HØJSKOLESANGBOGEN ER IKKE HELE DEN TYRKISKE MUSIK

Af Asger Aamund, Kommentar i Berlingske, august 19

Højskolesangbogen udkom første gang i 1894 i den periode, hvor Danmark var ved at rejse sig efter det
tragiske tab af Sønderjylland i 1864.Ydmyget og forslået måtte Danmark finde en ny identitet som
lilleputnation. Men hvad udad blev tabt, blev indad vundet. Det blev de nye bevægelsers tid.
Højskolebevægelsen, arbejderbevægelsen og andelsbevægelsen gav næring til fornyet politisk og kulturel
selvværd, der bragte nationen og folket på fode igen. For de efterfølgende generationer blev
Højskolesangbogen det centrale urværk i dannelsen af vores livssyn og kultur forankret i tre hjørnestene:
Frisind, Folkestyre og Fædrelandskærlighed. Dette folkelige sangværk har fulgt os dagligt til morgensang og
mærkedage i skolen og senere til fester og højtider livet igennem.

Den moderne højskolesangbog er ikke endt som et forstenet vadmelsromantisk frilandsmuseum, men er
gennem årene blevet nænsomt redigeret og indeholder i dag også en række nordiske og europæiske sange.
Selv tyske sange er lukket ind efter, at besættelsestiden er kommet på behørig afstand. Højskolesangbogen
har altid været min kærlige ledestjerne gennem årets forløb. Højskolesangbogen er for mig årstidernes
evangelium. Rammen om de skiftende sæsoner i skolelivet. Foråret, hvor kastanjen springer ud i gården på
Krebs’ skole og vi får en fridag. Jubeldagen i juni, hvor sommerferien begynder og Tisvildeleje vinker forude.
Sensommeren med det blege lys, den første skoledag, hvor der dufter af frisk fernis i gymnastiksalen. De
mørke vintermorgener med morgensang i lugten af snevådt tøj og klamme madpakker.

Lad os følges ad på en vandring gennem årets gang i Højskolesangbogens Danmark: I slutningen af april,
hvor bøgeskoven har fået grønne øjenbryn synger vi” Den Kiedsom Vinter” af Ambrosius Stub, der efter et
omtumlet liv døde fattig og fordrukken som skoleleder i Ribe. Denne yndefulde forårssang er vist nok
skrevet i 1741, men Stub opholdt sig på Valdemar Slot. Den er Mozartlyrik, den er hyrderomantik, den er
Meissner porcelæn på vers.

Jeg har boet og arbejdet i Mellem- og Fjernøsten i seks år. Heraf de fire i Hong Kong, hvor der var en pæn
stor dansk koloni. Når vi fejrede dansk midsommer i det tropehede Hong Kong og sang Thøger Olesens
”Danmark Nu Blunder Den Lyse Nat”, var der blanke øjne, klumper i halsen og snøften, fordi netop denne
kærlighedserklæring til den danske sommer rammer en rå nerve hos alle danskere, der bor under fjerne
himmelstrøg, og som længes efter de lyse nætters trylleri.

Da jeg for mange år siden gjorde min entré i første G på Aurehøj Gymnasium stod vi i begyndelsen af
september opmarcheret i gymnastiksalen til morgensang. Jeg kendte ikke dagens sang, der var ”
Septembers Himmel Er Så Blå”, men melodien var nem at synge, så jeg sang løs, indtil jeg kom til at se
digterens navn på papiret: Alex Garff. Jeg stod som ramt af lynet. Han var jo lyslevende lektor i tysk og
dansk på Aurehøj. Tænk at jeg skulle opleve den lykke at stå her sammen med en berømt digter, der var
optaget i Højskolesangbogen. Jeg så over på Garff, der forgæves prøvede at se beskedent ned i gulvet
under afsyngelsen af hans skønne septembersang, som også er en hyldest til det liv, der om foråret skal
genopstå af det, der nu visner: ”da slår bag falmet rosendragt dit røde hybenhjerte”. Livet fortsætter lige
om lidt.
Ingen har skildret den danske dybfrostvinter bedre end Steen Steensen Blicher, digterpræst og jæger. I
vinteren 1838 var Blicher alvorligt syg og i fare for at dø. I slutningen af sygdomsperioden skrev han en ny
digtsamling, Trækfuglene, som er 30 digte om danske fugle, men som naturligvis også handler om Blicher
selv. I digtet ” Det er hvidt herude” finder vi noget af den smukkeste lyrik, der er skrevet på dansk. Både
skildringen af den nådesløse kulde og længslen efter våren, der aldrig synes at komme: ”Kom Sydvest, som
Frosten tvinger. Kom med dine Tågevinger, kom og løs den bundne Jord”.
Højskolesangbogen skal naturligvis luges og suppleres i takt med udviklingen. Men at lukke islam direkte
eller indirekte ind i sangværket, er forræderi mod alt, hvad Højskolesangbogen står for. Islam er galakser
væk fra netop frisind, folkestyre og fædrelandskærlighed, men er en politisk dominanskultur med et
udstrakt undertrykkelsessystem overalt, hvor islam har magt. Flere robuste undersøgelser har påvist, at et
flertal af muslimer bosat i Danmark ønsker folkestyret og retsstaten udskiftet med en islamisk
formynderstat. Islam i Højskolesangbogener ikke engang multikulti. Det er antikulti.

Leave a Comment