nar han er.

      1. Træt

        Karsten “Røde” Jensen tog vel også Thor Pedersens ord om at “Vi kan købe hele verden” for pålydende.

        Misforståelser i ond tro og falsk indignation er hans og hans aliasser og åndsfællers varemærke.

  11. Hhl

    Hej
    Hvorfor skal grønlændere have selvstyre over østgrønland?
    Næsten alle grønlændere bor i Vestgrønland, de har ingen kulturel kontakt med østgrønlændere, hvis sprog de ikke forstår, som de også diskriminerer, og ikke har samkvem med.Danmark kunne passende beholde østgrønland, og dermed bevare inflydelse i Arktis, og ejerskab af undergrunden.
    I forb.m. ovenstående er det bemærkelsesværdig, at der kræves grønlandsk i folketinget af politikere, som behandler deres eget mindretal
    som nævnt.

  12. Forbidden Planet

    Troels Rambo Poulsen fyrer den af med to ekstra hundeslæde patruljer i Grønland og et par ekstra skibe. Drone overvågningsfly blev der også råd til. Det skal dog stationeres i Danmark.
    https://thehill.com/policy/international/5055179-denmark-greenland-security-package/

  13. Morten Dreyer

    Gitte Seeberg har ret i sit synspunkt juledag i JP:
    “Vi har – både når det kommer til Forsvaret og til Grønland – ydet så lidt, som vi kunne slippe afsted med – og tilmed brokket os over det – i stedet for at se realiteterne i øjnene.
    Vi har tænkt kortsigtet, og vi har svigtet muligheden for at opbygge en reel og god relation til Grønland og grønlænderne, der i stedet med god ret er lede og kede af danskernes evige halvhjertede, men ikke desto bedrevidende patronisering.”

    Skal forholdet til Grønland fremover forbedres, så kræver det, at Rigsfællesskabet først finder sine fødder.
    Siden Anders Fogh Rasmussen for posten i Nato, gav Grønland selvstyret, har samarbejdet fejlet på den længere bane.
    Ingen har reelt kunne aftale noget år frem. Et lille flertal i selvstyret kan idag med simpelt flertal ophæve Rigsfællesskabet med en måneds varsel.

    Det gør, at Danmark nærmest hopper fra tue til tue mht investeringer. Alt kan godt vente for det meste. Undtagen hvor der opstår en akut situation. Hvor man derfor lader som om der sker noget.
    Da præsident Trump kom med sin provokation om køb af Grønland for nogle år siden, ramte han den ømme tå. Og straks lovede man en række indsatser. Da Trump for et par dage siden igen efterlyste en løsning på lederskabet kom der to reaktioner. Først en erkendelse af den lovede indsats kun havde gavnet djøfferne i ministeriet. Dernæst endnu et løfte om tocifret milliard investeringsplan, som efter 10 år vil få afløst områdets nedbrudte patruljeskibe med kanoner, som ikke kan affyres.

    Løsningen med Rigsfællesskabet ligger lige for. Man tager en reel drøftelse.
    Enten står vi sammen de næste 100 år og investere hurtigst.
    Eller også erkender vi, at samarbejdet må ende.
    Om det er om et år eller to må afklares, men derpå må samarbejdet gradvis nedtrappes over tiden. Start med bloktilskuddet, hver måned ned med en tiendedel. Og dertil gradvis hjemsendelse af opgaver inden slut datoen.

    Personlig vil jeg helst se et fortsat samarbejde.
    Men hvis Grønland ønsker selvstændighed, så lad os flå plasteret af på en aftalt dato snarest.
    Hellere det, end den endeløse stribe af brudte løfter.

    Morten Dreyer
    Dansk Folkeparti

  14. Piotr

    @ MD!

    “end den endeløse stribe af brudte løfter”. DET, er jo præcis med den danske befolkning Inkl. inuitter bliver budt af kolbøtterne på HoppeBorgen!
    Hvorfor? fordi de alle er inkompetente og ikke har i sinde at beskytte hverken fædrelandet eller RigsFællesSkabet, de tænker kun i deres egen lille sfære, deres egne små personlige projekter.
    Dernæst er de alle socialdemokrater, inkl. DF, der kun spekulerer i højere skatter& afgifter.
    Hvis DJT ønsker at eje Grønland, så sælg det dog! Så kan inuitterne brokke sig til ham!
    Pt findes der ikke kompetente personer i central administrationen, der kan forhandle en aftale på plads, bare inden for en overskuelig fremtid, der giver de 3 parter hvad de anser nødvendigt og/eller ønsker.

    Direkte Demokrati NU! ForfatningsDomstol NU! 37 på tinge rækker!

    P.

  15. Hvor er vi på vej hen?

    Vil foreslå at man
    læser om de fuldstændig katastrofale tilstande i Sverige,
    hvor de radikale feminister og røde socialkammerater
    skubber og presser den svenske befolkning frem mod
    undergangen, folkemordet og udslettelsen. Politisk
    vanvid og idioti gennemsyrer samfundet, kommuner
    går fallit…. knivstik, skyderier, stenkast, bombebrag,
    røverier, narko, dødskørsel, påsatte brande, vold og
    overfald på børn og kvinder osv. hærger byerne,
    og blodet flyder i stride strømme. Se artiklerne,
    videoerne og kommentarerne.

    Hodja, “X”, 24nyt og Den korte avis har noget
    om hvordan også vi danskere har kurs mod
    en fattig, idiotisk og grusom fremtid.

  16. Uden sandhed går enhver civilisation til grunde

    Hodjas blog fortæller nu om
    hvordan man i England og Frankrig,
    Norge og Sverige etc. er begyndt at
    afskaffe julen.

    Hos Snaphanen afslører dr. Yeadon
    at covid-“vaccinerne” var langt mere
    til skade end til gavn.

  17. Demografi og demokrati

    Vi kom først ! 🙂
    Det var nordboer der, som de første mennesker, bosattte sig fast i Grønland. Det var også dem, der gav landet navnet Grønland. Der var op mod 4.000 nordboer, der levede på de gårde, de byggede i Sydgrønland. Det var under den middelalderlige varmeperiode; perioden fra 10. århundrede til 14. århundrede. Klimaændringen, der fulgte, gjorde det koldere og nordboerne rejste efterhånden bort igen.
    “Der har været mennesker i Grønland i mere end 4000 år, men længe kun på midlertidigt ophold(..der var) vildfarne indianerstammer, som fra tid til anden krydsede det smalle Smith Sund mellem Canada og Grønland højt mod nord, (de) fortrak igen eller gik til grunde i den grønlandske isørken” (citat fra historikeren Thorkild Kjærgaard)
    Der bor i dag omkring 57.000 i Grønland. De har jo ingen som helst chance for at kunne opretholde og forsvare et samfund på det 2.166.000 km² store kontinent. Det er helt urealistisk og har altid været det. Det er efter min mening en misforstået national myte.
    Under 2. Verdenskrig var Grønland ikke som Danmark besat af eller kontrolleret af tyskerne, men Grønland var militært kontrolleret af USA. Det var nedfældet i en traktat, der blev indgået af diplomat Henrik Kauffmann på egen hånd mellem Danmark og USA om Grønlands forsvar (senere ratificeret af Folketinget). Den amerikanske Narsarsuaq Air Base i Grønland blev oprettet efter aftalen fra d. 9. april 1941.
    Det er under alle omstændigheder geopolitisk USA hær, der sikrer, at Grønland ikke falder i ‘fjendens hænder’. Måske var det bedre for alle parter, hvis Grønland blev en stat i USA? Vi kunne så måske få halvt hundrede milliarder dollars for ulejligheden? 🙂

    1. DRs P1 er en radikal og blodrød propaganda-central..

      De første mennesker
      på Grønland var eskimoerne. Hvis vi får 50 eller 500 milliarder
      for Grønland, vil det ikke blive til megen gavn for de almindelige
      4-5 millioner danskere. Vi kan være stensikre på at de 179 vil
      bruge pengene på så dumme, idiotiske og korrupte måder at
      vi jyder, fynboer og sjællændere kun vil få skuffelser og ærgelser
      ud af det.

      Flaben Fræk skriver om klimaet. Hvis det er co2-løgnen han har
      i tankerne, så er han aktuel. For enhver kan ved at undersøge
      fakta omkring co2, fotosyntesen, solen, solpletter, skyerne og
      oceanerne, selv konstatere at nok er vejret i Danmark og omegn
      mildere pt., men det har INTET med co2 at gøre. Ellers se hvad
      PragerU, Bjørn Lomborg, Svensmark og bøger 1950-2000 op-
      lyser om solens varierende udstråling.

      Klima-løgnen forklædes af DR og MSM som videnskab. Det skal
      man ikke lade sig narre af.

      1. Demografi og demokrati

        Klimaløgnen er én ting. Den er nærmest en ny religion.
        Noget andet er, at nordboere var de første fastboende på Grønland. Vi (norboere) kom først ! 🙂 Læs f.eks i Weekendavisen 22. november 2018: “Befolkning. Da inuitterne ankom til Grønland og mødte nordboerne, fandt et enestående møde sted mellem øst og vest. Historiker Thorkild Kjærgaard ser på tusind års bosættelser i Grønland og den selvstændighedsdagsorden, som i dag truer det grønlandske samfund. Det grønlandske janusansigt. Thorkild Kjærgaard. Det er ofte blevet påpeget, at selvstændighed for Grønland realøkonomisk og realpolitisk anskuet er et mere end tvivlsomt projekt. Men problemet stikker dybere, det gælder selve selvstændighedstanken. Den er en gøgeunge uden hjemstavnsret i den grønlandske historie. Ser man på, hvem der har beboet Grønland gennem tiderne, er det på ingen måde illegitimt, at Danmark nu har taget ansvar og sat sig for bordenden i Rigsfællesskabet.
        Der har været mennesker i Grønland i mere end 4000 år, men længe kun på midlertidigt ophold. Der er ikke skov i Grønland, kun drivtømmer med en århundredlang fornyelsescyklus, så ud over det generelt ugæstfri klima har især manglen på fornyelige brændselsressourcer til opvarmning og madlavning betydet, at vildfarne indianerstammer, som fra tid til anden krydsede det smalle Smith Sund mellem Canada og Grønland højt mod nord, fortrak igen eller gik til grunde i den grønlandske isørken.
        De første, som formåede at bide sig fast og bosætte sig i Grønland, kom ikke fra Amerika, men fra den anden side af Atlanterhavet. Det var nordboerne, som med den norsk-islandske høvding Erik den Røde i spidsen slog sig ned i Sydgrønland i slutningen af 900-tallet, hvorfra de bredte sig op langs vestkysten i det siden Kristi fødsel folketomme land. Nordboerne drev sæterlandbrug – det vil sige landbrug baseret på kvæg, får og geder, som græssede ude om sommeren og var i stald om vinteren. Afgræsningen blev nøje reguleret og sæson­udjævnet med kunstvanding og kilometerlange hegn. Kornavl kendtes ikke, fordi korn intetsteds i Grønland kan dyrkes til modenhed. Landbruget blev suppleret med fiskeri, fangst og jagt på havets storvildt, især hvalrosser og narhvaler, hvis elfenbenstænder solgtes til skyhøje priser på det europæiske kunstmarked.
        Hvor andre havde givet op, formåede nordboerne at opbygge et levedygtigt samfund med alt, hvad dertil hørte af kirker, klostre, domstole og andre basale samfundsinstitutioner. Det kunne de, dels fordi de havde tætte kommercielle og politiske kontakter tilbage til Norge og dermed det europæiske kontinent, dels fordi de havde en livline mod vest til skovene på den anden side af Davis Strædet. Her hentede de brændsel og tømmer og blev således de første europæere, som besøgte det amerikanske fastland.
        I 1100-tallet, et par århundreder efter at nordboerne havde etableret sig i det sydlige og sydvestlige Grønland, nåede inuit (eskimoerne) frem til Smith Sund, den gamle indgangsport til Grønland. Inuit, der intet havde med de tidligere uramerikanske beboere i Grønland at gøre, var et succesfuldt erobrerfolk, som på få århundreder havde bevæget sig fra det indre Sibirien langs de russiske og amerikanske landmassers nordlige bræmme. De havde de gjort sig næsten uafhængige af træ ved at benytte langsomt brændende sæl- og hvalspæk til opvarmning og madlavning og var således i eminent grad udrustede til at leve i Grønland. Denne uafhængighed havde de opnået ved at udvikle imponerende effektive jagtmetoder på havets storvildt. Særligt må fremhæves deres hvalfangst, som foregik fra fangstbåde, der på dansk er blevet kaldt konebåde. De må dog snarere sammenlignes med små slagskibe, der støttet af et korps af fleksible og lynhurtige torpedobåde i form af énmandskajakker kunne nedlægge 100 tons tunge hvaler på stribe.”
        Men bemærk ! 200 år før inuitterne kom, bosatte nordboerne sig ca. omkring år 1000 i Grønland, hvor deres samfund eksisterede i 400 år ! Ruinerne af bygningerne står der den dag i dag. Nok et besøg værd?

    2. Demografi og demokrati

      PS . (Én af mine favoritter), beatforfatteren Jack Kerouac skriver om, at han aftjente sin amerikanske værnepligt på Grønland under anden verdenskrig, såvidt jeg husker.
      Jeg tror der er flere i disse to bøger: “Americans in Greenland in World War Two Paperback – January 1, 2019. by Ole Guldager (Author)This is the story of how the United States Army built air bases and weather station in Greenland in World War Two. Contains facts and photos. (Den vil jeg søge efter på biblioteket)

    3. Demografi og demokrati

      PS . (Én af mine favoritter), beatforfatteren Jack Kerouac skriver om, at han aftjente sin amerikanske værnepligt på Grønland under anden verdenskrig, såvidt jeg husker.
      Jeg tror der er flere i disse to bøger: “Americans in Greenland in World War Two Paperback – January 1, 2019. by Ole Guldager (Author)This is the story of how the United States Army built air bases and weather station in Greenland in World War Two. Contains facts and photos. (Den vil jeg søge efter på biblioteket)

  18. Flaben Fræk

    Egentlig var jeg færdig med dette fortræffelige blogindlæg fra Asgers pen, og havde således troet, at julefreden var sikret (!) – Men, ved lidt nyfigen søgning på nettet gældende Grønland, dukker seniorforsker, med det mundrette navn Antoon Kuijpers, op, som trold af en æske; han (ikke trolden men Kuijpers) er fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) – Vi må således forstå, at vor mand ved hvad han taler om.

    Vi ved med nogenlunde sikkerhed, at vikingerne bosatte sig på Grønland, vistnok omkring 984 – Og beboede herefter øen i de næstfølgende 500 år. Men, abracadabra, forsvandt så på mystisk vis fra området!? – Nu viser Kuijpers forskning (det vidste vi godt i forvejen) at klimaet blev koldere. Vikingerne fik frost i tæerne og stod derfor på nakken af hinanden for at komme hjem.

    Det sprit nye er, at Kuijpers har undersøgt sagen nøje. Således gennem analyser af sedimentkerner fra grønlandske bugter: Kuijpers beretter at, i årene mellem 1200 og 1450 frøs bugterne i Syd- og Vestgrønland mere og mere til. Samtidig blev somrene meget blæsende. Forklaringen, på at nordboerne forsvandt, kan være, at klimaet og især mængden af havis til sidst gjorde det umuligt at få fragtet varer mellem bosættelserne og til og fra Europa – Forklaringen (…) at klimaet…

    Nå, så er vi der igen! Hvorfor blev det koldere i årene mellem 1200 og 1450? – Og har Kuijpers lyst til at fortælle os om sedimentkernerne gav nogen forklaring – Nu, hvor vi, med ret stor sandsynlighed, kan fastslå, at der ikke var kulkraftværker- og afbrænding af forsile brændstoffer, flyvemaskiner, industriforurening og andet djævelskab, som kunne forstyrre klimaet, kan Kuijpers så hjælpe os med en forklaring. Og hvis ikke så er der måske hjælp at hente hos Jesper Theilgaard?

    1. DR: Feminisme, klima-hysteri og multi-kulti propaganda

      Demografi

      Mon ikke de første mennesker
      på Grønland var eskimoerne? Hvis vi får 50 eller 500 milliarder
      for Grønland, vil det ikke blive til megen gavn for de almindelige
      4-5 millioner danskere. Vi kan være stensikre på at de 179 vil
      bruge pengene på så dumme, idiotiske og korrupte måder at
      vi jyder, fynboer og sjællændere kun vil få skuffelser og ærgelser
      ud af det.

      Flaben Fræk skriver om klimaet. Hvis det er co2-løgnen han har
      i tankerne, så er han aktuel. For enhver kan ved at undersøge
      fakta omkring co2, fotosyntesen, solen, solpletter, skyerne og
      oceanerne, selv konstatere at nok er vejret i Danmark og omegn
      mildere pt., men det har INTET med co2 at gøre. Ellers se hvad
      PragerU, Bjørn Lomborg, Svensmark og bøger 1950-2000 op-
      lyser om solens varierende udstråling.

      Klima-løgnen forklædes af DR og MSM som videnskab. Det skal
      man ikke lade sig narre af.

      1. ino

        Der har været beboelser i Nordvest-grønland før nordboerne kom til Grønland længere sydpå. Det var ikke flerårsbeboelser, men typisk sommerfornøjelser.
        Da nordboerne ankom, mener jeg, de var ret alene – i hvert fald i i Sydvest-grønland, omend de fra tid til anden mødte, hvad de kaldte “skrællingerne”.

  19. Karsten Jensen

    Serieforbryderen Trump

    De fleste der bor på Grønland er blandet op af alle mulige racer og nationaliteter…..nordmænd, svenskere, hollændere, danskere, tyskerne, negre, kinesere, indianere, hottentotter og samerne. Mest selvfølgelig med danskere. Så lad os stoppe det sludder med et særligt grønlandsk folk. Vi er eet rige og vi har siden vikingetiden kæmpet bravt for, at sådan skulle det være. At der så de senere år er nogle vattede halvfordrukne politikere, der vil forære det hele væk til ingenting, er et problem, som vi snarest må få rettet op på ved at erklære, at nu er vi samlet og står sammen i lyst og nød og al fremtid.

    Skulle Trump fortsætte med at fremture, må vi hive ham for den internationale domstol i Haag og få ham dømt med piber og trommer. Så kan han jo føje den dom til sit efterhånden lange strafferegister.

    Den mand skal sættes på plads aldeles omgående. Han er endnu ikke blevet udnævnt til præsident og er allerede i fuld færd med at stjæle og bedrage. En gang en kriminel slyngel altid en kriminel slyngel. Det er fuldstændig samme forløb, vi ser nu, som vi så med nazisterne.
    Men han er jo også af tysk afstamning, hvilket kan forklare sagen.

    Som Goethe sa: Lige så vidunderlig tysken er i individet, lige så rædselsfulde er de i massen.

    Den næststørste gruppe af hvide indvandrere til Amerika var tyskerne. Så mange af disse deplorables, der støtter Trump, har tyske aner.

    1. Tennis-spilleren

      Den røde Karsten Jensen
      som vel er NP, efterplaprer MSM. Det er hvad han kan finde ud af.
      Ovenstående kommentar er latterlig. Sidder KJ på en bodega eller
      hash bule når han skriver sine tekster til os ?. Han lyder som lidt af
      en spritter eller hashryger.

  20. Borgens politik er en hyppig årsag til tab, ulykker, tragedier og dødsfald

    DR og MSM er dygtige
    til at afsløre skandaler. Desværre sker afsløringerne
    tit med 15, 25 eller 50 års forsinkelse. Inden sandheden
    kommer frem, har DR og MSM syltet danskerne ind i
    kilometertykke lag af fortielser, bortforklaringer, løgne
    og hyklerisk snak.

    Det har været kendt i årtier at der var en rådden kultur
    i familie-bureaukratierne, i psykiatrien, i jobcentrene,
    i indvandringspolitikken, i DR og flere andre steder, i
    behandlingen/diskrimineringen af danskerne i forhold
    til evighedsturisterne. Men DR og de øvrige MSM har
    dækket over de uhumske ting der foregik.

    Både politikere og journalister har blod på hænderne,
    for igen og igen har de bortcensureret vigtige oplys-
    ninger som de modtog ganske gratis fra borgere som
    havde et indgående kendskab til råddenskaben bag
    kulisserne og facaderne.

    .

    Snaphanen nyeste artikel handler om råddenskaben
    i USA under Biden og Obama Hussein administrationen.

  21. De tre musketerer

    Det er i Danmarks
    interesse at beholde Grønland som et dansk amt.
    Derfor er det temmelig dumt at behandle grønlænderne
    hovent og nedladende. Som når man bagatelliserer det
    magtmisbrug og de overgreb som 4500 kvinder blev udsat
    for fra statens side 1965 til 1985 ca. Rasmus Jarlov fra de
    “konservative” kalder det en mindre fejl fra sundheds-
    væsnets side. I stedet burde han gå ind for en kæmpe-
    undskyldning plus en stor erstatning til ofrene. Det var
    ikke en fejltagelse begået af læger, det var en forbrydelse
    tilrettelagt af politikere. Lyssky sundheds-kriminalitet som
    staten/ Chrborg stod bagved.

  22. Lone Hjorth

    Jeg synes, at det opslag er et interessant indspark i debatten. Men jeg synes, at du falder i den fælde, som mange andre gør – nemlig, at udnævne lande til skurke (Rusland/Kina) eller helte (USA). I mit perspektiv så bliver man nødt til at ændre denne opfattelse til, at der er skurke og helte. Og der er skurke og helte i USA – og, der er skurke og helte i Rusland, Kina og alle andre lande. Man er ikke bare helt fordi, man har et amerikansk pas og skurk fordi, man har et russisk pas.

Leave a Comment

Bekræft at du ikke er en robot *